KrigenKoleraen

89 hermed gik det saaledes til. Woods havde flettet sig en ny Tamp, og gik nu paa Jagt efter Rygge til at prøve den paa. Han passede os op Lørdag Aften, efter at Danselæreren var gaaet, og høvlede os ubarmhjertig igennem, hvor han saa traf os. Det blev da besluttet at give Woods sine Tamp tilbage med Renter Søndag Morgen, og som Mændene paa Rütli svor vi at fælde Tyranen eller falde ved hverandres Side. Søndag Morgen havde vi Lov til at sove længere end ellers, og heraf benyttede Woods sig i rigeligt Maal, thi han stod sjælden op, førend Kjøge og de Store havde forladt Sove­ salen. Herpaa byggede vi vor Plan. Forsynet med Haandklæder og Tampe omringede vi hans Seng fra alle Sider, rev Tæppet af ham, kastede Haandklæderne over ham, og medens nogle holdt ham nede med disse, tampede Resten løs paa den af Vrede skummende Vestindianer. Det gik altsammen saare skønt, indtil det kritiske Øjeblik kom, da vi skulde slippe Haand­ klæderne og søge vor Frelse i Flugten. Da bukkede Woods sig ned under Sengen, greb en tung Mahogni Støvleknægt og slyngede den med fuld Kraft efter Smaarotterne, der stormede ud ad Salen. Den susede lige over mit Hoved