KrigenKoleraen
112 Gulvet, vridende sineHænder, og hilste hammed det Udraab: „I Dag sker der en Ulykke.“ Braém vilde have nærmere Besked, men Palu- dan kunde ikke give anden Forklaring, end at han bestemt havde paa Følelsen, at hans Tvil lingbroder var stedt i Fare med det Skib han kommanderede. At Broderen havde faaet Ordre til at løbe ind i Eckernførde Fjord vidste Palu- dan aldeles ikke, han troede tværtimod, at Linie skibet laa under Rygen; men at Ulykken vilde komme, derpaa var han sikker — og det slog til. I Tyskland vakte Eckernførdesejren en ube skrivelig Jubel; thi Ingen havde drømt om, at Nassauske og Lippedetmolske Feltpjecer kunde gøre det af med to af Danmarks stolteste Kamp skibe. I Prosa og Vers lød der et skingrende Sejers hyl over hele „das grosse Vaterland“, og „die dumme Dånen“ bleve gjorte adskilligt dummere ved en Sejr der mere skyldtes Utield end Tap perhed. Men størst var Sejershylet i den lilleRavne krog, som de danske Chefer havde skaanet for et velfortjent Bombardement, en Humanitets følelse, som Preusserne senere saa smukt be svarede ved Bombardementet af Sønderborg i 1864 . Hele Eckernførdes Befolkning strømmede ned til Stranden for at se det sprængte, for
Made with FlippingBook