KongligeBlindeintitutsHistorie

39 Kommissionsbetænkningen, der fremtræder som „For­ slag til en Reorganisation a f Blindeinstituttet i Kjøben­ havn1,1, er henvendt til Ministeriet for Kirke- og Undervis- ningsvæsenet og til Bestyrelsen for Blindeinstituttet. Efter en kort Omtale af Blindesagens tidligste Udvikling i Udlandet kommer Betænkningen ind paa det danske In­ stituts særlige Forhold til de senere Fremskridt, navnlig i Retning af at lære et Haandværk. „Ligesom de seende Børn“ , hedder det, „naar de forlade Skolen, endnu langt fra ere istand til at fyldestgjøre nogen af de for Menneskene almindelige Livsopgaver, men maa gennerngaa en Række af Lærlingeaar, inden de komme saa vidt, at de kunne træde op som virksomme Medlemmer af Samfundet, forsørge sig selv og forsørge en Familie, saaledes ere de blinde Børn i det Øieblik, da de forlade vort Blindeinstitnt, aldeles hjælpe­ løse Mennesker; deres Aand har faaet en vis Udvikling, men hermed kunne de ikke hjælpe sig gennem Livet; de have ogsaa deres Lærlinge-Aar, men i disse er der Ingen, som tager sig af dem. Dette er saameget uheldigere, som det er i disse, at den Blinde trænger mest til særegen Un­ dervisning og Veiledning“ ........................................................... „Eleverne have lært at strikke og spinde, og nogle af dem have lært saamegen Musik, at de derved have opnaaet en respektabel Stilling i Samfundet; men det, som herved har været udrettet, er langt fra tilstrækkeligt; Strikning og Spin- ding ere navnlig noget nær de alleru fordelagtigste Beskæf­ tigelser, og det er sikkert kun Faa, som herved ere i Stand til at erhverve sig det Nødvendige, selv naar de have alle deres Sansers Brug, og hvad Musikken angaar, da er det kun ganske Enkelte, der heri have bragt det saa vidt, at de have kunnet skaffe sig en anstændig Stilling; for de Fleste, som have lært den, er den kun bleven et Hjælpemiddel til Betleri eller en Fristelse til Laster. Saafremt det altsaa maa anerkendes at være en Hovedopgave for et Blindeinstitut at frelse Eleverne fra den Skæbne, at gaa fra Instituttet lige over i Stiftelser for Fattiglemmer, da kan det ikke vise den