KreditforeningenKjøbenhavn
KREDITFORENINGENS OPRETTELSE
21
have virket som hæmmende Baand for Foreningens frie Rørelse, men den pekuniære Ydelse, der skulde er lægges af alle effektuerede Laan, vilde paa dobbelt Maade have skadet Foreningen og dens Medlemmer: ved at sinke Opsamling af Reservefond og derigennem bevirke en Sænkning af Niveauet for Obligationernes Kurs. Sidst men ikke minds t havde Opgivelsen af Ga rantien Betydning derved, at alle Lovgivningsmagtens Faktorer de rmed havde tilkendegivet — udtrykkelig udtalt af Ministeren — , at Grundlaget for Kreditfor eningen var fu ldkommen sikkert. Med Hensyn til det andet Punk t: Begunstigelsen til Anlæg af Umyndiges Midler, var der imidlertid ved det sidste Resultat sket et Slags Grundlovsbrud, forsaavidt der foreløbig var blevet skaaret et Stvkke — en hel o Paragraf — ud af Lov af 20. Jun i 1850, der i »De dan ske Kreditforeningers Festskrift,« udgivet 1901, er ble vet prok lamere t som Kreditforeningernes Grundlov. Skal den betragtes som en Grundlov, maa den jo være udelelig. Skal den kunne søndres, maa man ophøre at kalde den en Grundlov. Som det i det efterfølgende skal ses, blev denne Be gunstigelse 20 Aar senere givet Kreditforeningen ifølge særlig Lov af 4. April 1902. Under Behandlingen af denne Lov fremsætter Lands- th ingsmand P. G. C. J e n s e n i Thinget den 26. Feb ruar 1902 en Betragtning, som vistnok indeholder en rigtig Fork laring til, at Begunstigelsen ikke blev given alle rede i 1882. Landsth ingsmanden udtaler saaledes bl. a., »at man i det hele taget tidligere havde en unde r lig Opfattelse af, hvad Kreditforeninger var for noget. Man havde ikke nogen Forestilling, i hvert Fald ikke
Made with FlippingBook