Kraks Vejviser 1901
m t
da Landet var blevet velslaaende. Spiren hertil var nedlagt i Slutnin gen af forrige Aarhundrede ved Landboreformerne og Bondens Fri givelse, og dens Vækst fremmedes ved Skolevæsenets Ordning, der skabte en oplyst Bondestand. Men Udviklingen tog mange Aar, og den ødelæggende Landbrugskrise 1818—24 standsede den en Tidlang. — Kbhvn. maatte derfor gennem- gaå en Periode, hvis Særkende var Smaalighed og Tarvelighed, og først i 1830erne spores cm Bedring. Paa denne Tid tog Landbruget et bety deligt Opsving, og Kbhvn. tilvendte sig "Mellemhandelen til Udlandet med Landbrugsprodukter. I 1840erne blev Øresundstoldens skadelige Ind flydelse tildels hævet, oir der kom då Liv og Virksomhed i Byen. Der efter gik Udviklingen saavel paa Handelens som paa Industriens Om- raade stadig frem med stærkere Skridt, efterhaanden som der skab tes liere og flere Erhvervsmu ligheder. Hamborgs Overmagt blev knækket ved Pengelcriserno og Krigen. Jærnbaner og Damp skibe gjorde Kbhvn. til Centrum for Omsætningen. Øresundstolden blev fuldstændig ophævet. Ved Næ ringsfriheden fjernedes mange una turlige Skranker for det økonomi ske Liv. Landbrugets store Frem gang skabte en betydelig Eksport. Endelig har Frihavnen bidraget til Omsætningens Forøgelse. 1 1801 havde Kbhvn. og Frdbg. tilsammen ea. 102000 Indbyggere, i 1890 er der ca. 427500. Folke mængden er følgelig nu 4% Gange saa stor som ved Aarhundredets Be gyndelse, men i Virkeligheden er Forholdet større, da flere andre om liggende Kommuner burde medreg nes. Af de ovenfor anførte Oplys ninger om de forskellige Folketæl linger vil det ses, at Udviklingen ikke er foregaaet jævnt, og at Til væksten hovedsagelig falder paa Aarhundredets sidste Halvdel. Et Nutidsfænomen i næsten alle store Byer, nemlig at de indre Dele i en stedse stigende Grad omdannes til Forrelningskvarterer og derfor af- folkes, lindes ogsaa i Kbhvn. I en Menneskealder, 1860—95 (sidste Folketælling), er Indbyggerantallet i de gamle Kvarterer af den indre By (Krsthvn. ikke medregnet) af taget fra 114000 til 88000, medens de nye Kvarterer og de hosliggende Kommuner er voksede med en ri vende Fart, hvilket sikkert vil give sig stærkere tilkende ved Folketæl lingen i 1901.
— Prof. Stockfleths Buste ved Landbo højskolen afsløres d. 13. Juni. — Kristian IV .’s Statue i Nyboder af sløres d. 29. Juli. — Prof. Emil Chr. Hansens Buste paa Ny Carlsberg afsløres d. 31. Juli. — Den svenske Dampfærgc mellem Malmø og Kbhvn. indvies 15. Aug. — Jærnbanelinien Lyngby — Vedbæk indvies 17. Aug., aabnes 25. Aug. — Carl Jacobsen og Hustru tilbyder i Skrivelse af 1 . Septbr. at yde et Beløb af 1 Million Kroner .at an vende til Anskaffelse af Kunstvær ker til Dekoration af den paatænktc Glyptoteksbygning samt eventuelt til Bygningsudgifter. — K. F. U. M.’s Bygning indvies 16. Septbr. — Den kgl. Afstøbningssamling mod tager som Gave fra den græske Stat en overordentlig rig Samling af Afstøbninger over græske, an- tike Kunstværker. — Hellerup Kirke indvies 14. Oktbr. — I Begyndelsen af det - forløbne Aar- hundrede var Kbhvn. endnu Hoved sædet for den dansk-norske Handel og indtog en glimrende Stilling, men denne omstyrtedes ved Krigen 1807—14. Handelsforbindelserne af brødes, ved Englændernes Ivapericr blev Handelsfiaaden ødelagt, Han delshusene blev ruinerede, o g : der til kom endvidere Statsbankerotten og Pengenes Forfald. Kbhvn. blev en fattig By i et fattigt Land, og alle Veje til dens Genoprejsning syntes lukkede. Transithandelen, der havde været saa overordentlig fordelagtig, kunde ikke optages igen, da Betingelsen for den var Krig mellem Nationerne, og den maatte falde bort med Freden. Kbhvn. mistede imidlertid ogsaa den inden landske Handel, som Hamborg og Lybek erobrede, især Hamborg, der fik omtrent samme Magtstilling over den danske Ilandel, som Kbhvn. havde haft inden 1807, og det blev Hamborg, som overtog de fleste Købstæders Forsyning med over søiske Varer. Dette Forhold begun- stigedes i høj Grad af Øresunds tolden, fordi denne fordyrede Va rer, der nordfra førtes til Kbhvn., saa meget, at det blev billigere at tage dem fra Hamborg, uagtet de derfra maatte transporteres over Land. Ogsaa Industri og Haand- værlc gik tilbage paa Grund af den manglende Kobeevne, men desuden gik flere Virksomheder, der var bievne opretholdte ved Afspærrin gen fra Udlandet, helt til Grunde. Kbhvn. kom først til Kræfter,
Kbhvn. Frdbg.
360000 69500 19800 9000 6600 14200 479100
Sundbyerne
Brøndshøj-Rødovro Valby-Hvidovre Gjentofto-Ordrup
— En Dame moder forste Gang i Ilof- og Stadsretten som Sagførerfuld mægtig d. 26. Febr. — Vejlefjords Sanatorium aabnes 1 . Marts. — Indflytning i Raadliuset begynder i Marts. — Dampskibsselskabet Øresund stiftes 28. Marts. — Kronprins Frederiks og Kronprin sesse Louises Stiftelse indvies 30. Marts. — Frdbg. Kommune udskilles fra 1 . April fra Kbhvns. Amtsraadskreds efter Lov af 7. April 99. — 3 Love af 3. April bestemmer, at de følgende Arealer i verdslig Hen seende kan indlemmes i Kbhvns Kommune: 1. Brøndshøj Sogn, ca. 3600 Tdr. Land. 2. Valby-Distriktet, nemlig den Del af Hvidovre Sogn, der omfatter Damhussøen og Byerne Valby og Vigerslev samt Kongens Enghave med Damhusaa som Grænse, ca. 1900 Tdr. Land. 3. Sundbv og Natanaels Sogne, ca. 2538 Tdr. Land. Indlemmelsen skal efter 3 kgl. Resolutioner af 17. April ske fra 1. Jan. 1901 for de under Punk terne 1 og 2 nævnte Arealer og fra 1. Jan. 1902 for det under Punkt 3 nævnte Areal. Kbhvn., som ., ved Udgangen af 1899 udgjorde ca. 4250 Tdr. Land, 1 vil saaledes fra 1. Jan, 1901 udgøre ea. 9800 Tdr. Land og fra 1. Jan. 1902 ca. 12300 Tdr. Land. Se „Kort og Planer“ . — Grundstenen til „Hjem for arbejds føre, blinde Kvinder" vod Marien- dalsv. lægges 18. April. —- Sxindfarten overtages af Dampskibs selskabet Øresund 1 . April. — Bebyggelsen af Palægaden begyn der i April. — Bankdirektør Heide tilbyder >20. April at skænke Kbhvn. en Rytter statue af Biskop Absalon. ' — Det engelske Selskab aabnes d. 21. April. — Sundby Gasværk indvies 24. April. — Vesterbros Postkontor aabnes 1. Maj. — Kristkirken indvies 6 . Maj. — Dronning Louises Buste i Diako nissestiftelsens Gaard afsløres d. 26. Maj.
Dø vigtigste Kilder til ovenataaende Tidstavle er: Vejviserens Eealregister, Statskalenderen, Trap: Statistisk-topograflsk Beskrivelse qf Konge riget Danmark, Dr O Nielsen: Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse, Carl Bruuns: Kjøbenhavn, Salomonsens store illustrerede Konversationsleksikon, Børing-Lisberg: Kjøbenhavn, Marius Rubins Værker, Illustreret lidende, Nalionaltidende, flere JubilæumsBkriiter, Kommunale Regnskaber og Beretninger Borgerrepræsentationens Forhandlinger, A. Eberlin: Frederiksberg, Kasmus Nyerup: Kjøbenhavns Beskrivelse, Lovsamlinger. Endvidere er overmaac. mange Oplysninger erhvervede ved skriftlige og mundtlige Forespørgsler, der er bievne besvarede med stor Velvillie, hvorfor Vejvisoren herved bringer sin Tak.
Made with FlippingBook Learn more on our blog