Kraks vejviser 1923 Handelsregister

1492-1520

Som et ordnende Baand omkring Hovedsta­ dens mangfoldige Livsytringer ligger fra de ældste Tider Byens Styre og Retsorden. Tids­ tavlen opregner de vigtigste Bestemmelser i de biskoppelige S ta d s re t ter, de kongeligo P r i­ v ile g ie r og den nyere Tids friere K om m u­ n a lf o r f a tn in g e r ; man følger Magistratens ogKommunalbestyrelsens Udvikling, ser P o liti, F a ttig v æ s e n og de mange andre kommunale „Væsener" udvikle sig af en svag og tilfældig Form; oftest er Begyndelsen gjort af Kirken eller af Private. Af S k a tte r n e s Labyrinth er kun udsøgt de vigtigste eller de kulturelt in- teressanteste. Paa R e ts v æ s e n e ts Omraade holder Rester af middelalderligt Barbari sig længe. Retterstedet forsvandt, først fra den indre By i 1761, men Brændemærkning og Kag­ strygning foretoges paa Nytorv indtil 1780; disse to Straffomaader afskaffedes først lov­ formeligt henholdsvis i 1840 og 1866; forinden var Spidsrodstraf afskaffet i 1836 og Tortur under Forhor i 1837; Tamperretten forsvandt i 1797 og Gældsfængslet (delvist) i 1872. løvrigt er paa Retsvæsenets som paa Lovgivningens Omraade i dot hele kun medtaget saadanne Kendsgerninger, der i særlig Grad berører Hovedstadens Liv og Udvikling. Disse korte Uddrag af Tidstavlens Indhold vil forhaabentlig vise, at den kan yde nogen Nytte som et let tilgængeligt Hjælpemiddel for Kendere og Venner af vor Bys Historie gen­ nem Tiderne. Tidstavle II, Laug og Foreninger, viser Organisationslivets Udvikling i Kjøbenhavn fra de ældste Tider og supplerer saaledes paa flere Maadcr det Billede, der er givet af hvert Tidsrum i Tids­ tavle I. z Før Enevældens Indførelse er Laug og Gilder de eneste kendte frie Organisationsformer. I 1684 dannes for tørste Gang en Begravelsés- kasse udenfor disse. Fra Holbergs Tid stam­ mor ^Det lovlige Kunstnersamfund", Grosserer- Societetet, Videnskabernes Selskab, den første Frimurerloge, det ældste Musikselskab, Lange- beks Selskab for den nordiske Histories og Sprogs Forbedring m. 11. Slutningen af det 18. Aarhundrede er Klubbernes og de litterære Selskabers Tid. Paa Frederik VI’s Tid stiftes en Række betydningsfulde, endnu bestaaende videnskabelige Foreninger, den forste Studenter­ forening, den første Sangforening og den første politiske Forening: 28. Maj Selskabet af 1832, efter at Dr. Dampes Jernringforening i 1820 var blevet slaaet ned med haard Haand; Indu­ striforeningens Stiftelse i 1838 betyder et Ven­ depunkt i vort økonomiske Liv. I den nyoste Tid giver næsten enhver ny Bevægelse sig Udtryk ved Oprettelsen af For­ eninger. Blandt disses Mangfoldighed vil nupi derfor særlig lægge Mærke til saadanne, der betegner noget nyt, f. Eks. det første Total- afholdsselskab (i 1843), den første Roklub (i 1866), den første socialistiske Fagforening (i 1871) og den første Arbejdsgiverforening (i 1874); den kooperative Bevægelse, Georgismen, Skyttesagen, Spejderbevægelsen, Automobilismen og meget andet har sat sig lignende Spor i Foreningslivet.. Af Foreninger, der har ophørt at eksistere, har vi kun optaget de mere betydelige. Tids­ punktet for deres Ophør er angivet, for saa vidt det har været os bekendt. Ogsaa denne ^Tids­ tavle vil yde en bekvem Hjælp til at udfinde Jubjlæums- og andre Mindedage. Vi har ikke fundet det fornødent at udar­ bejde en Emneliste . til Laug og Foreninger, dels fordi den er betydelig kortere end Hoved­ tidstavlen, dels fordi Vejviserens Real-Register for do endnu bestaaende Foreningers Vedkom­ mende (og det er de allerfleste) kan gøre Tje­ neste i den Henseende. De øvrige Tidstavler. Indholdet af disse er nøje angivet ved de enkelte Tavlers Overskrifter: Danmarks Konger, Ministerier og Ministre, Overpræsidenter og Borgmestre i Kbhvn. Af praktiske Grunde er disse Rækker, ligesom Laug og Foreninger, op­ fort for sig, da de, indføjede i den store Tids­ tavle, vilde have gjort den altfor uensartet og mindre overskuelig. 1Kraks „Danmarks ældste Forretninger", 1915, findes en Tidstavle med Oprettelsesaaret for bestaaende danske Forretninger, der var stiftet før 1871.

Paa samme Maade giver den gennem en Række Data Gangen i K v in d e s a g e n s Ud­ vikling fra den Dag, da Kvinder første Gang mødte som Tilhørere til Oehlenschlægers Fore­ læsninger paa Universitetet i 1847 og Frem­ komsten af Clara Rafaels Breve i 1850 til Gen­ nemførelsen af Kvindernes Valgret i 1915. Emneordene G r u n d lo v s k a m p e n , F o r ­ s v a r s b e v æ g e l s e n , P r o v i s o r i e r m. il. henviser til forskellige Sider af vort politiske Liv, som har særlig Tilknytning til Hoved­ staden. Helt ind i H je m m e n e er Virkningerne af den nyere Tids sociale Udvikling trængt. Indirekte fortæller Tidstavlen ogsaa herom. Indførelsen af Centralvarme (se Aarene 1825 og 1885), W-C’er (1894), Personelevatorer (1894), Støvsugere (1904), Smorrebrødsforretninger (1914) og Folkekøkkener (1917), elektrisk Lys o. m. a. betyder tilsammentagne en Revo­ lution i det daglige Liv. En Gruppehenvisning som V an d f o r s y n in g viser, hvilken lang og besværlig Række. Trin Hjemmenes Forsyning med en af de vigtigste Livsfornødenheder har gennemløbet— fra „Vaterkonstenus Indretning paa Christian II l’s Tid til de allerseneste Aars mægtige Udvidelser af de artesiske Borings­ anlæg ved Taastrup-Valby og Søndersø. Det kulturelle Liv i København var fra første Færd knyttet til K ir k e n . Byen var Roskilde- biskoppens Domaine, dens ældste Skole, Metro- politanskolen (fra omkring 1209) var oprettet af Kapitlet, Klostrene var Kirkens Værk, det første store aandelige Røre i Byen var Refor­ mationen. Mærkepunkter i Kirkens og Guds­ tjenestens Historie efter Reformationen er Paabudet (fra 1577) om, at Mænd og Kvinder skal staa paa hver sin Side af Kirkegulvet, Indførelsen af dansk Salmesang i 1640, af det nugældende Ritual i 1685 og af Konfirmationen i 1736, Ophævelsen af Straffen for ikke at gaa til Alters i 1757 og af Djævlebesværgelsen ved Daaben i 1783; Forfølgelsen af Reformerte og og andre Kættere, Grundtvigs og Søren Kirkø- gaards Kamp mod det Bestaaende paa Kirkens Omraade m. m. Om en kommunal S k o le hører vi første Gang 1640. løvrigt havde man paa denne Tid — Christian IV’s — størst Omsorg for Sø- mandsstandens Uddannelse (so Navigations­ skoler). I 1665 ser vi en Lærer tilbyde Under­ visning i Bogholderi; det er tillige det første Avertissement, vi kender i Danmark. Tidstavlen fortæller om det store Antal private Skoler, dei oprettedes i den filantropiske Tid iHSlutningen af det 18. Aarhundrede og om Begyndelsen til Rejsningen af de store moderne Kommune­ skoler. Ogsaa fra U n i v e r s i t e t e t s og de andre lærde Undervisningsanstalters Historie er Hovedpunkterne givet, Kommunitetet og Kollegierne, Museer og Laboratorier, viden­ skabelige Opdagelser o. desl. L itte r a tu r e n s , K u n s te n s og T e a tr e ts Historie er fremhævet ved en Række Mærke­ dage, hvoraf vi i Flæng nævner: Udgivelsen af den første danske Bog (Rimkrøniken) i 1495, det første Avisprivilegiums Udstedelse i 1634, Indretningen af en fast Skueplads paa Bold­ huset i 1662, Afholdelse af de første offentlige Koncerter i 1727, Kunstakademiets Stiftolse i 1754, den første Kunstudstilling i 1769, Kam­ pen om Trykkefrihed (se Henvisningerne fra dette Ord i Emnelisten). Epokegørende Værker er nævnet ved deres Fremkomst i Kbhvn.: Hol­ bergs første Komedier, Vejviseren, Vessels „Kær­ lighed uden Strømper", Ewalds „Fiskerne", Oehlenschlægers „Digte 1803“ og „Hakon Jarl", Ileibergs første Vaudeville og Andersens første. Eventyr, Rahbeks „Danske Tilskuer", Gold- schmidts„Corsaren“ og de mest betydendeAviser. For F o r ly s te ls e r i snevrere Forstand sør­ gede i ældre Tid først og fremmest Kongen, naar han ved sin Tronbestigelse, ved Bryllup­ per m. v. lod afbolde Turneringer og andre Ridderspil og Optog. Historien beretter dog ogsaa om andre offentlige Glæder som „den synderlige Kunstner", der i 1586 udførte sine Bedrifter paa en Line, der var udspændt fra Frue Spir over Gammel Torv til Raadhuset. En senere Tid tilhører Maskerader (se 1684 o. fl. St.), Hestevæddeløb (tørste Gang 1771), Dyrehavsbakkens Glæder (1780 m. v.) Casortis Pantomimer, Mester Jakel, Beridere, Ballon­ opstigninger, Grundlovsfester, Børnehjælpsdage, Tivoli og Alhambra, Biografteatre. Og den sidste Menneskealder er især S p o rte n s og Sports­ opvisningernes Tid. Her oplyses vi bl. a. om, hvornaar Fodbold, Golf, Lawn-Tennis, Kricket m. m. fik Indpas.

9. Nov. 1894, de første Flyvninger paa Ama­ ger Nytaarsdag 1910, „Selandia“s Stabelafløb­ ning i Febr. 1912; en Kuriositetens Interesse har Ballonfartens Mindedage, Velocipederne fra 1868, Damp-Elefantens Prøvekørsler i 1862 og Damp-Sporvognen paa Strandvejen, der dog fik' Lov at gøre Tjeneste i 9 Aar. Henvisningen P o s tv æ s e n leder ikke blot Læseren hen til de vigtigste Vendepunkter i denne Organisations Udvikling, men ogsaa til Indførelse af Frimærker, Konvolutter, Brev­ kort og Postanvisninger, til de røde Uniformer og do røde Brevkasser. Postvæsenets Historie gaar tilbage til 1624, til Christian IV ; T e le ­ g r a f- og T e l e f o n v æ s e n er langt yngre, men har ogsaa en Række Mindedage, hvortil Emnelisten henviser. Om Hovedstadens N æ r i n g s 1i v maa man søge Oplysning ved Hjælp af en Række for­ skellige „Emner". Adskillige Erhverv er for gamle, til at Tidstavlen kan fortælle om deres Tilblivelse; Smede, Bryggere, Skræddere og Bagere har eksisteret før Absalons Tid. Med større eller mindre Nøjagtighed kan vi der­ imod opgive Tilblivelsen af en Række Indu­ strier som Fabrikation af Sæbe (1616), Sukker (1620), Glas (1624), Papir (1645), Tobak (1665), Porcelæn (1722), Klaverer (1809) og Tændstik­ ker (1837). Betydningsfulde Data i Industriens Historie er ogsaa Oprettelsen af det første Jernstøberi paa Kristianshavn 1769, den første Dampmaskines Installation i Ankersmedien paa Gammelholm 1790, dé første Aktieselskabers Dannelse i 1839, Dynamoprincippets Opfindelse af en dansk Ingeniør i 1851, den første kon­ tinuerlige Centrifuge i 1878. H a n d e le n foregik i gamle Dage fra Skib feller ira aabne Boder ved Stranden og paa Torvet (se Aar 1294). Efterhaanden forøges Torvenes Antal, og der opstaar en vis skif­ tende Arbejdsdeling mellem dem. Lidt efter lidt flytter en Del af Detailhandelen ind i Bu­ tikker i de faste Huse, men de har langtfra haft saa iøjnefaldende et Udseende som Nu­ tidens Butikker. Endnu i 1844 vakte det be­ tydeligt Opsigt, da Modehandlerinde Louise Rasmussen (den senere Grevinde Danner) ud­ stillede en Reklame-Vinduesdukke i sin For­ retning i Vimmelskaftet 38. En Julebasar, der arrangeredes åf Industriforeningen i Aarene 1841—43 gav Stødet til, at de Handlende be­ gyndte selv at pynte deres Vinduer ved Juletid. Mange Forretninger, der nu tælles i Hundred­ vis i Kjøbenhavn, fandtes for faa Menneske­ aldre siden slet ikke, saaledes Blomsterforret­ ninger (den første oprettedes paa Hjørnet af Nyhavn og store Strandstræde 1843), Spæk­ høkerforretninger (1828), Handel med fotogra­ fiske Artikler (1862) etc. Forholdsvis moderne Foreteelser er ogsaa Schweizer-Caféer (1802), Dampvaskerier (1847), Dampkøkkener (1856), Annoncebureauer (1858), Patentbureauer (1860) og Kiosker (1896). Erhvervenes Organisationer gaar tilbage til Middelalderen. Om L a u g s og G i l d e r s Stif­ telse og om Myndighedernes Kamp mod deres Magt fortælles i Tidstavle II (Side 97). Der­ imod vil man i Hovedti(Istavlen finde Hoved­ punkterne i den merkantilistiske Næringspoli­ tiks Historie — de store H a n d e ls k o m p a g - n i e r, Stats-Manufakturerne og de monopoli­ serede Industrier — indtil Frikonkurrencens successive Sejr i første Del af det 19. Aarhun- drede. I det sidste halvhundrede Aar skabes der imidlertid en Række nye Bedriftskoncen­ trationer, denne Gang paa privat Initiativ og støttet af store private Bankinstitutter. Ogsaa de vigtigste af disse er omtalt i Tidstavlen. En Række andre Emneord viser hen til Til­ dragelser, der illustrerer det moderne Samfunds trinvise Udvikling. De sociale Kampes Forum er nu et andet end.i Middelalderen og, under Enevælden. Om S t r e j k e r hører vi vel alle­ rede i 1733 (ved Opførelsen af Sofie Magda- lenes Kristiansborg) og i 1794, men først efter den fri Forfatnings Indførelse begynder So­ c i a l i s m e n s Historie i Kbhvn. Den første socialistiske Folketingskandidat opstilledes alle­ rede i 1852 paa Kristianshavn, men opnaaede kun 109 Stemmer; derefter hører vi intet til Bevægelsen, lør Louis Pio i 1871 begynder sin Agitation. Tidstavlen beretter videre om den første socialistiske Fagforenings Dannelse samme Aar, om Kampen paa Fælleden den 5. Maj 1872 og fører os frem til Partiets Sejr i Borgerrepræsentation 1917, 8 Timers Arbejds­ dagens Gennemførelse i 1919 og til de vold­ somme Arbejdsstridigheder i de seneste Aar.