Kraks Vejviser 1901

X A n l e d n i n g a f A a r h u n d r e d e s k i v i s e r e n i A a r f ø l g e n d e TIDSTAVLE

Byen; den ødelægges i Bund og Grund, og Borgen nedrives. (375. Ved Valdemar Atterdags Død inddrager Roskildebispen atter Byen, uden at Dronning Margrete gør Indvendinger derimod. 1380. Den ældste Jordebog for Kbhvn. udarbejdes paa denne Tid. ) 1400.Ved Aarhundredeskiftet var Kbhvn. I en lovende Købstad, der dog næppe har haft mere end 40Q0 Indbyggere. — Dens Udseende har været uan­ selig, Husene var i Reglen smaa og lave, opførte af Tømmer eller kli­ nede af Ler og tækkede medStraa. — Der var fire Sognekirker: Vor Frue, St. Peders, St. Nikolai og St. Klemens (den sidste, hvor Frede-, riksberggade udmunder i Raadhus- pladsen). Kirkerne havde vistnok hverken Taarne eller Spir. — By­ ens T orv var det nuværende GI. Torv, som dog var meget større end nu; det strakte sig nemlig til Studiestræde, men var tildels be­ dækket med Træboder, der senere blev faste Huse. Det ældste Raad- hus, som maa have ligget paa el­ ler ved GI. Torv, er rimeligvis ned- brændt i 1368, og Byens andet Raad-, hus er blevet opført paa den nu- . værende Bispegaards Grund. (4(6. Kongemagten kommer i Besid­ delse af Kbhvn. Da Biskoppen af Roskilde var død, tvinger Erik af Pommern ved Trusler Domkapitlet til at udlevere ham Byen, og Kan- - nikerne maa indskrænke sig til at nedlægge Protest, thi Kirken havde ikke mere samme Magt som i den tidlige Middelalder. Senere gjorde Bisperne flere forgæves Forsøg paa at bevise deres Ret, og Striden mel­ lem Kronen og Kirken hørte egent* lig først op ved Reformationen. 1422 d. 28. Oktober giver Erik af Pom­ mern Byen vigtige Privilegier, hvor­ ved Borgerne faar samme Rettig­ heder som i de øvrige Købstæder;- og Magistraten faar større Myndig­ hed. Det synes, at Lavstvangen be­ gynder at'udvikle sig. 1427. Paa Grund af Sundtoldens Ind­ førelse sender Hansestæderne en Stør Flaade til Sundet for at angribe. Kbhvn., men den danske Flaade, der var Hansestædernes meget' underlegen, vinder den

der vælges af Biskoppen, og som har visse Pligter og Rettigheder. 1257. Den norske Kong Haakon" Haa­ konson ankrede for Kbhvn., og Alle ventede et Angreb, men det blev af­ værget, da det lykkedes Christoffer I. at slutte Fred. 1259. Byen crobres af den ry giske Fyr­ ste Jærmer, hos hvem Biskoppen havde søgt Hjælp. 1261. St. Jørgens Hus, et Hospital for Spedalske, nævnes; det laa udenfor St. Jørgens Sø. (289.. Den norske Kong Erik Præste- hader truede Byen, men turde ikke vove et Angreb, og drog bort efter en Maaneds Forløb. 1290. Byen bliver befæstet. Det er dog højst sandsynligt, at der tidligere har været Forsvarsværker (Mure og Planker), men man savner en­ hver Kundskab derom. 1294. Biskop Johannes Krag giver en ny Stadsret, der ved sine strænge Bestemmelser, især Forbudet mod alle Gilder og Forsamlinger, vakte Borgernes Vrede i den Grad, at de gjorde Oprør, hvorfor de maatte bøde haardt. Denne Stadsret stod ved Magt i over 150 Aar. (296. Helligaandshuset eller Helligaands- liospitalet stiftee af .Biskop Johan­ nes Krag. Stiftelsen bcstaar endnu under Navnet Vartov. (329. Kbhvn. kommer i de holstenske Grevers Besiddelse. 1341. Biskoppen i Roskilde overdrager Kbhvn. til Valdemar Atterdag for 2 Aar. Byen vedblev dog at være i de holstenske Grevers Besiddelse indtil 1316, da Valdemar Atterdag erobrede den, hvorefter han beholdt den til sin Død. 1350. Biskoppen overlader for sin L iv s­ tid Kbhvn. til Kong Valdemar paa Grund af hans Fortjenester af Lan­ det og Kirken. (362. En stor lybsk Flaade, der skulde bemægtige sig Kbhvn., viser sig i Sundet, men Kong Valdemar sam­ ler sin Flaade, og denne sejrer over Lybekkerne, der lider et stort Tab og maa vende hjem med uforrettet Sag. 1363. Kong Valdemar fejrer i Kbhvn. sin Datter Margretes Bryllup med den norske Kong Haakon. (368. Hansestædernes Flaade erobrer

1043. Kblivn. nævnes første Gang i Hi­ storien. Det berettes nemlig, at da Svend Estridsen var bleven over­ vunden af den norske Konge Mag­ nus den Gode i et Søslag ved Aar­ hus, flygtede han med Resten af sin Flaade "til „Hnvn“ , som Byen den­ gang kaldtes, men Magnus forfulgte ham og slog ham paany, saa at han maatte forlade sine Skibe og flygte over Land. Derefter gaar der over 120 Aar, for man atter hører noget om Byen. 1167. Noget før dette Aar maa Valde­ mar den Storé have skænket Biskop Absalon Jvunvn. samt Halvdelen af det omliggende Sokkelunds Herred. I 1167 afslaar Absalon et Angreb af Nordmændene og bygger en fast Borg, rimeligvis et af en Ringmur omgivet Stentaarn, der senere ud­ vikledes til Kbhvns Slot. Byen kaldes nu „Køpmannehafn1*. 1171. Absalon erobrer et Sørøverskib, der vilde angribe Kbhvn. Sørøverne blev halshuggede og deres Hoveder sat paa Stager paa Murene langs Stranden. 1186. Absalon skænker Kbhvn. med Tilliggende til Roskilde Bispestol. Herved fremkaldtes de senere Stri­ digheder mellem Kronen og Kirken, thi Kongerne fik snart Øje for Byens udmærkede Beliggenhed og benyt­ tede derfor enhver Lejlighed til at vriste den fra Bisperne. Denne Tvist i Forbindelse med Hansestæ- dernes mange Forsøg paa at holde Byen nede, da de frygtede den som en farlig Medbejler til Handelen i Østersøen, er især Skyld i de mange Ulykker, der hjemsøgte Byen i de følgende Aarhundreder. »232. Graabrødrene (Franciskanermun­ kene) kommer hertil. I 1288 grund­ læ g e r de Klostret paa og ved det senere Graabrødretorv. 1247. Erik Plovpenning har for en kort Tid bemægtigel sig Kbhvn. 1248. Lybekkerne erobrer Borgen og Byen, som nedbrændes. 1254. Biskop Jakob Erlandsen giver Byen den første Stadsret, der kun giver Borgerne meget ringe Selv- stændighed. Den everste Myndighed tilhører Biskoppens Foged, men nogle Aar senere er der dog op­ rettet en Magistrat eller et Raad,