Kraks Vejviser 1909

Sætter man Børnedødeligheden i Gruppe I til 100, stiger den til 179 i Gruppe III. Fremskridtet paa Beboelsesomraadet skyldes mange samvirkende Aarsager. I første Række den stigende Arbejdsløn, der sætter de brede Befolkningslag i Stand til at erlægge en højere Husleje. Endvidere dette, at Bebyggelsen, mod­ sat Forholdene i mange andre Storstæder, har kunnet udvikle sig frit og uhindret og hverken har været hæmmet af Terrainvanskeligheder eller af Grundenes Monopolisering paa enkelte Hænder. Kjøbenhavns Kommune, der er den største Grundejer, har altid været villig til at sælge sine til Privatbebyggelse egnede Grunde til rimelige Priser. Desuden er Opførelsen af Boliger for Smaafolk fremmet af en Række Foreninger. Til de tidligere nævnte skal her føjes de saakaldte „Hundredemandsforeninger", hvoraf en Del er støttet af Staten ved billige Laan, og som i de ydre Distrikter har opført adskillige Kolonier af villalignende Smaahuse. Til de andre gunstige Betingelser for Bolig­ forholdenes Udvikling er endnu kommet to Begivenheder af aller største Betydning. Jeg tænker her paa Indlemmelsen af Valby, Brøns­ høj og Sundbyerne, hvorved der er tilført disse Distrikter en Række betydelige Fordele, samt paa Sporvejenes Overgang til elektrisk Drift i Forbindelse med Indførelsen afen billig Enheds­ takst. Den midtpunktflyende Bevægelse, der gennem lange Tider har affolket Kjøbenhavns Centrum, har derved i de sidste Aar vundet en overordentlig Styrke. I 1901 -06, hvor man talmæssig kan følge disse Forskydninger, er der sket en overmaade stærk Udvandring af Familier fra de trange Sidegader i Kjøbenhavns indre Bydele til Byens Udkanter og Nabokommunerne. Under disse Forhold har Spekulationen, som bekendt, med Voldsomhed kastet sig over Bygge­ virksomheden i disse ydre Bydele, hvor der i Løbet af kort Tid rejste sig helt nye Kvarterer med talrige smaa og store Lejligheder, langt flere end der var Brug for til den ikke særlig stærkt voksende Befolkning. Følgen var, at de ledige Lejligheder steg uhyre i Antal, fra 859 i 1899 til 10,833 i 1907. Dette Misforhold bi­ drog sit til den haarde økonomiske Krise, hvor­ under Hovedstaden nu lider, og som har med­ ført saa megen Arbejdsløshed og anden Elen­ dighed. Men paa den anden Side tør man ikke helt overse, at denne forcerede Byggevirk­ somhed, ved sit store Udbud af nye Lejligheder, har bidraget ikke lidt til at fremme den gunstige Udvikling af de kjøbenhavnske Beboelsesforhold, som denne lille Artikel har til Formaal at belyse.

Medens de kjøbenhavnske Beboelsesforhold altsaa som Helhed har bedret sig i hele Tids­ rummet 1880—1906, naaede Fremskridtet i Be­ gyndelsen ikke ned til de stærkest overbefolkede Lejligheder, der er et af de mørke Punkter i den moderne Storstadsudvikling. Men ved Midten af Halvfemserne staar man ogsaa her overfor et gunstigt Vendepunkt, som det fremgaar af nedenstaaende Procenttal, der angiver den Del af Befolkningen .i det gamle Kjøbenhavn, der bor i Et- og Toværelseslejligheder med mindst 8 Personer i hver Lejlighed. Til Sammenligning med Beboelsesforholdene i de to andre skandinaviske Hovedstæder tje­ ner efterstaaende Tal: Lejligheder paa: 1 V. 2 V. 3 V. 4 eller flere V. Kjøbenhavn 11.4 41.5 20.2 26.9 Stockholm 44.8 25.1 11.3 18.8 Kristiania 31.3 30.8 13.2 24.7 Sammenligningen falder i høj Grad ud til Kjøbenhavns Fordel, men maa dog optages med nogen Forsigtighed thi t. Eks. i Stockholm er Beboelsesværelserne gennemgaaende større end i Kjøbenhavn. Man har ved Folketællingen af 1906 begyndt at undersøge Beboelsesforholdene for Per­ soner, tilhørende bestemte Samfundsklasser (Embedsstanden, Handelsmedhjælpere og Ar­ bejdere). Særlig har Arbejderstandens Beboel­ sesforhold Krav paa Interesse, og det viser sig, at noget over Halvdelen af de gifte faglærte Arbejdere bor i Toværelseslejligheder, noget over to Femtedele i Tre- og Fireværelseslejlig­ heder, og paa Etværelseslejlighederne falder kun mellem 2 og 3 pCt. For Arbejdsmændene er Fordelingen noget ug'unstigere. Fra en lig­ nende, om end ikke saa omfattende Undersø­ gelse i 1901 tør man slutte, at der i Mellem­ tiden er sket en betydelig Forskydning fra To­ til Tre- og Fireværelseslejligheder. Ved den store Oprykning fra mindre til større Lejligheder er der baade kulturelt og hygiejnisk set vundet uhyre. Et lille Indblik heri faar man af nogle Tal, der angiver Børne- dødeligheden i visse Grupper af Ægteskaber under Hensyn til Lejlighedernes Værelseantal: I. Lejligheder paa 3 eller flere Værelser 100 II. - - 2 - - _ 129 IH. — - 1 Værelse.................. 179 pCt. af hele Befolkningen 1895 ....................... 3.44 1901 ................................ 3.36 1906 ...................... 2.58