Kraks Vejviser 1909

Kjøbenhavnske Beboelsesforhold. Ved C O R D T T R A P , Chef for Kjøbenhavns statistiske Kontor.

For Læsere af Kjøbenhavns Vejviser, der giver Oplysninger om, hvem der bor i de en­ kelte Ejendomme i Hovedstaden med Nabo­ kommuner, turde efterstaaende korte Frem­ stilling af Befolkningens Beboelsesforhold mulig­ vis have Interesse. Gaar vi et Par Menneskealdre tilbage i Tiden, var Beboelsesforholdene for den fattige Befolkning i Kjøbenhavn slette. Hvem husker ikke fra Piazza del Popolo „Tordenskyen" paa Kristianshavn, der er skildret efter et der­ værende Beværtningssted af samme Navn, der forlængst er forsvundet. Ogsaa kan man søge til selve den officielle Statistik for Folke­ tællingerne af 1850, 1855 og 1860, der gjorde et første Forsøg paa at kaste Lys over de kjøbenhavnske Beboelsesforhold. For alle Hovedstadens Gader erfarede man Beboer­ tallet pr. 100 □ Alen med Vaaningshuse be­ bygget Areal (Gaardsrummet iberegnet). Der var velhavende Gader i Hovedstaden (der­ imellem Frederiksholms Kanal og Bredgade), hvor der ikke boede 1 Menneske pr. 100 [ ] Alen Grundflade, i Modsætning til fattige Gader (derimellem Lille Brøndstræde, Pistolstræde og den nu længst forsvundne Peder Madsens Gang), hvor det gennemsnitlige Beboertal pr. 100 n Alen var over 16. Og i enkelte Ejendomme var Forholdene endnu langt værre, idet man endog træffer paa et Beboertal paa over 40 pr. 100 □ Alen Grundflade. Endnu i 1860 skildres Beboelsesforholdene med mørke Farver,, skønt der i Mellemtiden var indtraadt nogen Bedring. Det var den store Koleraepidemi i 1853, der havde rusket Befolkningen Ud af dens forrige Ligegladhed. Fra denne Tid skriver sig f. Eks. Oprettelsen af Lægeforeningens Boliger. En stor national Ulykke, Krigen i 1863—64 gav indirekte Stødet til Grundlæggelsen af et endnu betydningsfuldere' Foretagende af denne Art, nemlig Arbejdernes Byggeforening. Fra 1880 at regne faar man regelmæssige 5-aarige Undersøgelser om de kjøbenhavnske Beboelsesforhold og kan derfor følge Udvik­ lingens Gang, som den i Hovedtrækkene frem- gaar af nedenstaaende Procenttal, der angiver Fordelingen af Lejligheder efter Værelseantal i 1880, 1895 og 1906. Tallene omfatter Kjøben­ havn uden de indlemmede Distrikter (det gamle

Kjøbenhavn), da man kun for dette kan gaa saa langt tilbage i Tiden. 1880 1895 1906 pCt. pCt. pCt. Lejligheder paa 1 Værelse.. 16.8 13.3 12.2

— 2 Værelser. 32.9 40.2 41.5 — 3 - 4 do. . 31.3 30.6 33.3 eller derover 19.0 15.9 13.0 100.0 100.0 100.0 — 5 Værelser

—

Da den ret stærke Nedgang i Procenttallene for de store Lejligheder er paavirket baade af Bosættelsen af velhavende Familier i Nabo­ kommunerne og af en noget ændret Opgørelses- maade, maa Opmærksomheden navnlig rettes paa de indtraadte Forskydninger indenfor de smaa Lejligheder. Igennem hele Tidsrummet 1880—1906 gaar der en fortsat Tilbagegang i Procenttallet for Etværelseslejligheder, der en­ gang har spillet en stor Rolle som Boliger for gifte Arbejdere, men som nu er trængt helt i Baggrunden, naar bortses fra enkelte gamle Bydele som Adelgadekvarteret og Kristianshavn. Fra 1880—95 sker der væsenlig en Tilvækst for Toværelseslejlighederne, der navnlig indvindes paa Etværelseslejlighedernes Bekostning; i 1895—1906 ligger Udviklingens Tyngdepunkt højere oppe, i en stærk Stigning i Tre- og Fire­ værelseslejlighedernes Antal. Forholdene stil­ ler sig endda bedre. end foranstaaende Pro­ centtal udviser; thi den kjøbenhavnske Befolk­ ning har i stadig større Omfang bosat sig uden­ for det gamle Kjøbenhavn, og i de tilstødende Distrikter har Tre- og Fireværelseslejlighederne næsten helt behersket den nye Bebyggelse. Tager vi Kjøbenhavn, Frederiksberg og Gjen- tofte Kommune under eet og kalder det for Stor-Kjøbenhavn, fremkommer der for dette følgende Fordeling af Lejlighederne efter Værelseantal. Stor-Kjøbenhavn pCt. Lejligheder paa 1 Værelse.............. 10.1 — — 2 Værelser............ 38.1 — — 3 - 4 do.................. 37.0 — — 5Værelser eller der­ over ...................... 14.8 100.0