KommunitetetOgRegentsen_1862

Indledning. 9 saavidt vides, den eneste Fællesbolig, vore Landsmænd havde ved nogen al' de fremmede Høiskoler, de besøgte- v Ligesom der derimod i Paris fandtes flere svenske Kolle­ gier1), saaledes havde Nordmændene ved det i Aaret 1419 stiftede Universitet i Rostock deres eget til hellig Olaf indviede Herberg (domus eller regentia sancti Olav ), der antages at have været vedligeholdt paa samtlige norske Domkapitlers Bekostning2). 2 . Kjøbenhavns Universitet begyndte sin Virksomhed i Aaret 1479 , altsaa dog forinden Kollegierne i Danmarks sydlige Naboland endnu ganske vare udartede; men i do første sex Decennier af hun tløiskoles Tilværelse vare For­ holdene hertillands af den Beskaffenhed, at der ikke kunde være Tale om betydeligere Foranstaltninger til Studerendes Bedste. Kongerne vare fuldt op beskjæftigede med ydre og indre Uroligheder, de ikke meget store Midler, over hvilke de havde at raade, oifredes for Størstedelen paa Krigsgudens Alter, og hverken hos det verdslige eller geistlige Aristokrati var der endnu nogen Tilbøielighed til Pengeoffre i Videnskabens Interesse. »Der \ar, hedder det i et Kongebrev af 1529 , tillagt det kjøbenhavnske Uni­ versitet ganske føie Rente den Tid, det af Første blev funderet, saa at her var ganske ringe Formue til at lønne og opholde vise og lærde Mænd med, som kunde lære Andre og læse den hellige Skrift«3); og Følgen heraf blev var Tilfældet med de øvrige Kollegier — m edens der derimod m aaskee vel kan have været holdt fælles liord, men, som antydet- neppe noget Fribord. J) Om disse see H amm erich a. St. S. 21 11'. 2, Norske Sam lin ger 1. S. 7 2. 3; 15. C. W erlauff K b h vn s Univ. fra dets Stiftelse indtil Reform - S. 3 1 f.