Kraks vejviser 1988 realregister

KØBE

Realregister for København og omegn

123

Udvalgsformænd Budgetudvalget Bent Nebelong Byplan- og trafikudvalget Bente Frost Hospitalsudvalget Liss Avenstrup Jensen Udvalget vedr. kommunale værker Elhardt Madsen Kulturudvalget Axel Clausen Miljøudvalget Otto Madsen Saneringsudvalget Klaus Hansen Revisionsudvalget Knud-Erik Ziirsen Borgerrepræsentationens sekretariat, Rådhuset, 1599 Kbh V 01 15 38 00, 9.30- 15, lø lukket Sekretariatschef Bent Dalgaard Kt.chef Carsten Stub Direktoratet for stadens revision, Nørrebrogade 66, 2200 Kbh N 01 37 51 22, 9.30-15, lø lukket Direktør Magnus Madsen Sekretariatet: kt.chef Børge Meyer 1. revisionskt. Kt.chef Henning Petersen 2. revisionskt. Kt.chef Børge Mortensen 3. revisionskt. Kt.chef Mogens Flemming Hansen Magistraten består siden 1/4 1978 af overborgmeste­ ren og 6 borgmestre. Overborgmesteren er fmd. De 7 magistratsmedlemmer væl­ ges ved forholdstalsvalg af borgerrepræ­ sentationen. Valget gælder for 4 år. Borg­ mestre vælges af borgerrepræsentatio­ nens midte og udtræder derved af for­ samlingen. Nærmere valgregler fastsat i kommunens vedtægt. Hver borgmester forestår en magistrats- afd. og bestyrer selvstændigt og på eget ansvar alle til hans afdeling henlagte sa­ ger. Borgmestrene (»den samlede magi­ strat«) holder møde hver mandag formid­ dag bortset fra juli og august. Møderne er lukkede. I den samlede magistrats møder behandles alle forslag, der agtes fremsat for borgerrepræsentationen samt alle spørgsmål af særlig vigtighed for kommu­ nens forvaltning og økonomi. Borgmestrene er lønnede og pensionsbe­ rettigede. Ved forfatningsloven af 1977 er den finan­ sielle hovedledelse tillagt overborgmeste­ ren. Dennes udtalelse skal være indhentet i enhver bevillingssag (og enhver’ sag vedrørende almindelige administrations­ forhold) forinden forelæggelse for magi­ straten til beslutning, og ethvert bevil­ lingsforslag, der af magistraten fremsæt­ tes for borgerrepræsentationen, skal være ledsaget af overborgmesterens be­ mærkninger. Funktionstiden for den nuværende magi­ strat udløber 31. december 1989. Medlemmer: Overborgmester Egon Weidekamp, fmd. Borgmestrene: Tom Ahlberg; Jørgen Fre­ deriksen; Pelle Jarmer; Gunna Starck; Charlotte Ammundsen; H Thustrup Han­ sen Overborgmesterens afdeling Kommunens alm. økonomiske anliggen­ der, budget og regnskab samt den årlige beretning, bestyrelsen af formue og gæld samt kasse- og regnskabsvæsen, den overordnede fysiske planlægning, faste ejendomme undt. beboelsesejd. og så­ danne, der er henlagt til andre magistrats­ afdelinger, lønnings- og pensionsvæsen, det alm. tilsyn med kommunens forvalt­ ning, forandringer i og tillæg til vedtægten såvel som forslag om kommunalbestyrel­ sen i almindelighed og overhovedet alle anliggender, som ikke er tillagt nogen anden afdeling Overborgmester Egon Weidekamp Økonomidirektør.... Overborgmesterens sekretariat, Rådhuset, 1599 Kbh V 01 15 38 00, ma-on 9.30-15, to 9.30-16, fre 9.30-14, lø lukket Kt.chef Birgit Bencke Vicekt.chef Mogens Krogh Kommune information, se d. opt. Arbejdssekretariatet, Vartov, Farvergade 27 A. 3.sal, 1463 Kbh K 01 15 38 00 Kt. chef Niels Larsen Presseinformation Rådhuset, 1599 Kbh V 01 15 38 00, ma-on 9.30-15, to 9.30-16, fre 9.30-14, lø lukket Økonomidirektør Jens N Christiansen Budgetafdeling Vicedirektør Ebbe Nielsen Kt.chef S E Nilsson Kt.chef Paul Sax Møller Vicekt.chef Sven Rubak Vicekt.chef Hans Edmund Pedersen Udenbys afdeling Vicedirektør Gert Fischer Regnskabsafdeling Vicedirektør Arne Lund Kt.chef Inger Hansen Kt.chef Jørgen Sandberg Statistisk kontor, Vester Voldgade 87, 1552 Kbh V 01 15 38 00 Skoleudvalget Lars Engberg Socialudvalget Bodil Jensen § 41-udvalget Bent Nebelong Gregers Christensen Økonomidirektoratet,

tretlige forhold behandles for lukkede døre. En sags vedtagelse kræver kun een behandling i borgerrepræsentationen, medmindre andet er særligt bestemt. En kommunalbestyrelsesbeslutning er almin­ deligvis gyldig uden højere myndigheds stadfæstelse, dog skal kommunens sty­ relsesvedtægt og revisionsvedtægt stad­ fæstes af indenrigsministeren, ligesom indenrigsministeren skal give samtykke til optagelse af lån, påtagelse af garantifor­ pligtelser og pantsætning af kommunale aktiver. Kommunens årlige regnskab ind­ sendes til indenrigsministeren sammen med revisionsberetningen og de afgørel­ ser, som borgerrepræsentationen har truffet i forbindelse hermed, fristen for regnskabets indsendelse fastsættes af indenrigsministeren. Borgerrepræsentationen har 55 medlem­ mer. Valgperioden er 4 år. Regler om valget, herunder om valgret og valgbar­ hed, findes i lovbekendtgørelse af 26. marts 1985 om kommunale valg. Valgret til borgerrepræsentationen har enhver, der har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i kommunen. Personer, som ikke har dansk indfødsret, har dog kun valgret dersom de har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valget. Valgbar er enhver, som har valgret og ikke er straffet for en handling, der i alminde­ ligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af kommunale råd. Afstemningsstederne fastsættes af kom­ munalbestyrelsen og er de samme som til folketingsvalg. I gaderegistret i 5. bind er anført, til hvilket afstemningsområde hver gade horer. Der er tillagt borgerrepræsentanterne et årligt vederlag på 26.500 kr. (grundbeløb, niveau 1, oktober 1984) der reguleres efter de for statens tjenestemænd gæl­ dende almindelige regler for regulering af særlige tillæg for merarbejde, hvor ar­ bejdsforpligtelsen Ikke er fastsat til et bestemt timetal. Ethvert medlem er for­ pligtet til at modtage den fastsatte godt­ gørelse. Funktionsperioden for den nuvæ­ rende borgerrepræsentation udløber 31. december 1989 Borgerrepræsentationen (valg 19/11 1985) (sammensætning efter kst. møde 5/12 1985) Præsidiet: højesteretssagfører Bent Ne- belong, fmd.; kontorchef Knud-Erik Ziirsen, 1. næstfmd.; afdelingschef Kir­ sten Petersen, 2. næstfmd.; Elhardt Madsen, 3. næstfmd.; kontorfuldmæg­ tig Birgit Berg, 4. næstfmd. Repræsentanter Liste A (Socialdemokratiet 73.047 stem­ mer) sekretær Niels Buch; arbejdsmand Leif Devald; kontorchef Lars Engberg; socialrådgiver Trine Garde; næstformand Bodil Hansen; formand Klaus Hansen; Bodil Jensen; overassistent Liss A Jen­ sen; ældrekonsulent Charley Kaye; afde­ lingsleder Flemming Bøgh Larsen; lærer Winnie Larsen; sekretær Otto Madsen; sekretær Peter Martinussen; lærer Jens Kramer Mikkelsen; forvalter Kelly Puschl; formand Ove Rasmussen; overassistent Karin Storgaard; kontorchef Knud-Erik Ziirsen Liste B (Det radikale Venstre 6.416 stem­ mer) afdelingschef Kirsten Petersen Liste C (Det konservative Folkeparti 37.509 stemmer) kontorchef Axel Clau­ sen; arkitekt Arne Helt; aut. guide Grete Henius; personalechef Ole Hentzen; kon­ torchef Agnete Laustsen; oversygeplejer­ ske Birthe Leerbech; højesteretssagfører Bent Nebelong; slagtermester Knud Schou; overassistent Birgitte Vind Liste F (Socialistisk Folkeparti 53.276 stemmer) typograf Torben Andersen; kontorfuldmægtig Birgit Berg,; sygehjæl­ per Karsten Brandt; assistent Jørgen Fis­ cher; antikvar Martin Gunter; økonom Henrik Severin Hansen; pædagog Hanne Ejbøl Jensen; stud. mag. Ole Hvas Kristi­ ansen; sekretær Elsebeth Lunding; stu­ derende Pia Meisner; sognepræst Hans Nebel; sygehjælper Lis Elleby Nielsen; adjunkt Ivar Noes; kemigraf Bjarne Peter­ sen; laboratorietekniker Anna Marie Aa- strup Liste G (De Grønne 10.780 stemmer) cand. mag. Hans Peder Pedersen; biblio­ tekar Niels M Uldall Liste K (Danmarks kommunistiske Parti 6.035 stemmer) typograf Kurt Kristensen Liste M (Centrum Demokraterne 3.014 stemmer) Elhardt Madsen Liste V (Venstre 4.874 stemmer) kontor­ fuldmægtig Bente Frost Liste Y (Venstresocialis’erne 28.224 stem­ mer) fuldmægtig Vibeke Syppli Enrum; timelærer Marianne Frederik; læge Lars Hutters; murersvend Leo Jespersgaard; boghandlermedhjælper Ulla Koppel; ud­ dannelsesplanlægger Kim Maskell; Villo Sigurdsson

brande havde ryddet op i de snævre gyder, og byen var blevet luftigere, renli­ gere og behageligere. I sidste halvdel af 1700-tallet - den florissante handelsperio­ de - var den blevet en livlig handelsstad, og industrien blev fremmet ved begunsti­ gelser, omend resultaterne ikke altid sva­ rede til anstrengelserne. Københavns folketal anslås før pesten i 1711 til 66.000, efter pesten til 44.000. Befolkningstallet steg dog hurtigt. I 1769 udgjorde det ca. 80.000, og ved folketæl­ lingen d. 1. februar 1801 var tallet 100.975. Efter det engelske bombardement i 1807, da 290 ejendomme nedbrændte totalt, 15- 1600 blev beskadigede og henved 2000 mennesker dræbtes eller såredes, be­ gyndte en nedgangsperiode. Handelsfor­ bindelserne blev afbrudt, englænderne ødelagde handelsflåden, og handelshuse ruineredes, hvortil kom statsbankerotten i 1813 og året efter tabet af Norge. Køben­ havn blev en fattig by i et fattigt land. Først i 1830'erne sporedes en bedring. Det danske landbrug tog et betydeligt opsving, og København skaffede sig han­ delen på udlandet med landbrugsproduk­ ter. Jernbaner og dampskibe gjorde Kø­ benhavn til centrum for omsætningen. Øresundstolden blev ophævet, og samti­ dig med indførelsen af næringsfrihed 1857 fjernedes også andre skranker for det økonomiske liv. I 1852 flyttedes demarkationslinien til søernes indre grænse og 1856 nedlagdes København som fæstningsby. Dette frem­ kaldte en eksplosionsagtig bebyggelse af Københavns udenbys kvarterer. Folke­ mængden, der i 1860 var 155.143, udgjor­ de i 1880 234.850. Efter de store indlem­ melser jif Brønshøj, Valby og Vigerslev, Kongens Enghave og Sundby i 1900-02 tredobledes arealet, og befolkningstallet var herefter 401.575. Under 1. verdenskrig skabtes store krigs­ fortjenester. Talrige eksportforetagender og skibsrederier stiftedes, men de fleste fik ikke nogen lang levetid. Samtidig vok­ sede dyrtiden med omfattende indgreb i produktionen og rationering af forbruget. Bolignøden blev enorm. Privat byggeri blev som følge af stigende omkostninger næsten helt standset, og byggeriet i de følgende år blev overladt boligforeninger med offentlig støtte. Efter krigens ophør kom år med stærkt svingende konjunktu­ rer. Sværest var forholdene i 1930'erne, hvor arbejdsløsheden var uhyggelig stor. Under den tyske besættelse 1940-45 iværksattes en del beskæftigelsesforan­ staltninger: inddæmnings- og torlæg­ ningsarbejder, hvorved Amager øgedes ■med ca. 2500 ha, og omfattende sane­ ringsarbejder navnlig i Adelgade-Borger- gade kvarteret påbegyndtes. Byen præ­ gedes af uro, folkestrejker, sabotager og undtagelsestilstand. I 1950 kulminerede befolkningstallet med 768.105. Udflytningen til omegnskommu­ nerne tog fart og også mange industri- og handelsvirksomheder etablerede sig uden for Københavns kommunes grænse. Byen bliver i stadigt større omfang hjemsted for centraladministrationen og de servicebe­ tonede erhverv. Københavns kommunes indbyggertal var i 1960 dalet til 721.381 og pr. 1/7 1981 til 491.930 Kommunalbestyrelsen Reglerne for Københavns kommunes for­ fatning findes i lov 274 af 8. juni 1977 om Københavns kommunes styrelse som æn­ dret ved lov 655 af 21. december 1977 og lov 128 af 28. marts 1979, lov 629 af 23. december 1980, lov 124 af 25. marts 1983 og lov 210 af 16. maj 1984, samt vedtægt af 25. november 1977 m. senere æn­ dringer for styrelsen af de kommunale anliggender i Københavns kommune. Københavns kommunes anliggender sty­ res af kommunalbestyrelsen, der benæv­ nes borgerrepræsentationen. Borgerre­ præsentationen kan sætte enhver sag, der vedrører kommunen, under forhand­ ling og træffe beslutning i denne og kan af magistraten kræve alle oplysninger om kommunens anliggender. Årsbudgettet afgiver i den form, hvori det er endeligt vedtaget af borgerrepræsen­ tationen, den bindende regel for styrelsen af næste års skatteudskrivning. De poster på årsbudgettet, hvortil borgerrepræsen­ tationen ved årsbudgettets vedtagelse har taget bevillingsmæssig stilling, afgiver tillige den bindende regel for næste års kommunale forvaltning. Bevillingsmyndig­ heden er hos borgerrepræsentationen. Beslutning om optagelse af lån, påtagelse af garantiforpligtelser og pantsætning af kommunale aktiver træffes af borgerre­ præsentationen. Borgerrepræsentationen træffer beslut­ ning om, når og hvor ordinære møder skal afholdes. Møde afholdes i almindelighed hveranden torsdag aften, bortset fra juli og første halvdel af august måned. Dens møder er offentlige, dog kan visse sager, navnlig vedrørende personlige eller priva­

Voldparkens Skole, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj 01 28 71 67. Insp. Aage Kjeldgaard Øster-Farimagsgades Skole, Malmøgade 16, 2100 Kbh 0. Insp. Karl Erik Jørgen­ sen 01 42 24 04 Østrigsgades Skole, Østrigsgade 14, 2300 Kbh S. Insp. Per Sørensen 01 59 04 36 Ålholm Skole, Vibeholmen 1, 2500 Valby. Insp. Carl Erik Schou Larsen 01 16 26 32 Københavns Kommunale socialrådgiver- forening, Sølvgade 87, 1307 Kbh K 01 11 17 75. Stiftet 4/2 1981. Fmd.: Lone Sørensen Københavns Kommunalforening, stiftet 29/6 1898. Vesterbrogade 12, 1620 Kbh V 01 24 33 34. Fmd.: Bjørn Pallund Københavns Kommunalforenings ung- domsafd., stiftet 1972. Vesterbrogade 12, 1620 Kbh V 01 24 33 34 Fmd.: Morten Dannemann Jensen Københavns kommune Københavns kommune er foruden primær kommune tillige amtskommune. Tilsyn­ smyndigheden er indenrigsministeriet Valgkredse. Københavns kommune udgør sammen med Frederiksberg kommune hovedstadens område, der er opdelt i 3 storkredse og 19 opstillingskredse, hvoraf 16 i Københavns kommune. (Se tillige Vurderingskredse se Ejendomsskyld Lægekreds se Stadslæge u. Mag. 2. afd. Ildskrivningskreds se Værnepligtsstyrel­ sen Kbh Kommunekode 101 Areal 8.815 ha 1/1 1987 77.720 vurd. ejendomme 1/12 1987 Ansat indkomst 41,3 mia. kr. 1985 Ansat formue 29,4 mia. kr. 1985 Kontant ejendomsværdi 112.748 mili. kr. 1/12 1987 Kontant grundværdi 37.384 mili. kr. 1/121987 Udskrivningsprocent 1988 29,65, heraf kommunen 28,9, kirken 0,75 Grundskyldspromille 1988 34 f. beboelse­ sejendomme, 43 f. erhvervsejendomme Byens historiske udvikling I 1167 byggede Roskildebispen Absalon en borg på Strandholmen, den senere Slotsholm. Ruinerne findes under Christi­ ansborg. Byen blev omgivet med vold og grav. Hansestædernes flåde erobrede i 1368 byen, som blev hærget og brændt. Den havde før ødelæggelsen højst 3500 ind­ byggere Omkring år 1400 var mange ejendomme sikkert endnu øde, og ind­ byggertallet har næppe nået 3000. I løbet af det 15. århundrede blev Køben­ havn landets betydeligste købstad med henimod 10.000 indbyggere. Kongerne boede hyppigt her, den blev station for rigets flåde. Mange adelige opførte state­ lige stenhuse og byens erhvervsliv blom­ strede. Christian IV's regeringstid, 1588-1648, dannede en betydningsfuld periode i Kø­ benhavns historie. Byens areal udvidedes til det dobbelte og mange pragtbygninger opførtes. Folkemængden anslås i slutnin­ gen af hans regeringstid til ca. 25.000. 1658-60 modstod byen den svenske belej­ ring og reddede derved det danske rige for kong Frederik III, der til tak skænkede byen omfattende privilegier. Disse blev ganske vist hurtigt reduceret. Men et og andet stod dog tilbage, heriblandt den første svage begyndelse til en borgerre­ præsentation (De 32 mænds forsamling). Desuden nød byen i mange henseender kongens gunst, og alene det at den var hovedstad i dobbeltmonarkiet Danmark- Norge gav mange fordele, også økonomi­ ske. Der oprettedes oversøiske handels­ kompagnier, og industrien beskyttedes. Folketallet steg fra ca. 42.000 i 1670'erne til ca. 62.000 ved århundredets slutning. Ved den store ildebrand 20.-23. okt. 1728 brændte 74 gader med 1670 huse. Mange historiske skatte gik tabt. En ny katastro- fe indtraf i 1795, da en ildebrand raserede 55 gader med 941 huse. Ved århundredets slutning fandt samti­ den, at København var en overmåde smuk by. Ved Amalienborgs bebyggelse havde den fået et kvarter med pragtfulde byg­ ninger og en efter datidens begreber storslået ordning af gaderne. De to ilde­ 469.706 indbyggere 1/12 1987 270.000 husstande medio 1987 401.960 skattepligtige 1985 Valgkredse) 1. retskreds 1. politikreds se till. u. Politi Skattekreds se Kbhs skatteråd

Stikord til Realregistrene tindes foran på gule blade