KongligeBlindeintitutsHistorie

66 frem, og hvor begge Fag derfor drives med størst Bevidst­ hed og de bedste praktiske Resultater. Her træffer man den skriftlige Stil ved Siden af den mundtlige, hvilken sidste i de fleste Blindeinstitutter i Tyskland i Forening med orto­ grafiske Øvelser næsten ganske maa erstatte hin. Ogsaa i Instituttet i Brussel og i flere andre Institutter staar Skrivningen i et nøjere Forhold til Læsningen. Hvorpaa beror da Skrivnin­ gens større eller mindre Betydning for de Blinde og dens nær­ mere eller fjernere Forhold til Læsningen? Derpaa, hvorvidt den Blinde skriver en Skrift, som han selv kan læse (Relief­ skrift), og som tillige er hurtig nok til nogenlunde at følge Tanken og nem nok til ikke at dele Opmærksomheden for meget. Ingen anden for Blinde hidtil benyttet Skrift tilfreds­ stiller disse Fordringer i den Grad som den Brailleske Punkt­ skrift, som netop spiller en vigtig Rolle i Institutterne i Paris og Brussel, hvor den skriftlige Udarbejdelse er bleven en integrerende Del af Undervisningsplanen i det Hele og af Metoden for Modersmaalets Behandling1. I Storbrittanien og Irland kæmpede dengang forskellige saa- kaldte „arbitrary systems“ og det latinske Alfabet i for­ skellige Skikkelser med hverandre om Forrangen, og i Tysk­ land havde det store latinske Alfabet Herredømmet. I Skriftet hedder det videre: „Striden [om Valget af Alfabeter] har fundet en tilfredsstillende Løsning i Paris, idet det latinske typografiske System og den Brailleske Punktskrift stilles ved Siden af hinanden som ligeberettigede og med den Bestemmelse, at supplere hinanden. Denne Løsning af Spørgsmaalet, som ikke kunde fremkomme i England, hvor der kun var Tale om de Blindes Læsning og ikke 0111 deres Skrivning, synes nu at ville gjøre sig gjældende rundt om i Verden, idet man i en Mængde Blindeinstitutter indfører den Brailleske Skrift ved Siden af det latinske Alfabet“ . Om Regneundervisningen hedder det blandt Andet: „I nogle Institutter har man truffet den forstandige Middelvej, at Eleverne paa den ene Side fornemmelig øves i Hoved­ regning som den eneste Fremgangsmaade, der kan være til