KommunitetetOgRegentsen_1862

anvendes til de fattigste Alumners »Klæder, Bøger og a n d e n N ø d t ø r f t « , og naar man erindrer, med hvilken samvittighedsfuld og ængstelig Strænghed fundatsmæssige Bestemmelser i hine Tider overholdtes, vilde det ogsaa være utænkeligt, at man skulde have dristet sig til at an­ vende Kommunitetets Midler i et Frederik II.s Gavebrev fremmed Øiemed. Det hele Foretagende synes simpelthen at være blevet betragtet som en Udvidelse af hun Stif­ telses Formaal og Virksomhed, der efter det Nysanførte kunde siges allerede at være holdt aaben i dennes Fundats, og en naturlig Følge heraf var det, at Kollegiet maatte ansees som bestemt udelukkende for Kommunitetets Alumner, ikke for trængende Studenter i Almindelighed. For denne Anskuelse tale tvende af den lærde Ole Vorms efterladte Breve, begge af 1618, i hvilke den nye Stiftelses Tilblivelse allerførst varsles, og hvor dens Formaal ligefrem angives at være del , at skjænke de Studenter, »som spise ved Kongens Bord«, Huusl y1). Fremdeles bestyrkes den yltrede Betragtningsmaade de el s ved denOvereensstemmelse, der, som nedenfor skal vises, var imellem Antallet af de Stu­ denter, for hvilke Bygningen fra først af bestemtes, og det Tal, hvortil Kongen kort efter Kjøbet af Gaarden forøgede Kommunitets - Al umnerne, d e e l s endelig ved den Om­ stændighed, at der i den senere Tid, da de sidstes Antal Første Tidsrum. 1569 — 1728 . I. 27 1) 0. Vorm Epp. VII I (Academia nostra colleyio novo, in quo, q u a d ra re y ia qui v iv u n t, simul cubent et habitent , breoi exor- nabitur) og X L 1 (Brevi futurum speramus, ut academia nostra novo exornetur colleyio, in quo, m ensa re y ia qu i v iv u n t, stu­ diosi simid habitent ac cubent), jfr. ogsaa C. Bartholin Oratio de ortu et proyressu acad. Ilafn. (Hafn. 1620) C. 3, livor det hedder: »Numerum centenarium alumnorum communis mensce duplici auxit (sc. Christianùs IV ) denario. Q uibus insuper omnibus commodas habitationes insiynes propediem jam adornandas destinavit «.