KommunitetetOgRegentsen_1862

Andet Tidsrum. 1728—1777. III.

207

qvence for Fremtiden«1). Det stemmede iøvrigt fremdeles saavel med Fundatsens som overhovedet med Tidsalderens Aand, at Ansøgeren matte bekjende sig til Statsreligionen. At det endog fandtes tvivlsomt, om der kunde indrømmes en døbt Jøde Adgang til Stifteiserne, fremgaaer deraf, at dette Tilfælde, første Gang det indtraadte, blev indstillet til særlig kongelig Afgjørelse2). Medens Spørgsmaalet, om Alumnerne kunde ansees pligtige til at studere Theologi, eller om Studiet af denne Videnskab endog maatte betragtes som en nødvendig Be­ tingelse for Adgang til Opnaaelsen af Klosterets og Re- gentsens Goder, for det foregaaende Tidsrums Vedkommende var af liden eller ingen praktisk Betydning, stillede Sagen sig anderledes i nærværende Periode, da det, efterat den retsvidenskabelige Examen i Aaret 1736 var indført og Lægevidenskaben ligeledes efterhaanden fandt flere Dyr­ kere, ikke længere turde siges, at det at studere ved Kjø­ benhavns Universitet var eenstydigt med at studere Theo­ logi. I Fundatsen af 1732 findes der kun en eneste Bestemmelse, af hvilken der kan udledes Noget med Hen­ syn til dette Spørgsmaals Besvarelse, den nemlig, der forpligtede Alumnerne til under Straf af at miste Kosten jævnlig at høre de theologiske og juridiske Professorers Forelæsninger. Men idet denne Bestemmelse i Modsætning til den ældre Fundats medtager de juridiske Forelæsninger og den dog neppe kan forstaaes saaledes, at enhver Alumnus skulde være forbunden til at børe Forelæsninger over begge J) Vecl Reskr. af 6 Dec. (Beckman a. St. S. 93). Ozwald, der foiblev her i Landet, blev senere ansat som Præst ved de tydske Kolonier paa Ahlheden. 2) Reskr. af 10 Aug. 17G4 (Beckman a. St. 94). Den Paagjældende var en Frederik Budolphi fra Aalborg.