KongligeBlindeintitutsHistorie

65 Skriftet sluttede med en kortfattet Fremstilling af Blinde- undervisningens daværende Udviklingstrin og de i Institutterne benyttede Metoder. Da der fra Bestyrelsens Side var fremført Ønsket om at erfare Noget ovn de forskellige Metoder, gjør jeg i dette Afsnit opmærksom paa, at der ikke kan være Tale om Me­ tode i den Forstand som i Døvstummeundervisningen, hvor

det drejer sig om Anvendel­ sen af forskellige Meddelel­ sesmidler og Midler til Kund- skabserhvervelse. Læsningen med Fingrene kan dog kun spille en underordnet Rolle i Sammenligning med den mundtlige Meddelelse, „og underordnet i en langt høj­ ere Grad, end det er Til­ fældet ved de Seendes Un­ dervisning. Der er ingen An­ ledning til Strid; thi det kan ikke falde Nogen ind at ville udelukke den mundtlige Med­ delelse for Læsningen med Fingrene. Der bliver kun Tale om et Mere eller Min-

„ , J. Gimdet.

dre. Snart supplerer man Lærerens Undervisning ved Anvendelsen af Monitorsystemet (som i Berlin og Munchen) eller den indbyrdes Undervisning (som i Linz) samt selvstændig Eftertænken af det Gennem- gaaede; snart tager man sin Tilflugt til den for seende Børn almindelige Lektielæsning, idet man da lader trykke Relief­ bøger over samtlige Skolefag (som i Paris og tildels i W ien)“ . I det følgende Afsnit, der omhandler Forskellen i Be­ handlingen af de enkelte Fag, hedder det blandt Andet: „Instituttet i Paris er det af Udlandets Institutter, i hvilket Forholdet mellem Læsning og Skrivning træder klarest 5