Kraks Vejviser 1913 provinsregister
Af KRAKS NAVNEBOG:
N A V N E S K I F T E Et Opraab og en Vejledning af Professor, Dr. JOHANNES STEENSTRUP D ER raader i Danmark en Navneskik, som er til største Besvær for vort Samfundsliv. Den tilintetgør de Enkeltes Særpræg og forvandler i høj Grad Folket til en ensartet Masse. Tusinder eller rettere Hundredtusind bære det samme Slægtnavn, og da der ikke heller findes nogen stor Afveksling i Fornavne, kunne d e regnes i Tusindtal, hos hvem for Navnets Vedkommende al Individualitet er udslettet. Intet Land i Europa har en saa upraktisk og saa ensformig Navneskik som Danmark. KRAKS VEJVISER og Vejviserne fra vore Købstæder, hvor enkelte Navne paa -sen fylde nogle Snese Spalter, ville være det bedste Vidnesbyrd der om. Og enhver vil have daglig Erfaring for, hvor uheldigt dette Forhold virker i al praktisk Gjerning. Det besværliggjør al Regnskabsføring og Protokollering, Vælgere kunne ikke findes eller gjenfindes paa Listerne, Ansøgninger tabe deres Værd, fordi det stadig gjenkommende Navn savner Tilknytning til en bestemt Person, Breves Adressater kunne ikke findes, hvor Snese af Personer i den samme Bygning bære det samme Navn. Derfor ses det da ogsaa, at Institutioner under Stat og Kommune og ligesaa andre store Arbejdsgivere kræve af dem, som søge Ansættelse hos dem, at de erhverve sig et Navn, som dog kan føre dem ud af de saa at sige navnløses Række. Det er desuden bekjendt, at de, som bære et af de almen- gængse -sen-Navne, altid maa udsætte sig for, at der Mand og Mand imellem tildeles dem et Tillægsnavn (Øgenavn), som giver dem det manglende Særmærke, men paa hvilket de selv maaske saare lidt sætte Pris. Hvor smuk en Følelse hos mange Ældre det end kan skyldes, at de nødig slippe det fædrene Navn, bør man dog huske paa, at Samfundet er besværet af denne store Navnelig hed, at Navnets Karakter af et S læ gtn a vn er gaaet tabt ved Navnets uhyre Almindelighed, og at — om de end selv ikke ere trykkede heraf, — deres Børn let ville føle det som et Tryk, medens man netop ved at danne et Navn, som bliver Familiens særlige Eje, vil medvirke til, at med Navnet ogsaa Familiens Fællesfølelse og Ære holdes i Hævd. Endelig bør det erin dres, at det kun skyldes en uheldig administrativ Bestemmelse, der ikke er mere end 80 Aar gammel, at disse -sen-Navne have vokset sig fast og have faaet den overvældende Vækst. Dette Forhold har Regering og Rigsdag ønsket forandret, og ved den nye Lovgivning er Adgangen til at faa Navneforandring bleven overmaade let. Enhver kan, ved at indgive Andragende til Stedets Øvrighed, erhverve sig et Bevis, der tildeler ham et nyt Navn, og Betalingen derfor er 4 Kr. Man vil i denne Bog Side 70 finde de nærmere Regler derom; Formularen for en saadan Ansøgning er angivet paa det samme Sted; her i Kjøbenhavn kan man hos Overpræsidenten faa udleveret gratis en Blanket til en saadan Ansøgning. Som en Hjælp ved Valg af et Navn er der paa Justitsministeriets Foranstaltning bleven udgivet en „Navnebog til Vejledning ved Valg af nye Slægtnavne, ved V. Dahlerup og Joh. Steenstrup" (andet Oplag 1903, for Tiden udsolgt), og Oplysning om, hvilke Navne der ere undtagne fra at erhverves paa den oven angivne Maade, vil man kunne finde i den af Justits ministeriet udgivne „Fortegnelse I og II over Navne, der ere unddragne fra Tilegnelse ved Øvrighedsbevis, 1906“, samt de Tillæg hertil, der senere halvaarsvis ere bievne udgivne. Navnebogen, saavel som disse Fortegnelser og Tillæg, staa fremme til Afbenyttelse for enhver i Læsesalene i det Kongelige Bibliothek, Universitetsbibliotheket, Rigsarkivet og Landsarkiverne i Kjøbenhavn, Odense og Viborg og i Statsbibliotheket i Aarhus. Nu har endvidere Udgive ren af KRAKS VEJVISER ladet udarbejde paa Grundlag af rigtige Hovedregler og med stadig Iagttagelse af Lovens Krav om, at nye Navne skulle have en dansk Klang, den omstaaende Navnefortegnelse (Side 19), der yderligere vil kunne hjælpe dem, som søge et nyt Navn, og som vil vise, hvor righoldigt et Forraad af Navne der staar til Raadighed for dem, som ønske Navneskifte. Paa mange Maader er Vejen gjort let til, at vi kunne komme bort fra de saare uheldige og besværende Tilstande. Derfor lægges denne Sag herved alle dem paa Sinde, som have Grund til at søge en Navneforandring, ligesom den anbefales alle de Institutioner og Private, som kunne hjælpe med til eller lette, at et saadant Navneskifte foregaar.
Made with FlippingBook flipbook maker