Kraks Vejviser 1901

1901.

1779. Den kgl. Porcelænsfabrik, som i 1772 var grundlagt af en Privat­ mand, kobes af Staten. — Et Krudttaarn ved Østerport sprin­ ger i Luften, hvorved mange Men­ nesker kvæstes eller dræbes, og et stort Antal Huse beskadiges. 1780. Postgaarden flyttes til det nuvæ­ rende Sted paa Kjøbmagerg. — Den kgl. Mont- og Meilaillesaniling bliver en selvstændig Samling, der fra 1784 faar Plads paa Rosenborg. 1783. Mindestøtten for J. II. E. Bern- storff rejses den 28. Aug. 1785. Borgerdydselskabet stiftes i April; det opretter de 2 Borgerdydskoler. — Kronprinsensgade og Esplanaden anlægges. 1786. Efterslæglselskabet stiftes den 4. Marts; det opretter i 1797 Skolen „Efterslægten". — Eksercerpladsen i Rosenborg Have anlægges, og Lourierhuset omdan­ nes til Kaserne for Livgarden. 1787 bygges Ekscrecrhuset mod Gothers- gade. — Selskabet „De private Assurandø­ rer" stiftes. 1787. Det kgl. Skydeselskabs Hoved­ bygning paa Vesterbro indvies 10. Maj. f788. „Borgervennen" stiftes 4 Juni. 1789. Classenske Fideikommis oprettes ved Test. af 28. Jan. 89 og Kodieil af 23. Marts 92. 1790. Assistents Kirkegaard paa Ama­ ger indrettes. 1791. Det førstefiSkolelærerseminar ium oprettes paa Blaagaard. 1792. Landbygningernes alm. Brand­ forsikring oprettes 29. Febr. — Selskabet, som understøtter ugifte Fruentimmer, stiftes. 1794. Kristiansborg Slot brænder den 26. Febr. Senere paa Aaret tager Kongefamilien Bolig paa Amalien­ borg ; 1 Staten ejede det ene Palæ, og de 3 andre blev købte. Palæerne bliver noget forandrede for at skaffe Plads, og Kolonaden opføres. — Tømmersvendene nedlægger Arbej­ det, og andre store Lav gør fælles Sag med dem, hvorved Strejken kommer til at omfatte ca. 2000 Svende, over Halvdelen af samtlige Svende i Byen. Denne 'Bevægelse- vakte uhyre Opsigt, og den gav Stødet til Ændringer i Lavsord­ ningen. 1795. Den anden store Ildebrand udbry­ der d. 5. Juni og varer til 7. Juni. Den ødelagte Del af Byen er vist under „Kort og Planer". Af offent­ lige Bygninger, som brændte, skal nævnes: Admiralitetsbygningen paa Holmen, Nikolaj Kirke, Raadhuset, Vajsenhuset) Walkendorfs Kollegium, Synagogen, Petersens Jomfrukloster og Budolphi Stiftelse. Efter Branden blev Højbroplads anlagt, GI. og Nytorv forenede til en Plads og ikke faa. snevre Gader Byens Genopførelse foregik me- get hurtig. De ny Huse blevgrund- j • højere end før. : — Forligsmægling paabvdes ved Frd. S af 10 . Juli. i — Magistratens Pligter og Forhold be­ stemmes ved Instruks af 28. Aug. Magistratsmedlemmerne og Em- bedsmændene vælges af Kongen, og de 32 Mænd vælges paa Livstid af Magistraten. — Reiersenske Fond oprettes. udvidede. murede, og i Reglen en Etage

1796. Kommissionen for de Fonds, som er henlagle til at betale de ved Ga­ dernes Udvidelse købte Grunde m.m. oprettes ved kgl. Befaling af 20. April. Den sælger i Aarene 1798— 1813 en stor Mængde af Kbhvns Fæstejorder. 1797. Toldloven af 1 . Febr. udkommer. Don betegner et Brud med tidligere Beskyttelsesprincipper. — Port- og Passagepenge hæves for Fodgængere og Fredag Formiddag for Kørende og Ridende, hvilket Datiden betragtede som et stort Fremskridt. — Kreditkassen for Husejere stiftes 4. Marts. — Frihedsstøtten paa Vesterbro op­ stilles. 1798. Kbhvns Lodseri oprettes 1. Jan. — Det kgl. oktr. Brandassurancekom- pagni for Varer og Effekter stiftes 4. April. — „Politivennen" begynder at ud­ komme, ophører 1843. 1799. Plan for Ordningen af Kbhvns Fattigvæsen udgaar 1. Juli. Denne Plan fastslaar det nugældende Prin­ cip, at hele Samfundets Vel kræ­ ver, at det Offentlige antager sig alle Trængende, der ikke kan skaffe sig nødtørftig Underhold. 1800. Lavsvæsenets føleligste Mangler hæves ved Frdn. af 21. Marts, som tillige bestemmer, at Halvdelen af de 32 Mænds Forsamling skal be- staa af Kunstnere, Fabrikanter el­ ler Haandvækere, hvilke aldrig tid­ ligere var bievne valgte. — De Massmannske Søndagsskoler aabnes 4. Maj. — Mester Jakels Komedie indføres om­ trent paa denne Tid. — Kronprinsessegade, som tilligemed de tilstødende Ejendomme havde ud­ gjort en Del af Kongens Have, an­ lægges. — Wærnske Institut oprettes 12 . Decbr. — Ved Aarhundredets. Slutning fandt Samtiden, at Kbhvn. var bleven en overmaade smuk By, hvad der er ret forklarligt. Ved Amalienborgs Bebyggelse havde den faaet et Kvarter, som ikke alene udmærkede sig ved pragtfulde Bygninger, men ogsaa ved en efter Datidens Begre­ ber storsiaaet Ordning af Gaderne. — De 2 Ildebrande havde ryddet grundig op i de snevre Gyder, og vel var interessante Fortidsminder forsvundne, men Byen var .bleven luftigere, renligere og behageligere. De ny Huse var større og bekvem­ mere end tidligere. I Reglen havde de vel et noget tarveligt Ud­ seende, men der var dog af Rig- mænd opført et ikke ringe Antal Bygninger, der endnu den Dag i Dag er en Pryd for Byen, saaledes Handelsbanken og 'Løveapoteket. Gadernes Fysiognomi var dog vidt forskelligt fra det nuværende, fordi der ikke fandtes Storstadsbutikker, der først kom i det følgende Aar- hundrede. Kbhvn. var i Aarhundredets sid­ ste Halvdel bleVen en meget livlig Handelsstad. Den havde ved sin Beliggenhed og Havn gode Betin­ gelser for at blive det, men den støttedes ogsaa i en betydelig Grad af Kongerne. For at skabe Storhandel havde allerede Christian IV . opret­ tet Handelskompagnier, hvem der tildeltes store Begunstigelser, og uagtet Forsøgene mislykkedes, fort­ satte man paa den samme Vej i 2

Aarhundreder, thi man kendte den Gang ikk c noget andet. Middel end Privilegier og Monopoler. Fra 1726 gik man et Skridt videre, idet man systematisk bestræbte sig for at hæmme Købstædernes Udvikling. Ved Toldbestemmelser og Forord­ ninger gjorde man Kbhvn. til Sta- pelplads for alle fremmede Varer, hvorved den i Hovedsagen blev Indehaver af baade den udenland­ ske og indenlandske Handel. Del var Regeringens Formaal at frem­ kalde en stor dg mægtig Handels­ stad, og det lykkedes. Der opstod Mænd, som med Dristighed og Dyg­ tighed forstod at udnytte de politi­ ske Konjunkturer under de store Søkrige i ^århundredets Slutning. Der oparbejdedes da en kolossal Transithandel mellem Østersølandene paa den ene Side, Middelhavet og de oversøiske Lande paa den anden Side. Det var den saakaldte „glim­ rende Ilandelsperiode", under hvil- ■; ken store Rigdomme strømmede ind .i over Landet, især til Kbhvn. Vel j mistede Byen de fleste af sine For- j rettigheder ved Toldloven af In men detle forandrede ikke Hande- ’ lens en Gang tilvante Gang, otr I Kbhvn. bevarede sin Overvægt til 1807. Industrien havde man ligeledes søgt at fremme ved Begunstigelser, dels Privilegier, dels Forskud, hvad . der ogsaa kom Kbhvn. til Gode, da den havde de fleste Fabrikker. I Reglen strandede disse Forsøg, kun ’ enkelte Forretninger blomstrede en i Tidlang. Noget varigt Udbytte havde man ikke, og der skabtes ikke no- gen Industrigren, som kunde be­ skæftige en større Del af Befolk- ningen. Efter Marcus Rubins Beregnin­ ger havde Kbhvn. umiddelbart før Pesten ca. 66000 Indbyggere, efter Pesten ca. 44000. Denne store Ned­ gang blev hurtig erstattet, thi alle­ rede i Tiden 1713—27 var der gen­ nemsnitlig 76000 Indbyggere. I 1769 afholdtes en Folketælling, hvor­ efter Befolkningen udgjorde ca. 92000 Mennesker. 1801. Folkemængde d. 1. Febr.: Kbhvn.: 100975. Der fandtes flere Mænd end Kvinder, hvilket aldrig senere har fundet Sted. Frdbg.: 1172. — Juletræer kommer i Brug omtrent paa denne Tid. — Casortis Pantomimer opføres for første Gang. — Slaget paa Reden 2. April. — Bistrup Hovedgaard sælges, købes i 1808 tilbage af Kbhvns Fattig­ væsen. 1802. Den kgl. Kokoppeindpodnings- anstalt oprettes ved kgl. Resolution af 9. Jan. — Guldhornene, der fandtes i Sønder­ jylland 1639 og 1734, og som op­ bevaredes paa Kunstkammeret,, stjæles. — Bygningsafgiften paalægges ved Frdn. af 1. Oktbr. 1803. Deltagelse i de borgerlige mili­ tære Forretninger paalægges enhver tjenstdygtig Mand blandt Staddhs civile Indbyggere som en personlig Pligt (Plakat af 11. Febr.). — Ved kgl. Resolution af 29. April udvides det borgerlige Artilleri­ korps. —- Det kgl. Sundhedskollegium oprettes * 13. Maj.

J

j j

I