Kraks Vejviser 1999 realregister

Bruxelles. Sekretariatet fungerer i tæt samspil med fagkontorerne i landsforeningen og deres interessevaretagelse i forhold til EU. Med oprettelsen af EU-sekretariatet har Kommunernes Landsforening fået bedre muligheder for at markere kommunernes interesser og holdnin­ ger i forhold til EU-systemet. Kommunernes Landsforening er repræsenteret med 4 medlemmer i Regionsudvalget under EU-kommissionen. I de senere år har der fra især øst- og centraleuropæiske lande været stor interesse for det danske kommunestyre. Der er i disse lande et stor behov for at få råd og vejledning om udvikling af den offentlige sektor og herunder den kommunale sektor. Kommunernes Landsforening samarbejder med andre kommunale organisationer over hele verden gennem International Union of Lokal Authorities (IULA) og er medlem af organisationens europæiske regio­ nale sektion C ouncilof European Municipalities and Regions (CEMR). Historisk har samarbejdet med de nordiske søsterorganisationer haft særlig betydning, da kommunestyret i de nordiske lande på mange måder ligner hinanden. I de senere år er samarbejdet med tyske, hol­ landske og engelske kommunale organisationer vokset i omfang og betydning. KLs politiske og administrative opbygning Det årlige delegeretmøde er landsforeningens højeste myndighed. Her udstikkes de politiske pejlemærker, som bestyrelsen og organisa­ tionen skal manøvrere efter. Delegeretmødets deltagere er Kommu­ nalbestyrelsesmedlemmer fra samtlige medlemskommuner. Kommu­ nerne vælger en delegeret for hver påbegyndt 8.000 indbyggere. Imellem delegeretmøderne ledes landsforeningen afen bestyrelse på 17 kommunalpolitikere. Bestyrelsen vælges på det første ordinære delegeretmøde efter kommunevalget hver 4. år. Pladserne fordeles mellem de politiske partier i forhold til deres stemmetal ved det sene­ ste amtsrådsvalg Bestyrelsen vælger formand og næstformand, der sammen med tre andre bestyrelsesmedlemmer udgør landsforeningens formandskab. Bestyrelsen har nedsat 6 stående udvalg, der er rådgivende overfor bestyrelsen på de pågældende politikområder:

kommunerne nedsættes i hver valgperiode et "kontaktråd" med repræsentanter for kommuneforeningerne og de politiske partier. Kon taktrådet rådgiver bestyrelsen om større kommunalpolitiske problem­ stillinger og samles 2-4 gange om året. Kommunernes Landsforenings sekretariat beskæftiger i dag ca. 350 medarbejdere. Sekretariatet er opdelt i 5 afdelinger, hver bestående af en række kontorer. Læs mere om det politiske arbejde i Kommunernes Landsforening på KLs hjemmeside www.kl.dk. Fælleskommunale virksomheder Til løsning af større fælles kommunale opgaver har Kommunernes Landsforening medvirket til at etablere en række fælleskommunale virksomheder, ofte i samarbejde med andre kommunale parter. For­ målet har været bl.a. at tilbyde kommunerne billigere og bedre pro­ dukter, opnå sikkerhed og kontinuitet i ydelserne og at kunne påvirke produkternes/ydelsernes indhold og udformning ud fra politiske og styringsmæssige hensyn. De fælleskommunale virksomheder er f.eks.:

Kommunedata AZS Kommunekemi A/S Kommunernes gensidige Forsikringsselskab Kommunernes Pensionsforsikring A/S KommuneKredit

Den kommunale Højskole Dansk Bibliotekscenter A/S Kommunernes Revisionsafdeling Amtskommunernes og Kommunernes Forskningsinstitut.

Løn- og personaleudvalget Børne- og kulturudvalget Social- og arbejdsmarkedsudvalget Miljø- og forsyningsudvalget Erhvervs- og administrationsudvalget Internationale udvalg.

Kommunernes Landsforenings medlemskommuner i hvert amt er samlet i en kommuneforening. De 14 kommuneforeninger er lands­ foreningens regionale organisationer. Deres opgaver er bl.a. at vareta­ ge en række lokale fælleskommunale opgaver og arrangere informati­ ons- og kursusvirksomhed for kommunalpolitikere og kommunalt ansatte. For yderligere at sikre kontakten til kommunalpolitikerne i medlems­