KrigenKoleraen

112 Gulvet, vridende sineHænder, og hilste hammed det Udraab: „I Dag sker der en Ulykke.“ Braém vilde have nærmere Besked, men Palu- dan kunde ikke give anden Forklaring, end at han bestemt havde paa Følelsen, at hans Tvil­ lingbroder var stedt i Fare med det Skib han kommanderede. At Broderen havde faaet Ordre til at løbe ind i Eckernførde Fjord vidste Palu- dan aldeles ikke, han troede tværtimod, at Linie­ skibet laa under Rygen; men at Ulykken vilde komme, derpaa var han sikker — og det slog til. I Tyskland vakte Eckernførdesejren en ube­ skrivelig Jubel; thi Ingen havde drømt om, at Nassauske og Lippedetmolske Feltpjecer kunde gøre det af med to af Danmarks stolteste Kamp­ skibe. I Prosa og Vers lød der et skingrende Sejers­ hyl over hele „das grosse Vaterland“, og „die dumme Dånen“ bleve gjorte adskilligt dummere ved en Sejr der mere skyldtes Utield end Tap­ perhed. Men størst var Sejershylet i den lilleRavne­ krog, som de danske Chefer havde skaanet for et velfortjent Bombardement, en Humanitets­ følelse, som Preusserne senere saa smukt be­ svarede ved Bombardementet af Sønderborg i 1864 . Hele Eckernførdes Befolkning strømmede ned til Stranden for at se det sprængte, for