KrigenKoleraen

110 Hvor tydelig husker jeg ikke den Dag, da Efterretningen omNederlaget naaedeKjøbenhavn. Fader og jeg vare gaaede op paa Charlottenborg, hvor Udstillingen lige var aabnet, og vandrede gennem de store Sale, hvor der var faa Folk og færre Malerier end ellers. Overalt mærkede man Krigsstemningen; den sædvanlige Charlot- tenborgkritik var forstummet, og foran enkelte udmærkede Billeder talte Tilskuerne mere om Krig end om Kunst. Just som vi vare gaaede gennemFigursalen, kom Takkelmester, senere Kommandør Braém gaaende med sinHustru hen imod os og raabte fornøjet: „Naa, jeg kan bringe dig en god Efter­ retning, kan du huske du var bange for min Søn? Nu kan du slaa den Sorg af Hovedet, han er bleven Kadet ombord paa Christian den Ottende — saa har jeg da ham i Sikkerhed!“ Da saae jeg et løjerligt Syn langt inde i Salen, en lille graahaaret, spidsnæset Mand løb fra den ene Gruppe til den anden, borede sig ind i dem, sprængte dem fra hinanden ved nogle uhørlige Ord og løb saa videre lige hen imod os. „Har De hørt den sidste Nyhed fra Krigen?“ fistolerede han. „Christian den Ottende er sprængt i Luften og Gefion har strøget Flaget for et tysk Batteri.“