Kraks vejviser 1923 Handelsregister

Hvad man kan læse af KRAK8 TIDSTAVLER 1923. I

Tidstavle I indeholder de væsentlige Mærkepunkter af Kjø­ benhavns Historio, fra Byen første Gang, under Navnet „Havn", dukker frem af Mørket i en Sætning i en islandsk Saga og indtil denne Dag. De ældste Efterretninger om Danmarks senere Hovedstad er faa og spredte. Historien mælor intet om de Bestanddele, hvoraf den er op- staaet: Bondebyen ved Gammeltorv og Køb- mands- og Fiskerboderne omkring „Dybet" ved nuværende Vingaardsstræde. Vi ved, naar By­ ens første Kloster er grundlagt (1238), men ikke, naar dens første Kirke er bygget, ja vi ved end ikke, hvilken der er den ældste: Vor Frue eller St. Klemens. Gamle Krøniker og Aarbøger fortæller nu og da om krigerske Begivenheder i og ved Byen og om Kirkens og Kronens standende Strid om Højhedsretten. I Stadsretter, Jordebøger og andro bevarede Dokumenter findor vi de første Vidnedsbyrd om Byens Retsforhold, om Skatter, om Næringsliv og kommunal Forfat­ ning. Men man kan ikke uden Vilkaarlighed bestemt fastslaa, hvornaar Kjøbenhavn blev Købstad eller Hovedstad, Fæstning eller Orlogs havn. Læser man imidlertid Tidstavlen fra Aar til Aar, samler Lyset sig mere og mere om Kjø- benhavn som Rigets vigtigste By, militært og politisk, økonomisk og kulturelt, og do store fædrelandshistoriske Vendepunkter finder nu deres Plads Rer som særlig kjobenhavnske Be­ givenheder: Universitetets Grundlæggolse, Bur- sproget paa Gammeltorv den 30. Oktober 1536, hvorved Reformationen indførtes, Arvehyldin- gen paa Slotsholmen den 18. Oktober 1660, den danske Nationalscenes Grundlæggelse i lille Grønnegade, Struensees Ophøjelse og Fald, Fri­ hedsbevægelsen i 1840'erne, der førte til Grund­ lovens Givelse, det første socialistiske Røre o. s. v. Omkring disge Hovedpunkter grupperer sig de mange mindre Begivenheder og Træk, der tilsammentagne danner Billedet af hvert enkelt Aar, hver enkelt Periode. Broget og niosaik- agtigt bliver Indtrykket, men netop derved supplerer Tidstavlen den almindelige Historie­ skrivning, der behandler hver Side af Byens Liv for sig. Døt har f. Eks. sin Interesse at se, hvilke indro-københavnske Begivenheder, der har fundet Sted samtidig med den slesvig­ ske Treaarskrig: at „Blaataarns" Arrest blev nedrevet, Frederiksberg fik sin første Gadebe­ lysning, socialistiske Teorier propageredes før­ ste Gang af Fr. Dreier, Adgangen til Langelinie blev fri, Thorvaldsens Museum aabnedes, Byen fik sine første transportable Klosettønder, at det kuriøse Udsalg af Drikkevand fra Roskilde aabnedes ved Rundetaarn, Pjaltenborg brændte, fremmede Jøder iik Adgang til at bosætte sig, Kvæsthusbroen anlagdes, Diskussionen om Kvin­ dernes Emancipation begyndte, og Borddanse- epidemien udbrød. Ved Læsningen af de sidste ni Aars Tidstavle vil ikke mindst Eftertiden faa et ejendomme­ ligt Indtryk af de vældige Verdensbegivenhe­ ders Genspejling i det fredelige kjobenhavnske Dagligliv i denne Periode. Adskillige vil ogsaa faa Brug for Tidstavlerne som en Mindedags-Haandbog; ved hvert Aars Begyndelse fortæller den én, hvilke Begiven­ heder der i det kommende Aar kan fejre 25, 50 eller 100 Aars-Dagen. Et helt nyt Udgangspunkt for Brugen af denne Tidstavle giver EMNELISTEN, der for første Gang er udarbejdet og optaget i Udgave 1923. Ved dens Hjælp finder man for det første med Lethed Svaret paa mangfoldige Spørgsmaal, der opstaar under daglig Læsning eller Samtale, ikke mindst med Hensyn til den Tid, man selv har oplevet, men sjælden har rigtig kronologisk Rede paa: Naar forsvandt Lucie-Møllen fra det nuværende Raadhus’ Plads, naar Bethelskibet og naar de „seks Søstre"? Naar begyndte den brune Rotte at plage vor By? Naar anlagdes de første Kolonihaver? Naar saa vi første Gang „levende Billeder"? Naar kom Juletræer, kunstige Tænder, Maj-

demonstrationer, Fyldepenne, Grammofoner og .Bananvognene hertil? Men foruden disse spredte Oplysninger yder Emnelisten, navnlig ved Hjælp af sine talrige Gruppe-Henvisninger, Vejledning til at følge enkelte'Sider af Byens Udvikling i Hovedtræk­ kene. Den giver os Mærke.punkterne i Byens ydre Væjtst, A re a lin d v in d in g e r ved Gave, Køb, Mageskifte eller ved Opfyldninger i Havnen. Den fortæller, hvordan Jorderne mellem Sorte­ damssø og Hellerup kom i Kjøbenhavns Bor­ geres Besiddelse under Biskop Jacob Erlandsen, da de i Aaret 1254 blev fritaget for at betale Græspenge til Serridslev Byinæml; hvorledes Frederik I, Christian Til og Frederik III ved rige Gaver udvidedo Byens Grænser; den for­ tæller om de store Indlemmelser — af Kristi- anshavn i 1674, af Enklaverne i Dronningens Enghave 1867-88 og af Brønshøj, Valby og Sundbyerne i 1900. Af største Betydning "for Byens Vækst og Udvikling er B e fæ stn in g e n s Historie, (se i Emnelisten Ordene: Befæstning, Demarkati­ onslinien, Vesterport, Nørreport, Kastellet, Østervold etc.). Indtil Christian IV’s Tid var Bebyggelsen begrænset af en Voldlinie, der rimeligvis er fastsat allerede af Biskop Absalon, og som den Dag i Dag har efterladt sine fÉpor i vore Gaders Retning (Vestervoldgade ved Vartov, Nørrevoldgade ved Købmandsskolen). Christian IV inddrog først Bremerholm og siden Kvartererne uden for den gamle Østerport under Fæstningen, idet han anlagde en ny Vold fra Nørreport til Kastellet. Herved fordobledes den indre Bys Størrelse, og Kongen havde endda plafalagt en langt større Udviddelse — til Søerne-—, som det dog ikke lykkedes ham at gennemføre. I to hundrede Aar hindrede disse Volde og Demarkationshestemmelserne Byens Udvidelse og Forstædernes Opvækst. Først i 1852 — ved Lov af 6. Jan. — blev der givet Luft, idet man fik fuldstændig Byggefri­ hed uden for Søerne, og nu tog Forstædernes Bebyggelse vild Fart; ca. 15 Aar efter begyndte selve Voldenes Sløjfning og Bebyggelsen af Voldkvarterernc, Parkernes Anlæg m. m. Ogsaallavn ensllistorig(se Emneordencllav- nen, Arealindvinding ved Opfyldning, Bremer­ holm, Orlogsværftet, Dokanlæg o. s. v.) fortæl­ ler om Byens Vækst, om Tilblivelsen af Hol­ mene paa Grundene i Stranden og om de store Terrændannelser langs Kysten paa begge Sider af Sejlløbet. Om Opførelsen af nye Bydele og Kvarteror giver Tidstavlen ligeledes Besked: Frederiks- staden (Amalienborgkvarteret), Frederiksbolm, Gammelholm, Aladdin, Islands Bryggo og Ama­ gerbrokvarteret m. m. F æ rd s e ls v e je n e s Udvikling kan kun del­ vis følges. De ileste Hovedgader i den gamle By gaar den Dag i Dag hen over de gamle Landsbygader, og Hovedlinierne udad (Nørre­ gade, Kjøbmagergade, Vesterbro) følger de gamle Markveje. Et bestemt Grundlæggelsesaar kan dog .fastslaas for enkelte Gader og Pladser i den gamle By, navnlig saadanne, som er op- staaet efter Brande: Nygade, Frederiksberg- gade, Højbroplads, Hauserplads o. 11. Af For­ stadsgader og -veje har Tidstavlen medtaget nogle, der har særlig Betydning som Hovedfærtl- selsaarer — Frdbg. Allé, Jagtvej, Nørre Allé, Amager Boulevard — eller hvis Anlæg betød et Mærkepunkt i Bebyggelsens Historie, f. Ek3. Christiansholmsvej (Nyvej), Tømrergade, Allerp- giuie, Oehlenschlægersgade. i. Til Færdselsvejenes Udviklingshistorie hører ogsaa alt, hvad der angaar B rolæ gningen); først lidt efter lidt ser vi det Offentlige udvidd, sin Kontrol med den, og endelig overtages den’ i 1777 helt af Kommunen; Asfaltering foretoges første Gang i 1885 ■— udenfor Højesteret og Rigsdagen. Gadernes R e n h o ld e lse kostede Konge og Magistrat aarhundredlange og tem­ melig forgæves Kampe; i 1S43 forsøgtes Gade­ vanding første Gang (det var A. F. Tscherning, der. havde givet Planer dertil), og i 1851 for­ søgte man en General-Udskylning af Rende­ stenene, der dog ikke gentoges paa Grund af den Stank, der fulgte med. Daglig Fejning af Gaderne gennemførtes først i 1857. Ogsaa

K lo ak sy stem et har sin Historie, sin Tra­ gedie og sin Sejr, den sidste tilhører jo vor egen Tid (se 1897 og 1901). Endelig fortæller Tidstavlen om F o rto v e og R end esten e, om B ro er og V ia d u k te r og om de vigtigste For­ søg paa Beplantning af Alléer og Pladser. ,1 1771 blev Matrikelnumrene malet paa Husene, saa at man lettere kunde finde Folks Bolig; de nuværende fortløbende G adenum re indfør­ tes i 1859 i Kbhvn. og i 1863 paa Frdbg. 1 B ebyggelsens Historie fæstner Opmærk­ somheden sig ved B in d in g sv æ rk e ts Kamp for Livet. Gang paa Gang forbydes det (og Fjælegavlene), men de store Brande nødvendig­ gør Lemfældighed og Undtagelsesbestemmelser. Ogsaa med Bygningernes forskellige Fremspring: Bislag, Skure, Karnapper ogUdvinduer har,det Offentlige haft en Kamp at føre. Med Hensyn til Byggemaaden fejrede Enevældens Skønheds­ begreb sin Sejr ved Forordningen af 1737, som vi skylder det rolige, ensfarvede Præg, der endnu præger Dele af den gamle By. Særlig monumentale eller historisk betyd­ ningsfulde Bygningers Historie er medtaget. Det gælder Slottene og Kirkerne, Byens for- Iskellige Raadhuse, Kaserner, Hospitaler og Mu­ seer, Bispegaarden, Universitetet, Toldboden o. m. a., deriblandt ogsaa længst forsvundne som Boldhuset, store Lækkerbidsken, Admira­ litetet og Blaagaard. Emnelisten giver dernæst Midlerne til at følge Byens Liv ude og inde og de Forhold, hvor­ under det leves. Den samler under ét de store U lykk er, der har ramt Kjøbenhavn, Krigsbegivenheder, Brande, Pest, Dyrtid. Den fører os til Hekso- baalet, Retterstedet, Fængslet og Kirkegaarden. Og til de kuriøse Begivenheder, der samlede hele Samtidens Interesse, og som trods deres reelle Ubetydelighed erindredes som „typiske Tilfælde": „Den stærke Mand", Synaalejomfruens Bedrag, Granbergs mislykkede Ballonfart, Fan­ den i Laxegade, Pjaltenborgs Brand. Den lader os følge Fremskridtets Vej paa de forskellige Omraader. Henvisningen B ely sn in g svæ sen fører saa­ ledes Læseren fra den første nødtørftige Gade­ belysning under Christian V (Forordning af 25. Juni 1681), der i 1771 henlagdes under Magi­ straten. Det første Forsøg paa Gadebelysning ved Hjælp af Gas foretoges af en Blikkenslager paa Kjøbmagergade i 1813, men maatte forbydes, da det fremkaldte Oplob. I 1847 blev „Magi- stratsmaaneskinnet" afskaffet, og den 4. Dec. 1857 gav Tranlygterno endelig Plads for Gas- lygterne. Samme Aar kunde man se det elek­ triske Lys forevist paa Ridebanen ved Kristians- borg; 24 Aar senere tændtes den første elek­ triske Buelampe uden for National; dette var dog kun et privat Arrangement; offentlig elek­ trisk Gadebelysning fik vi først — paa Kongens Nytorv — den 26. Maj 1892. Og i Oktober samme Aar kom de for Gadebelysningen saa betydningsfulde Auer-Brændere med Glødenet hertil. Ogsaa G ad efæ rd selen s Historie har sine Mærkepunkter. Til Fods, tilVogns og til Hest har man bevæget sig, før Historiens Optegnel­ ser er begyndt. Men Tidstavlen kan berette om Bærestolenes (Portechaisernes) Indførelse (1664), om de første Droskor (1828), Diligencer (1834), Omnibusser (1841), Jernbaner (1847), Sporvogne (1863), Cykler (1876), Automobiler (1895). Tids­ tavlen fortæller om hvert af disse Befordrings­ midlers Udvikling; saaledes om Akkumulator­ driftens Indførelse paa Gothersgade-Linienl897, Luftledningssystemet paa Gammel Kongevej- Linien 1899, Omstigningsbilletternes i samme Aar, om Sporvejenes Overgang til kommunal Drift og Sammenslutningen mellem Kjøbenhavns . og Frederiksbergs Sporveje, om den sidste Heste- sporvogns Forsvinden i 1915; vi lægger ogsaa S - erko til, at Kbhvn. var den første By paa ropas Fastland, der fik Sporvogne. Eller man fåar at vide om den høje Bicykles Fortrængen af'Safety-Cyklen i 1886, de første Cyklevædde- , løbs Afholdelse i 1881, Luftringenes Indførelse i 1890 og den første Cyklestis Anlæggelse i 1892. Andre store Mærkedage i T r a f ik k e n s Hi­ storie er f. Eks. den første Dampers, „Caledonia“s, Ankomst 21. Maj 1819, Frihavnens Aabning

1