Kraks Vejviser 1930 Handelsregister

21

Siderne 21—24 er i Eksport-Kalenderens Særudgave ombyttet med en Fortegnelse over Danmarks Gesandtskaber og Konsulater i Udlandet. Denne Fortegnelse findes her i Vejviseren Side 1619.

DANMARKS EKSPORT-ERHVERV

iikønt Kongeriget Danmark liører til Europas mindste Lande, indtager det en fremtrædende Plads i Verdens­ økonomien paa Grund af dets betydningsfulde geogra­ fiske Beliggenhed og paa Grund af dets højt udviklede Erhvervsliv. Det danske Folk er nær beslægtet med de to nordlige Nabofolk, Norges og Sveriges og de tre Folks Sprog er hinanden meget lig. Paa den anden Side adskil­ ler Danmarks geologiske og fysiske Betingelser sig stærkt fra disse Naboers og maa siges at være af afgørende Be­ tydning før Landets Erhvervsforhold og Udenrigshandel. Danmarks samlede Areal er ca. 43,000 km2, hvoraf Halvøen Jylland udgør over to Trediedele, medens Resten bestaar af 525 større og mindre Øer, hvoraf 252 er be­ boede. Da desuden Kysten — ogsaa Jyllands — er dybt indskaaret af Fjorde og Bugter, er Landets Kystlinie overordentlig udstrakt i Foriiold til Arealet og Befolk­ ningen, og der er overalt i Landet kun korte Afstande til Kysten og til de mange fortrinlige Havne, der har dan­ net sig ved Fjordene og ved Sundene mellem de talrige Øer. Det er intet Under, at Danskerne hører til Verdens ældste søfarende og søhandlende Nationer. Danmarks udprægede Øklima skyldes ligeledes Havets umiddelbare Nærhed ved alle Landets Dele. Gennemsnits­ temperaturen Aaret rundt ligger ca. 7° Celsius højere end Hen for Breddegraden gældende Middeltemperatur, hvilken Omstændighed er af ikke ringe Betydning navn­ lig for det danske Landbrug. Danmark er et Lavland, der yder gode Betingelser for Landbrug, men ulig f. Eks. England, Frankrig og Polen har det ingen Kul; ej heller besidder det store Hjælpe­ kilder af Vandkraft som Norge, Østrig og Schweiz; endnu mindre Oliedistrikter som Nord-Amerika, Kaukasus eller Rumænien. Landets egne Kraftkilder, bestaaende af Tørv, 1 ræbrændsel, Vind og Vand, yder næppe mere end 3 pCt. af dets Kraftforbrug. Og med Hensyn til mineralske atte er Landet ligeledes fattigt. Ved Boringer i Jorden er man — bortset fra Klippeøen Bornholm — intetsteds naaet gennem Kridtformationen, saa den danske Jord­ bund yder hverken Jern eller andre Metaller, Kali eller andre kemiske Produkter af Betydning. Ej heller frem­ bringer Landet Bomuld, olieholdigt Frø, Gummi eller nævneværdige Mængder af Tømmer, Tobak o. s. v. Er Danmark saaledes i ganske særlig Grad blottet for naturlige Rigdomskilder, saa har det danske Folk vidst at laade Bod derpaa ved at dygtiggøre sig i Haandens og jernens Arbejde, ved en paa videnskabeligt Grundlag gennemført Forædling, dels af det danske Landbrugs ^lodiukter, dels af Raastoffer og Halvfabrikata, indførte ra ånde, der er mere begunstigede fra Naturens Haand. Bel' ^Uns^e F°lk har endvidere forstaaet at udnytte sin e genhed midt i det aabne Hav, som en Bro mellem væsentlig Del af den moderne Verdens førende Kultur- Stnær — ikke ulig Hellas’ i Oldtidens Middelhavsverden 1 at udvikle en Handel, der i Forhold til Landets og

Folkets Størrelse kun overgaas af en eller to andre euro­ pæiske Stater; og det har derigennem skabt en Vareud­ veksling, der har muliggjort et højt udviklet Erhvervsliv, en Produktion af første Klasses Kvalitetsvarer paa stadig flere Omraader, skikket til at tilfredsstille den fremmede Forbrugers mest kræsne Ønsker. Den danske Udenrigshandels Udvikling i det sidste halve Aarhundrede fremgåar af nedenstaaende Tal:

Total linport Total Eksport

Mill. Kr. ................. 228

Mill. Kr. 172

1875 .................

1885 ................. ................. 249

162 269 534

1895 .................

1905 ................. ................. 623 1915 ................. ................. 855 721 1928 .................................... 1736 1657

Danmarks Befolkning udgør ialt ca. 3,500,000, hvoraf ca. 750,000 er bosat i Hovedstaden Kjøbenhavn (paa Øen Sjæl­ land) og et lignende Antal i de 76 Købstæder tilsammen. Danmarks Landbrug. Af Danmarks Areal er ca. 78 pCt. opdyrket og 8,5 pCt. dækket af Skov og Plantage. Fra 1866 til 1919 blev lan d ­ brugsarealet forøget med 420,000 ha og Skovbrugsarealet med 170,000 ha. Det følger af, hvad vi foran har sagt om Landets Na­ turforhold, at Landbruget maatte blive det Erhverv, der gik i Spidsen for den moderne Erhvervsudvikling, „den industrielle Revolution1 i Danmark. Det afgørende Om­ sving fandt Sted i 1870’erne og 80’erne, da de danske Landmænd som Følge af Prisudviklingen paa Verdens­ markedet (Korntilførslerne fra de oversøiske Lande) med enestaaende Hurtighed i Vendingen gik over fra hoved­ sagelig at dyrke Korn til intensiv Drift med Produktion af Raastoffer til Næringsmiddelindustrien — og i stedse højere Grad med Eksport for Øje. Siden 1880 er Udbyttet af Danmarks aarlige Høst for­ doblet; i samme Tidsrum er Antallet af Hornkvæg fordob­ let; der er nu syv Gange saa mange Svin, og af Fjerkræ fem Gange saa mange. Man kan regne, at 90 pCt. af Høst­ udbyttet (Korn, Græs og Roer) tjener som Føde for Hus­ dyrene. De øvrige 10 pCt. indbefatter navnlig Dyrkningen af Sukkerroer og ile vigtige Eksportartikler Maltbyg og Frø. iPaa samme Tid importerer Landbruget et meget stort Kvantum Foderstoffer, Gødning m. m., f. T. beløbende sig til ca. 350 Mill. Kroger. Største Delen af landbrugsprodukterne undergaar en afsluttende industriel Behandling i Mejerier, Slagterier etc., forinden de eksponeres.' Siden 1870 er Værdien af den aarlige Eksport af industrialiserede Landbrugsprodukter fra Danmark vokset fra ca. 12 Mill. Kroner til over 1000 Mill. Kroner. Naar Landbrugsbefolkningen til Trods her­ for i hele denne Periode praktisk talt ikke er taget til i

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker