KommunitetetOgRegentsen_1862

Kommunitetet og Regentsen.

7 2

efter eget Godtbefindende indtager Gratister paa Kam­ rene, hvorved undertiden liderlige Mennesker, ja vel endog Haandværksburscher og forløbne Skoledrenge (som for nogen Tid siden var skeet) kunde indsnige sig og forvolde stor Konfusion«. Bestyrelsen fandt sig da ogsaa foranlediget til at true d em , der saaledes paa egen Haand forøgede Antallet af Regentsens Beboere, med Udviisning af Kol­ legiet1). 1 9 . Ved Fundatsen af 1569 bestemtes den T i d , i hvilken det skulde være tilladt at spise paa Klosteret, til 5 Aar »og ikke længere, uden det skeer med ydermere Bevilling og Samtykke«. Denne Bestemmelse undergik ved Frederik II. s Brev af 27 Jan. 15742) den indskræn­ kende Fortolkning, at de Alumner, der ikke inden 3 Aar fra den Tid, de havde faaet Adgang til Bordet, tog Bacca- l aureat-Graden3) , skulde vige Pladsen for Andre, medens de i modsat Fald fik Tilladelse til at forblive de tidligere fastsatte fulde 5 Aar. I denne Regel gjorde intet senere Kongebud Forandring; men det theologiske Fakultet troede sig 1702 beføiet til paa egen IJaand at modificere den derhen, at i Almindelighed Ingen, hvad enten ban var O Theol. Fak. Kopibog III, S. 1328 IT. 2) See ovenfor S. 46 Anm. 2. 3) Til Erhvervelsen af denne Grad fordredes der efter Universitets- Ordinantsen af 1539 en Prøve i Grammatik, Dialektik og Elemen­ terne af Rhetorik. Efter Danske Lovs 2 —20—4 kunde Ingen faae Graden uden i Forveien at have underkastet sig den philosophiske Exanren, ved hvilken der fordredes Kundskaber i de tre gamle Sprog, Ethik, Metaphysik, Phvsik, Geographi, Astronomi og Arith- metik. Graden var i den ældre Tid Betingelsen for Tilladelse til at høre theologiske Forelæsninger, til at bestige Kathedret og til at reise udenlands for at studere, efter D. L. a. St. og 2— 18—3 for at erhverve noget Embede ved de lærde Skoler og for at stedes til theologisk .Embedsexamen, jfr. A. Tlmra De gradu baccal. phil. S. 17 og 24.