KongligeBlindeintitutsHistorie

244 I 1900 fandt Ministeriet Anledning til at lade Sporgs- maalet om de svagtbegavede døve eller tunghøre Børns Un­ dervisning underkaste en særlig Overvejelse, og i Betragtning af, at der iblandt disse Børn ogsaa tindes Blinde og Svag­ synede. blev der afæsket mig en Erklæring. Under 18de Oktober s. A. afgav jeg en saadan til Direktør for Døvstumme- institutterne og Formand for det Kgl. Blindeinsti tuts Bestyrelse, daværende Justitsminister Goos. I denne hedder det bl. A .: „Der findes i det Kgl. Blindeinstitut til enhver Tid Børn, som foruden at være blinde eller mere eller mindre svag­ synede tillige lide af Døvhed eller Tunghørighed. Naar denne er af den Beskaffenhed, at man ved Hjælp af Høreror eller Audifon kan sætte sig i mundtlig Forbindelse med de Paa- gjældende, har det stedse været ansét for heldigst for dem at faa Undervisning i Blindeinstituttet, hvor de foruden denne Undervisning tillige have den mundtlige Berøring med Kam­ merater at drage Nytte af. Jeg anseer det ogsaa i Tilfælde af Oprettelsen af en Afdeling for særlig abnorme Børn (ved et Døvslummeinstitut) for heldigst for Børn af den an­ førte Art at oplæres i Blindeinstituttet". „Anderledes forholder det sig derimod med saadanne blinde eller svagsynede Børn, med hvilke man ikke kan sætte sig i Forbindelse ved Hjælp af mundtlig Tale1,1. „Naar baade Blindheden og Døvheden er opstaaet i en saa tidlig Alder, at Undervisningen skal gives „til et „blindt og døvt (døvstumt) Barn“, er der jo Brug for en ganske særegen Metode, som i de sidste halvhundrede Aar har udviklet sig til en stor Fuldkommenhed. Saadanne egentlige døvstumme-blinde Børn, hvoraf der findes adskil­ lige i flere andre Lande, saasom Sverrig, ere imidlertid, saa vidt mig bekendt, hidtil ikke forekomne i Danmark. Der­ imod findes der adskillige Døvstumme med meget svagt Syn, og der har i alt Fald i tidligere Tid været 1 Tilfælde, i hvilket en Døvstum, der var oplært paa det Kgl. Døvstumme- institut i Kjøbenhavn, mistede Synet fuldstændig og af den Grund fik Lov til at forblive paa Instituttet indtil sin Død.‘L