KrigenKoleraen

129 for det nittende Aarhundredes Mennesker, synes Madvig slet ikke at have haft øje for, thi for hamgjaldt en Cicero langt mere end en Newton eller Galilæi. Ved at beskære Undervisningen i Tysk og Fransk, opnaaede man blot at stække Kundskaben til to store Landes Kultursprog og deres verdenshistoriske Litteratur. Resultatet af Ordningen blev derfor saa uheldig som muligt; man lærte altfor lidet af de fire forskudte Paria- Fag, og man vandt ikke nogen synderlig større Færdighed i Latin og Græsk; thi saadanne klas­ siske Studenter, som der fandtes paa Poul Møllers Tid, blev vi sandelig ikke. Mellem os Drenge vakte den nye Ordning den allerstørste Forfærdelse, thi de Lærere, vi havde haft i de to moderne Sprog, vare af en saadan Beskaffenhed, at de aldrig burde have virket ved nogen Skole, der tænkte paa at di­ mittere til Universitetet. Vor Lærer i Tysk var en gammel, udslidt Kopist fra et af Ministerierne, en skikkelig, god­ modig Mand, men ikke fri for at dyrke Bakkus i en saadan Grad, at man en Morgen fandt ham død i Ladegaardsaaens Mudder. Ikke saa sjæl­ dent bar han en lille Morgenrus med paa Skolen, og naar han da i sin blaa Vinterkavaj og med Brillerne ned over Næsen svinglede ind ad Døren, vidste vi alle, at nu vilde der blive evige V. Bergsøe: Krigen og Koleraen.