KongligeBlindeintitutsHistorie

115 Meget. I det Følgende skal blive forsøgt en kortfattet Frem­ stilling af de Foranstaltninger, der efter de hidtil gjorte Er­ faringer endnu maatte ansees for nødvendige for at naa det tilsigtede Formaal, en hensigtsmæssig, velordnet og omfat­ tende Omsorg for alle Landets Blinde fra Barndommen til Alderdommen". „Jeg henvender mig“ , hedder det videre, „med disse Udtalelser og Forslag til Selskabet Kjæden, fordi det synes nærmest at være kaldet til at sætte sig i Spidsen for enhver Bestræbelse, der har de Blindes Vel til Formaal, og fordi de fornødne Pengemidler snarest ville kunne skaffes tilveje, naar Opfordringen til at yde Bidrag udgaar fra et Selskab, der i Henseende til pekuniære Opofrelser i vel­ dædige Øjemed og specielt for Blindesagen har foregaaet Andre med et saa lysende Exempel“ — — — — — — — „Til Udgangspunkt for vore Betragtninger ville vi vælge den af Selskabet Kjæden oprettede og underholdte Forsør- gelsesanstalt for Blinde. Anledningen til Oprettelsen af denne Sitftelse var Erkendelsen af, at den Blinde ikke ganske kan subsistere ved sit eget Arbejde; man kunde ikke finde sig i den Tanke, at de unge Blinde, paa hvis Uddannelse man havde anvendt saa meget, skulde bukke under i Konkurrencen med de Seende, være udsatte for Arbejdsløshed med dens sørgelige Følger og hjemfalde til Fattigforsørgelse; man kunde ikke med Roliglied se paa, at disse Kjædeselskabets Plejebørn skulde gaa en saa ublid Fremtid imøde; hellere vilde man beholde dem hos sig og sørge for dem lige til deres Dødsstund“. „Det maatte imidlertid snart blive ind­ lysende, at denne Tanke ikke kunde gennemføres; Midlerne vare ikke tilstrækkelige til saaledes at sørge for Alle, og for Manges Vedkommende fremtraadte snart det samme Forhold som tidligere, at de fra Instituttet maatte vende tilbage til deres Hjemstavn. Da Erfaringen nu saaledes har viist, at man ikke kan udstrække Forsørgelsen til Alle, vil det vist­ nok være hensigtsmæssigt at gjøre Rede for, hvilke Blinde 8*