KommunitetetOgRegentsen_1862

8 Kommunitetet og Regentsen. collegium Dacicum, bliver fra dette Tidspunkt af et fuld­ stændigt Mørke, og maaskee har Stiftelsen allerede ophørt at være til forinden den Tid, da Oprettelsen af et Universitet herhjemme i Fædrelandet formindskede Tilstrømningen af danske Studerende til den verdensberømte Pariser-Høi- skole1). Heller ikke foreligger der nogen Beretning om Kollegiets Indretning, Betingelserne for Adgang dertil, de Goder, det ydede sine Beboere o. s. v., og det turde vel endog være sandsynligt, at det, uanseet Benævnelsen Kol­ legium, ikke har været en egentlig Fribolig, men al dets bursarii have maattet svare en Leie af deres Værelser, idet det nemlig under en anden Forudsætning ikke lettelig sees, hvorledes Anstalten fra først af skulde have været istand til at erlægge den ovenomtalte Grundafgift til Klosteret St. Ge­ neviève2). — Det parisiske collegium Dacicum v r ¡øvrigt,. hiint Dokument (»la maison des escholliers de Dace . . . lenant d'une part au convent des Carrnes d Paris et d'autre part au dit college de Laon«). ') Det liedder hos Suhm (a. St. IX. S. 458), at »Fattigdom nødte siden Besidderne (af coll. Dac ) til at sælge det til Karmeliterne og en Deel deraf til Kollegium af Laon, hvilket skete omtrent 1509»; men denne Beretning maa være begrundet i, at enten . Forf. selv eller en af hans Hjemmelsmænd har misforstaaet en Yttring hos Du Breul (a. St.) om, at de danske bursarii solgte Kollegiet halvt til Karmeliterne, halvt til Beboerne af coll. Laudu- nense, hvilke sidste derefter, omtrent 1509 eller 1515, lode opfore »deux corps d'hostel sur ceste portion, qu'ils avoient eué du dit college de Dace«. 2j Jfr. Meiners a. St. S. 108 Anm. Hertil sigter formodentlig ogsaa den under Retsforhandlingerne i Anledning af Bygning« ns Afhæn­ delse til Karmeliterne, fremkomne Benægtelse af, at samme kunde betragtes som et Kollegium (Félibien a. St. IV. S. 540). Dulaure betragter (a. St.) coll. Dac. som »une institution d la fois destinée au logement, a la nourriture et d Venseignement de la jeunesse «; men der forekommer ikke i noget af Kildeskrifterne Spor til, at Kollegiet skulde være gaaet ud paa at meddele sine Beboere Under- viisning — hvilket, som bemærket, heller ikke i den ældre Tid