KongligeBlindeintitutsHistorie
38 Tid, som ogsaa i praktisk Henseende ved at bibringe Eleverne saadanne Færdigheder, at de sættes i Stand til senere i Livet at forsørge sig selv eller i alt Fald til at yde et væsentligt Bi drag i saa Henseende, og endelig Tilvejebringelsen af en For bindelse mellem Blindeinstituttet og de ældre Blinde ved Opret telsen af Værksteder og et Udsalgssted for deres Arbejder.
Imidlertid havde Profes sor Fenger, som Ord fører for det af Folkethin- get nedsatte Udvalg for Finanslov for 1852— 53, henledet Opmærksomheden paa, „at det herværende Blindeinstitut, hvortil Stats kassen kun ydede et ube tydeligt Tilskud, ved de ringe Midler, hvorover det raadede, var forhindret fra at udrette alt det, som maatte ansees for ønske ligt for at forbedre de Blin des Stilling her i Landet". Den daværende Kultus- minister erklærede sig villig til „at tage under Overvej
Prof. Fenger.
else, hvorledes han navnlig ved at træde i Forbindelse med Blindeinstituttet kunde virke noget til Sagens Fremme". Der nedsattes derefter i Juni 1852 en Kommission, hvoraf Ministeriet valgte 3 Medlemmer (Fenger, Melchior og Bang), Bestyrelsen for Blindeinstituttet 4 (Withusen, Brorson, Seltner og Visby), og denne, der havde valgt Withusen til Formand og Fenger til Sekretær, afgav under 30. December s. A. sin Betænkning*).
*) Under Overskrift: „Offentlig Foranstaltning14 findes denne trykt i Bibliothek for Læger, 4. Række, 8. Bind, pag. 205 —244.
Made with FlippingBook