KommunitetetOgRegentsen_1862

Første Tidsrum. 1569 — 1728 . III. 73 Baccalaureus eller ei, maatte spise paa Klosteret mere end 3 Aar, og at der kun i særegne Tilfælde som en Belønning for udmærket Dygtighed i Disputation eller Prædiken kunde tilstaaes dem, der havde taget den omtalte Grad, en Forlæn­ gelse af et Aa r1). Denne Indskrænkning sattes imidlertid snart atter ud af Kraft, saaledes at der paany indrømmedes Baccalaurei den dem af Frederik II tilstaaede Forret-). Paa Regentsen blev vistnok i den ældre Tid Reglen i Kongebrevet af 1574 ligefrem anseet anvendelig. Men ved de oftere omtalte Love, der i Aaret 1695 vedtoges for Kollegiet, bestemtes det, at Ingen maatte forblive s ammesteds, »naar der er forløben trende Aar, efterat de have deponeret, i hvad Aarsag dertil end kunde foregives«. Imidlertid var denne Indskrænkning af ligesaa kort Varig­ hed som den tilsvarende med Hensyn til Kommunitetet; thi i et Kongebrev af 16 Marts 1725 paalægges det Be­ styrelsen at foresætte Studenterne »en vis Tid af 5 Aar til at nyde Logemente i Regent sen, saafremt de i samme Tid lade sig finde villige til at efterleve Fundatsen«, — en Bestemmelse, der en Maaned senere i en Skrivelse fra Fakultetet til Provsten fortolkedes saaledes, at det kun var Baccalaurei, der maatte beholde Regentsen i de omtalte 5 Aar, hvorimod de Studenter, der ikke toge Graden, maatte forlade Kollegiet etter 3 Aars Forløb 3). *) Nv kgl. Sml. 1225. 4to. 2) I den nedenfor omtalte Skr. fra Fak., dat. 16 Apr. 1725, støttes nemlig den deri indeholdte Fortolkning af Reskr. af 16 Marts s. A. paa, at Baccalaurei havde Ret til at spise paa Klosteret i 5 Aar. 3) Theol. Fak. Kopibog III. 1310 f. og 1328 11. Aldeles undtagelses- viis findes der — afseet fra de Tilfælde, hvor særlige Privilegier hjemlede Saadant — Exempler paa, at Nydelsen af Kommunitetets og Regentsens Goder er bleven indrømmet ud over 5 Aar. Ved en kgl. Resol. af 23 Sept. 1699 (theol. Fak. Kopibog II. 31 ff)