KommunitetetOgRegentsen_1862

Første Tidsrum. 1569 — 1728 . II.

49

den Erklæring, at han ikke vilde deeltage i Tilsynet med Stiftelsen, naar det ikke udtrykkelig erkjendtes, at han i sin Egenskab af Rektor var den Første [p e rs o n a p r in c ip a lis )'). Denne bestemte Optræden har vistnok ikke været uden Frugt. En lang Tid herefter synes Konsistorium nemlig uimodsagt at have deeltaget i Bestyrelsen saavel af Kom­ munitetet som dets yngre Tilbehør Regentsen; i det mindste findes begge Stifteisers Anliggender i en Række af Aar jævnlig at have været Gjenstand for det akademiske Senats Raadslagninger og Beslutninger. Men ligesom den Be­ sværing, der fremførtes af Rektor 1604, tyder hen paa, at det theologiske Fakultets Stræben allerede dengang gik ud paa at tilegne sig Eneraadighed over Kommunitetet, saa- ledes er det i hvert Fald afgjort, at denne Stræben i den anden Halvdeel af nærværende Tidsrum virkelig ogsaa lyk­ kedes, idet nemlig da saagodtsom ethvert Spor af nogen Medvirksomhed eller Kontrol fra Konsistoriums Side efter- haanden forsvinder. Det overordnede Tilsyn, som Uni­ versitets-Patronen paa Regjeringens Vegne førte med Be­ styrelsen, synes samtidig hermed at være blevet af en noget mere slap Natur end forhen, og Fakultetet optraadte derfor ogsaa nu i den Grad som uafhængig og udelukkende Bestyrer af Stifteisernes Anliggender, at det ansaae sig beføiet til at gjøre Forandring selv i Regler, der vare hjemlede i Kongebud2). Ligesom denne Tingenes Tilstand erholdt et Slags middelbar Anerkjendelse fra Regjeringens Side, forsaavidt som paa denne Tid næsten uden Und­ Acta cons., jfr. Pontoppidan Ann. eccl. III. S. 555, Beckman a. St. S. 26. 2) Ved en Fakultets-Resolution af 7 Jan. 1702 (i Afskrift i Ny kgl. Sml. 1225. 4to) dekreteredes der saaledes en Indskrænkning i den Tid, i hvilken Baccalaurei ifølge Kongebrevet af 27 Jan. 1574 vare berettigede til at spise paa Klosteret (jfr. nærmere nedenfor).