KommunitetetOgRegentsen_1862

Kommunitetet og Regentsen.

4 8

med den Fortolkning af Fundatsens Best emmel ser, som Regjeringen gjennem disse Anordninger gjorde gjældende, sees ogsaa Størstedelen af dens Udtalelser angaaende Kom­ munitetets Anliggender indtil 1G83 at være stilede til »de Høilærde og d eca n u s fa c u lt a t is a rtium * eller til »Rektor, De- canus og menige Professorer ved Kjøbenhavns Universitet«. Den Mangel paa Fuldstændighed og Klarhed, hvormed selve Kommunitetets Fundats efter det Anførte behandlede et saa vigtigt Punkt som Stiftelsens Bestyrelse, vil forundre mi ndre, naar det erindres, at man endnu i meget senere Tider end den, hvorom her er Tale, var langtfra med vore Dages Skarphed og Bestemthed at afstikke Grændserne navnlig mellem beslægtede Autoriteters gjensidige Myndig­ hed. Men ganske vist er det, at den antydede Mangel lettelig medførte Konflikter og Kompetence-Stridigheder. Allerede i Aaret 1591 fandt man saaledes Anledning til i Konsistorium at bringe det Spørgsmoal paa Bane, hvorvidt egentlig det theologiske Fakultets Bemyndigelse med Hen ­ syn til Kommunitetets Anliggender strakte sig, og om det ikke maatte antages at have overskredet denne ved at straffe Alumnerne uden eller endog imod Rektors Ind- vilgelse eller ved at give Love for hine af et andet Ind­ hold end de almindelige akademiske Love1). Forhandlingerne førte dengang ikke til noget Resultat, og Sagen sees senere paany at være sat i Bevægelse. I Konsistoriets Møde den 12 Sept. 1604 besværede Universitetets daværende Rektor Iver Stub sig nemlig over, at Fakultetet handlede, som om det havde Eneret til at føre Tilsyn med Kommunitetet, og afgav, efterat han ved en Oplæsning af Fundatsen og yngre Kongebreve havde søgt at vise, at Sligt var uden Hjemmel, 0 Efter et Udtog af Acta cons. i GI. kgl. Sml. 320S. 4to under 28 Juni 1591.