KongligeBlindeintitutsHistorie

116 fortrinsvis trænge til denne Velgerning, og derefter at be­ grænse Opgaven. Da Blindeinstituttet nu stiller sig det For- rnaal, at uddanne de Blinde til en muligst selvstændig Virk­ sombed, og da denne Opgave fornemmelig tør antages at kunne føre til et heldigt Resultat med Hensyn til de mand­ lige Blinde, synes det at være de blinde Piger , der fortrins­ vis bør have Adkomst til at optages i en Forsørgelsesanstalt“ . „Det er i den Anledning, at jeg vilde henstille til Kjæde- selskabets Overvejelse, om det ikke vilde være at anse for tidssvarende at gjøre den af Selskabet underholdte Stiftelse til en Forsørgelsesanstalt for blinde Piger, der ikke have noget andet Sted at ty til ved deres Udtrædelse af Blinde- instituttet, eller som senere i Livet kom til at savne det,, hvortil de kunde hælde deres Hoved“ . Efter at have omtalt, hvilke Arbejder man passende kan sætte de blinde Piger til, fortsætter Sendebrevet saaledes: „Men foruden disse Beskæftigelser vilde jeg foreslaa endnu en Virksomhed, ved hvilken der kunde stiftes over­ ordentlig stor Nytte. Da Blindeinstituttet ikke kan optage de blinde Børn før i en Alder af 8 Aar*), eftersom Opholdet der, som nødvendigvis maa udstrækkes, til de have naaet en Alder af 18 til 20 Aar, ellers vilde vare saa længe, at der behøvedes en større Anstalt til at uddanne alle Landets blinde Børn, vilde det være et stort Gode, om der fandtes et Asyl, i hvilket blinde Børn, der endnu ikke havde naaet, den ovennævnte Alder af 8 Aar, og som boede under For­ hold, der vare meget ugunstige for deres Udvikling, kunde finde et midlertidigt Ophold „Et saadant burde formentlig tilbydes dem i Stiftelsen for blinde Piger. Her vilde de ikke blot være beskyttede mod slet Paavirkning og legemlig Nød, men tillige kunne finde gavnlig Beskæftigelse og en forberedende Undervisning, der i høj Grad vilde understøtte deres senere Oplærelse i

*) Den reglementerede Optagelsesalder er 10—12 Aars Alderen; men Undtagelser fra Regelen kunne indrømmes.