KongligeBlindeintitutsHistorie

24 senere Aar undervistes der i Gymnastik og Dans tre Gange om Ugen. De Lærere, som i den sidste Tid af Instituttets Bestaaen underviste deri, vare Hr. Beinwald og derpaa Hr. Grosz. Om Sommeren havde Drengene Svømning i Stedet for Gymnastik, og Pigerne Badning. 2 Gange om Ugen fore­ toges Spadsereture fra 4—7. Mærkeligt nok er Dansk ikke anført blandt Skolefagene. Der lærtes dog en Del Vers udenad (i den sidste Tid hos Justitsraad, senere Etatsraad Brorson), og Eleverne hørte Oplæsning. Angaaende den af Haiiy i Paris iværksatte Læsning af Relieftryk ved Hjælp af Fingerfølelsen udtaler Prof. Brorson sig paa følgende Maade: „Denne Methode er konstig, men vanskelig. Læsning ved Følelsen gaar desuden saare lang­ som, da de maa mærke hvert Bogstav, førend Ordet kan sammensættes. Hertil hører altsaa: 1. megen Tid, 2. meget Rum, 3. megen Bekostning. I Paris bleve kun trykte et Par Bøger af dette Slags. Vi ville derfor overlade — for det meste — Læsningen til de Seende, og ved mundtligt Foredrag meddele vore Blinde de Kundskaber, de behøve". Prof. Brorson forklarer dette sit Standpunkt ved at frem­ hæve, at det mundtlige Foredrag er hurtigere og mere ind­ trængende end Læsningen, og at Bogstaver kun vække ud­ vortes Erindringer. Læsning af ophøjet Tryk forekommer ham i det Hele mere som et Middel til at „bramme med megen Viden" end som et Lærefag af Betydning. Dog til­ føjer han, al man agter at lade trykke „videnskabelige Ta­ beller, f. Ex. i Historie en Tabel delt i Rubrikker af følgende Indhold: 1. Tidsregning, 2. mærkværdige Mænd, 3. Opfindelser o. s.v. Herved understøttes den Blindes Hukommelse". Det synes ikke, at denne Plan er bragt til Udførelse. „I Læsning og Skrivning", hedder det videre, „under­ vises de af Hr. Fiirst, som har arbeidet under Haiiy i Paris ved Blindes Undervisning. De skrive med en særegen Pen (uden Split) i tykt Papir, saa de selv ved Følelsen kunne læse det Skrevne". Der undervistes i Geografi ved Hjælp af særegne Land