Kraks Vejviser 1925 gaderegister ny

Keal-Register for Kjøbenhavn

H a lt—Begr

II — 94

Tilslutning tilA s s u r a n c e -C o m p a g n i- e t B a lt i ca (se denne Art,). Aktiekapital: 2,000,000 Kr. Bestyrelse: Højesteretssagf. Frits B ii 1ow, K. p. p .; Konsul Erik S TI e n i u s, K. DM. p. p .; Direktør Max N ie ls e n : Skibsreder Arne S c h m ie g e lo w ; O verretssagf. P T h e i s e n. Adm. Direktør: Max N ie ls e n. Bandy Union, Dansk. Formand: Gross.Vilh. H a stru p , Jacobys Allé 23 IS J) 4434. Banerytternes Klub, (B. K.) stiftet 12. Novbr. 1896; optager aktive og passive Medlemmer a3K r. pr. V2Aar. Formand: Aage O lsen , St. Jørgens Allé 2' 00. Kasserer: F H olm ­ gren , Norasv. 10 Charlottl. Jj) Ordr. 2367. Banerytternes Understøttelsesforening hjæl­ per tilskadekomne Ryttere og optager i aktive og passive Medlemmer a 150 Øre pr. Kvartal og 2 Kr. pr. Aar. Formand: V A Hj orth , Revalsg. 1 Ri! $) Cent.8599. Kasserer: Aage O lsen , St. Jørgens Allé 2> (S. Banken for Lyngby og Omegn, Lyngby, D Lyngby 22 (9-2, 51/2-7 (Lørd. til 9)). Formand: Læge JL em c h e , li.; adm. Direktør: Sagf. Vilh. R asm u ssen . Bankforeningers Fællesdelegation, Danske, Drejøg.2'ii stiftet 3. Nov.1919, er en Fælles­ repræsentation for do kjebenhavnske Ban­ kers Personale foreninger og Provinsbank­ funktionærernes Centralforening. Formand: Fuldmægtig i Handelsbanken P B o je s e n ® St. 1673; Sekretær: Fuldmægtig li K s e ste l J} Gh. 3194x; Forretningsfører: Bankassist. A OIs en ® Tg. 1068v. Banktilsynet fører Tilsyn med Over­ holdelsen af de Forskrifter, der er givet for Bankerne ved Lov Nr. 541 af 4. Okt. 1919. Det paahvilerBanktilsynet at foretage jævn­ lige Undersøgelser af de enkelte flankers Virkemaade og Forhold. Bankinspektør: P T H a ld , R., Kontor Kong. Nyt. 22 E f) Cent. 5502 & 5527. Baptistmenighedens Kirker i Kbhvn.: F red sk irk en , Howitzv. 10El, indviet 11. April 1897. Præst: P Gr aru p. K r istu s k ir k e n , Baggesensg.7 IS, ind­ viet 13. Okt. 1867. Præst: M J ø r g en sen . S a lem s k a p e lle t, Islandsg. 5 RU, ind­ viet 30. Okt. 1887. Præst: Chr. Somm er. S io n s k a p e lle t, Bagsværdv.29 ,Lyngby, indviet 31. Okt. 1897. Præst: M J ø r g e n ­ sen. Barber og Frisør Laug, Kbhvns, Falkoner­ allé 32 El. Formand: J CAnd ersen § N 1023x. Kasserer: Viggo O lsen , Nansensg. 24 E f By 5359y, Træffetid 9-11. Barnets Hus, Adr. Rødovre. Formand for Komitéen: Forstander Vilh. R asm u ssen , MF., Holmbladsvænget 124 [C]. Baronessens Hvile- og Rekonvalescenthjem for Sygeplejersker og dermed ligestillede Kvinder, Svanninge Bakker pr. Faaborg. Statsanerkendt for Sygekassemedlemmer. Formand: Baronesse S c h a ff a lit z k y de M u ck a d e ll, Rødkilde pr. Ulbølle,Besty­ rerinde : Sygeplejerske Frk. K J e pp es en. Bedre Byggeskik, se Landsforeningen. Bedømmelses- og Voldgifts-Ret, Den almin­ delige paa Kbhvns Børs. Indleveringssted : Børsens Sekretariat SI J) Cent. 5313. Formand:JFro st,R.DM.; Næstformænd: O S k o v g a a r d -P e te r sc n ,R . ogV E ig t- v e d. Sekretær: Overretssagf. M R a f f e n- berg . Bedømmelses- og Voldgiftsudvalg, Kbhvns Indleveringssted: Børskontoret E DCent.2. For K orn - og F o d e r sto fh a n d e le n . Formand: V L und ; Næstformænd: J S H an sen , R., M H e n r ic h se n , L P W u lf f og Chr. J e n se n . For Sm ørhand elen . Formand: H K lit- gaar d, K. DM. ;Næstformænd: HPFIj erl- H a n sen , R. og HM N oack ; Formand for

Noteringsudvalget: H K l itg a a rd , K.DM. For F røh and elen . Formand: Kai S ta l 1- k n ech t; Næstformænd: Gustav H a g e , R. og PM Kaae. For K a ffeh a n d e len . Formand: C L il - lie n s c h io ld , K. DM.; Næstformænd: ■Louis M eyer, R. DM. og Georg S im o n - s e n , R . For J e r n - og M eta lb ran ch en . For­ mand: Chr. S D ah l, R.; Næstformænd: M H a u n str u p og L E 1s a s s, R. F or K o lo n ia lv a r e h a n d e le n . For­ mand : Ernst Mey er,R.DM.:Næstformænd: Adolph T r ie r og S P o nt o pp id a n. For Me 1hand e 1en. Formand: Ernst Mey er, R.DM.;Næstformænd:Rud. M a d- sen og Riels M orch. Forannævnte Udvalgs Sekretær : Børs­ inspektør S Ø rum h ed e, R. Begravelse og Ligbrænding. Ved B e g r a v e is er paa Folkekirkens Kir­ kegarde (Lov af 19. April 1907), ved hvilke Folkekirkens Præster medvirker, skal Jordpaakastelse foretages overens- stemm. med Folkekirkens Ritual. Præ­ sten er ikke pligtig at holde Ligtale, ej heller berettiget hertil imod de nær­ mestes Ønske. Efter Begæring af den, som har bestilt Begravelsen, kan den fung. Præst tillade Lægmænd at tale i Kirken, i Kapellet eller ved Graven, naar Begæringen er fremkommen, forindenHand­ lingen begynder. Folkekirkens Medlemmer kan begraves paa Folkekirkens Kirkegaarde og fra dens Kapeller uden Medvirkning af Folkekirkens Præster (bo rg erlig B eg ra ­ ve Ise), naar den afdøde ved en iTestaments- form affattet Erklæring, der kan skrives paa ustemplet Papir, har truffet Bestemmelse herom. For at Erklæringen om at ville begraves borgerlig kan tages til Følge, udkræves, at den paagældende, da han (hun) afgav Erklæringen, var fyldt 15 Aar og ved sin Fornufts fulde Brug. Naar saa- dan en Erklæring afgives af Personer i Al­ deren mellem 15 og 18 Aar, maa desuden Forældres eller Værgers Samtykke fore­ ligge. For Personers Vedkommende, som ikke er fyldte 15 Aar, er det tilstrække­ ligt, at Forældre eller Værger skriftlig begærer borgerlig Begravelse, naar de be­ stiller Begravelsen. Ved borgerlige Begravelser tillades paa Begæring af den, som bestiller Begravel­ sen, Tale og Sang, Medbringelse af Faner og anden Højtidelighed, dog at intet maa foretages, som strider imod Sømmelighed og Orden. Ved disse Begravelser foretages ikke Jordpaakastelse. Ingen Tale maaholdes eller Sang afsynges imod de nærmestes Ønske. Ansvaret for, at alt foregaar sømmeligt og med Orden, paahviler den, der har bestilt Begravelsen. Aftale om borgerlig Begravelse træffes i Kbhvn. og andetsteds, hvor der findes et eget Begravelsesvæsen, med dettes Be­ styrelse og ellersmed vedkomm.Sognepræst. Ved Begravelser paa Folkekirkens Kirke­ gaarde af Personer, der staar udenfor Folke­ kirken, finder de ovenfor om borgerlige Be­ gravelser indeholdte Bestemmelser tilsva­ rende Anvendelse. Medlemmer af et anerkendt Trossamfund eller et her i Landet bestaaende kristent Trossamfund, der ikke har Statens Aner­ kendelse, kan ogsaa faa Begravelse for- rettet paa Folkekirkens Kirkegaarde eller Ira dens Kapeller af Samfundets Præster. Saafremt det ønskes, at der ved disse Be- f raveiser skal kunne foretages andet, end vad der i Henhold til Bestemmelsen er tilladt ved borgerlige Begravelser, eller et andet Ritual end Folkekirkens Ritual for Jordpaakastelse skal kunne benyttes, kan dette tilstedes, naar Handlingen fore­ gaar efter et af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvadenet godkendt Begra­ velsesritual. De nærmere Regler for God­ kendelsen af disse Ritualer fastsættesved kgl. Anordning,

Paa Andragende fra en Kommunalbe­ styrelse kan der af Ministeriet meddeles Tilladelse til, at der i en Kommune paa dennes Bekostning anlægges kommunale Begravelsespladser med lige Adgang for alle Kommunens Beboere til at blive be­ gravede paa samme og for alle Trossam­ funds Præster til at forrette Begravelser der med Benyttelse af deres Trossamfunds Ritual. Paa saadanne Begravelsespladser skal der af Kommunen opføres mindst eet Begravelseskapel, der paa lige Vilkaar skal kunne overlades til Brug ved alle- Begravelser, som foregaar paa Kommunens Begravelsesplads, ligesom det ogsaa skal staa ethvert Trossamfund aabent paa sin Bekostning at opføre egne Kapeller paa denne. Trossamfund udenfor Folkekirken kan, naar de ønsker det, anlægge egne Kirkegaarde eller Begravelsespladser med Iagttagelse af de for Kirkegaardes Anlæg m. v. til enhver Tid foreskrevne Regler. Med Hensyn til Dagene og Tiderne, paa hvilke Begravelser kan foregaa paa Folkekirkens 'Kirkegaarde, kan de for­ nødne Regler gives ved kongelig Anord­ ning, dog at der fremdeles saavel i Køb- stæderne som paa Landet skal være Ad­ gang til at faa Begravelser forrettede paa Søn- og Flelligdage med Undtagelse af første Juledag, første Paaskedag og første Pinsedag. L ig b ræ n d in g tillodes i Danmark først ved Lov af 1. April 1892, efter at et Kre­ matorium allerede i 1886 var opført af Forening for Ligbrænding. I 1894 tillodes gejstlig Medvirkning. Fra 1. April 1913 er Ligbrænding et kommunalt Anliggende, der sorterer under Begravelsesvæsenet. Samtidig overtog dette Krematoriet ved Bispebjerg, der er opført 1907. Forinden Ligbrænding kan finde Sted, skal følgende A tte s t e r skaffes til Veje: 1. Tilkendegivelse fra Afdøde om, at det er hans (eller hendes) Vilje at blive brændt. Dokumentet kan være affattet paa ustemp­ let Papir og oprettet enten for Notarius publicus eller for to Vidner, der under­ skriver til Vitterlighed og ved Paategning udtrykkelig erklærer, at Opretteren er ved sin Fornufts fulde Brug. Afgives Er­ klæringen af en Person under 18 Aar, maa der tillige foreligge Samtykke fra den eller dem, der har Forældremyndigheden. For en Person under 15 Aar kan Erklæringen afgi­ ves af Indehaveren af Forældremyndighe­ den, men Gyldigheden af en saadan Erklæ­ ring bortfalder, naar Barnet overlever det 15de Aar. For BørnsVedkommende, der dør før det fyldte 18de Aar, kan gyldig Bestem­ melse om, at Liget skal brændes, uden for- udgaaende Erklæring i den foreskrevne Form tages af den eller dem, der ved Bar­ nets Død havde Forældremyndigheden, med­ mindre Barnet efter sit 15de Aar har til­ kendegivet Ønsket om at dets Lig ikke skal brændes. Var den afdøde ikke fast bosat her i Landet, kan Ligbrænding finde Sted, selv om foranstaaende Betingelser ikke er opfyldt, saafremt Bestemmelse om L ig­ brænding er truffet paa en efter hansHjem- lands Lovgivning gyldig Maade. 2. Dødsattest fra den Læge, der har be­ handlet den Afdøde under hans sidste Syg­ dom. 3. Erklæring fra samme Læge om, at der efter hans Skøn ikke er nogen Grund tul Mistanke om, at Døden er foraarsaget ved en Forbrydelse. Er den Afdøde under sin sidste Sygdom ikke blevet behandlet af en Læge, skal Dødsattesten og den nævnte Erklæring være udstedt af Kredslægen (i Kbhvn. Stadslægen) paa dét Sted hvor Dødsfaldet er sket. Politiet kanderhos, naar det finder Anledning dertil, altid kræve, at den nævnte Erklæring skal være afgivet af Embedslægen. 4. Attest fra Skifteretten om, at Døds­ attesten (2) er forevist. 5. Attest fra Sognepræsten om, at Døds