KommunitetetOgRegentsen_1862

2 0 6 Kommunitetet og Regentsen. 52. Hvad angaaer B e t i n g e l s e r n e for Adgang til de tvende Stiftelser, fordrede Fundatsen, at Ansøgerne, der ligesom forhen maatte underkaste sig en Prøve i la­ tinsk Stiil, vare trængende, og at de havde været et halvt Ani ved Lniversitetet, fra hvilken sidste Bestemmelse imid­ lertid de allerede tidligere privilegerede Studenter fra Is­ land og Færøerne undtoges »i Henseende til, at de for Størstedelen ere fattige og ingen Tilstød kunne vente af deies saa langt fraværende Yenner«. Indfødsret i Danmark og Norge med tilhørende Bilande var ligesaa lidt nu som før udtrykkelig udtalt som en Betingelse for Adgangen, men betragtedes som at følge af sig selv. I den første Halvdeel af dette Tidsrum nægtede man endog ligesom i det foregaaende Sønderjyder Adgang til Kommunitetet, der ikke kunde antages at tilkomme Studenter fra »Fyrsten­ dømmerne«1). Men et Reskript af 20 Okt. 1758 erklærede, at indfødte Slesvigere ligesaavel som »andre danske og norske Studenter« skulde have Adgang til Klosteret, »saa- sorn Undersaatterne i Slesvig ikke bør ansees for Andet, end hvad de virkelig ere, nemlig rette Danske og fødte inden Danmarks Riges Grændser«2). Fra den anførte Regel om Nødvendigheden af at være indfødt forekommer der imidlertid ogsaa i nærværende Tidsrum en enkelt Und­ tagelse, idet nemlig det theologiske Fakultet 1760 filt kongelig Befaling til at indrømme en fattig ungarsk Prote­ stant 1obias Ozwald, der ved Syvaarskrigen var forhindret i at søge til et af de sachsiske Universiteter, hvor hans Landsmænd pleiede at studere, baade Kommunitetet og Regentsen, saasnart en Plads blev ledig, »dog uden Konse- ') Jfr. Reskr. af 23 April 1745 (hos Fogtman). 2) Hos Fogtman. Beckman oversætter (a. St. S. 92) deUndersaatter, Reskriptet omtaler, ved »H o lsa tU !