Kraks Vejviser 1930 Handelsregister

‘22 Tal, er det et Vidnesbyrd om det mægtige tekniske Frem­ skridt, der har fundet Sted i dette Erhverv. Hvor betyd­ ningsfuld en Rolle dette lille Land spiller for Verdens­ markedet paa Landbrugsprodukternes Oinraade, viser ne­ denstaaende relative Tal, der viser, at Danmark er Hoved- leverandøren af Smør til Verdensmarkedet, idet dets An­ del udgør henved Trediedelen. 1927 Danmark ............................................................ 30 % Australien, New Zealand, Argentina ........... 29 % Nederlandene .................................................... 9 % Rusland ............................................................... 6,5 % Andre Lande ..................................................... 25,5 % Danmark forsyner endvidere Verdensmarkedet med ea. 50 pCt. af dets Forbrug af Bacon og andre Svineslagteri- produkter, 10 pCit. af dets Forbrug af Æg. 1 Aarene 1915 og 1929 udgjorde Eksportværdien af de vigtigste danske Landbrugsartikler: 1913 1928 Mili. Kr. Miil. Kr. Levende Dyr (undtagen Fisk) ................ 69 85 Bacon, Kød og andre Slagteriprodukter.. 185 482 Smør, Fløde og Ost .................................. 223 489 Æg ............................................................. 35 84 Fedt, kondenseret Madk og andre Lev­ nedsmidler .......................................... 7 59 Frø og Saasæd .......................................... 7 10 Det danske Landbrugs Betydning for Danmarks natio­ nale Økonomi er den, at lundet ved ITjadj) af Eksporten af disse Produkter bliver i Stand til at købe Størstedelen af de talrige og meget vigtige Raastoffer og Varer, som det paa Grund af Naturforholdene ikke selv er i Stand til at frem sk affe, f. Eks. Kul, Jern, K em ikalier, Vævestof- fer. Det maa ikke overses, at Eksportværdien af Land­ brugsprodukterne indbefatter en meget væsentlig Part h id rø ren d e fra d an sk In d u stri f. Eks. F od erk ag er, G ød ­ ning, Maskiner og Redskaber, elektriske Kraftankeg, Em­ ballage og Transportmidler m. m. saavel som den afslut­ tende Behandling i Mejerier, Slagterier, Konservesfabrik­ k er, S u k k e rfa b rik k e r, S p ritfa b rik k e r, Ø lb ry g g erier ni. m. Danmarks Landbrug hviler paa et stort Antal selv- skvndig'e Bedrifter, bestaaende af ea. 2100 større Land­ ejendomme, 88.000 mindre Gaarde og ea. 125.000 llus- ma nidsbedrifter. Den industrielle Færdiggørelse og Salget nf Varerne er i stor Udstrækning baseret paa kooperativt Grundlag, ligesom ogsaa Eællesindkøbsforcninger spiller en stor Rolle lier. .1 Forbindelse med Landbruget bestaar der et stort Antal Forsøgsstationer, Laboratorier. Kontrol- institutioner etc., der foretager videnskabelige Forsøg in. II. t. Jordens Forbedring, nye Dyrkningsmetoder, Frø­ kontrol, Plantesygdomme, Arvelighed. Mælkeydelse m. ni., ligesom der findes talrige Fagskoler. Danmarks Industri. Industriens Udvikling i Danmark er som nævnt begyndt senere end Landbrugets, men har til Gengæld været end­ nu hurtigere. Medens endnu i 1880 41,4 pCt. af Befolknin­ gen var knyttet til Landbruget og kun 26 pCt. til Indu­ stri (og LIaandværk), beskæftiger disse to Erhverv nu om­ trent en lige stor Del af Folket, nemlig hver ca. 50 pCt. Nedenstaaende Tal fra den først afholdte og den seneste Industritæliling i Danmark viser Udviklingen i de 28 Aar 1897—1925. (Dell Tilvækst, der skyldes Indlemmelsen af Sønderjylland i 1920, er ikke medregnet). 1897 1923 A ntal Virksomheder ....................................... 77,256 84,112 Samlet Antal Beskæftigede ...................... 270,622 577,991 D eraf A rbejdere ........................................... 176,608 260,709 Antal Virksomheder med mekanisk K raft 5.856 24,858 Maskinernes samlede Hestekraft ............. 48,057 418,814

Antallet af Arbejdere er i denne Periode vokset med 47 pC t., medens Antallet af Bedrifter kun er tiltaget med s pCt., et Vidnesbyrd om. at en stigende Koncentration fin­ der Sted. Dette viser sig ogsaa deri, at Antallet af Virk­ somheder, hvori beskæftiges mere end .100 Arbejdere, er vokset fra 165 i 1897 til 512 i 1925 og samtidig Antallei af beskæftigede i disse store Virksomheder fra 52.000 til 82,000 eller med 156 pCt. Blandt disse store koncentrerede Virksomheder er der adskillige, hvor hele eller i hvert Fald største Delen af Landets Produktion beherskes af et eneste Selskab. Dette gadder f. Eks. Sprit, Papir, Tamd- stikker, Glas, Sukker. J’il Trods for den stedfundne Koncentration er Antallet af ganske smaa Virksomheder stadig stort; i 1925 dreves saaledes 41,642, d. v. s. omtrent Halvdelen, af Indehaverne alene uden fremmed Hjælp, og i 55,722 Virksomheder var der kun fra én til fem Arbejdere i hver Bedrift. Det drej­ er sig lier for en stor Del om Jlaandvau-ksfirmaer, isa*r i Bygnings- og Beklædningsbraneben. Blandt disse smaa Virksomheder er der dog ogsaa mange af en udpiæget in­ dustriel Karakter. Den industrielle Udvikling i Danmark begyndte saa sent, at Brugen af Gas og Elektricitet paa mange Øniraader ydede større Fordele end Damp. Føl­ gelig har dansk Industri paa flere og ogsaa vigtige Felter faaet en vis Smaabrugs-Karakter. De smaa Virksomheder er ofte ved Hjælp af elektrisk Drivkraft og moderne Specialmaskiner i Stand til at udnytte moderne Teknik i samme Grad som Storbedriften, og samtidig freinbyder de den Fordel, som Indehavernes direkte "Tilsyn medfører, navnlig med Hensyn til Produktets Kvalitet. Saaledes fremstilles f. Eks. Smør, Danmarks Hovedeksportartikel, i 1400 ganske smaa industrielle Foretagender, Andels­ mejerier; men ogsaa i mange andre Brancher, f. Piks. ved Fabrikation af Enkeltdele i Serie, eller hvor personlig Smag giver. Tangen dens Værdi, er den lille Bedrift fuldt ud konkurrencedygtig, ogsaa paa Verdensmarkedet. Den voksende Industrialisering bande indenfor store og smaa Bedrifter viser sig ogsaa i den tiltagende Brug af mekanisk Kraft. Antallet af Virksomheder, der anvendte saadan Kraft, var i 1925 seks Gange saa stort som i 1897 og den tilsvarende Maskinstyrkc otte Gange saa stor. Som Følge af den industrielle Udviklings mere Tilknyt­ ning til Landbruget er som allerede mvvnt en stor Del af de industrielle Foretagender beskivftiget med IAerdiggø- relsen af Landbrugsprodukter. 1 <925 var o\er en Sjette­ del af samtlige industrielle Arbejdere beskæftiget i Nhv- ringsniiddelindustrien og omtrent Tredjedelen af hele Ma- skinstyrken (d. v. s. Hestekræfterne) var anvendt i denne Branche. Herunder hører Fabrikationen af Smør, Øst, kondenseret Mælk og Fløde, Casein, Bacon og andre Slag­ teriprodukter, Konserves, Mel og Gryn, Biseuit, Sukker, Kaffesurrogater, 01, Sprit o. s. v. Næringsmiddelindustriens høje Stade har givet Stødet til Fremkomsten af andre Industrier, som fremstiller Hjælpemidler for Transporten og Salget af disse Varer, f. Eks. Stave til Dritler, Blik-Daaser og -Spande, Sække, Pakkasser, Flasker, Propper, Crown Corks, Bindegarn etc. Endvidere Specialmaskiner, Redskaber og Hjælpestoffer til Brug ved selve Landbruget: Plove, Harver, Saamaski- ner, Ajlespredere, Roeoptagere, Malkemaskiner, elektriske Artikler og Anlæg i Landbrugsbedrifter, Gødning og Fo­ derkager. Eller til Brug for Landbrugs-Industrien: Cen­ trifuger, Kvtvrne og Møllestene, Frysemaskiner og Kølean­ læg, Bageovne og Tilbehør, Ølaftapningsmaskiner, Appa­ rater for Spritfabrikation, Bryggerier, Slagterier og Gar­ verier, Smørfarve, Osteløbe etc. Hjemmemarkedets store Forbrug paa alle diisse Omraader har udviklet en Stor­ produktion. der danner Grundlaget for en omfattende Fksportliandel.