KommunitetetOgRegentsen_1862

Første Tidsrum. 1569—1728. VIII.

1 6 7

lindet Vidnesbyrd om, at Tilstanden ikkun langsomt gik frem til det Bedre, indeholdes i følgende ret charnkteri- stiske lille Historie, der skriver sig fra 1691, altsaa dog fulde 8 Aar, efterat Reglementet var givet. Det havde, •som ovenfor anført, hidtil bestandig været Skik, at Kloster­ alumnerne Helligtrekongersaften efter Maaltidet fik et Kruus godt gammelt Øl for deri at drikke Stifterens og andre loyale Skaaler. Men da Bestyrelsen ikke længer vilde lade Udgiften hertil passere i Økonomens Regnskaber, maatte Alumnerne i det nysnævnte Aar undvære dette lille Sym­ posion. Herover følte ikke alene disse, men ogsaa den daværende Kloster- og Regentsprovst Søren Sørensen Glud sig saa krænket, at han, tilmed da han kort Tid efter er- foer, at der ikke skulde kunne raades Bod paa Stiftelsens slette økonomiske Forfatning, medmindre Alumnernes An­ tal reduceredes med 40, den l i Juni s. A. nedlagde sit Embede1). Ligesom imidlertid den antydede Indskrænk­ ning i Alumnernes Antal ikke kom istand2), saaledes var Provst Gluds Fratræden ogsaa, forsaavidt den anden Grund .angaaer, noget forhastet, om den end maaskee som en Demonstration mod slig Krænkelse af gammel Vedtægt kom Alumnerne tilgode. Allerede Aaret efter blev det nemlig Ifølge Indstilling af den daværende Ephorus Professor Hans holde Regentsen vedlige (theol. Fak. Kopibog II. S. 302, A d a fae. theol. 12 Febr. 1705). ') Reckman a. St. S. 66. 3) I)er havde dog i Virkeligheden været Taie om noget Saadant vel nærmest paa Grund af, at den kg!. Kasse i hele 3 Aar havde undladt at betale Kommunitetet den i Regi. af 16^3 lovede Kon- sumtions-Genant (A d a fac. theol. GNov. 1690). Gluds pludselige Fratræden blev iøvrigt Anledning til »store desordres« paaKloste­ ret, og Fakultetet konstituerede derfor de to øverste Dekaner til . midlertidig at udføredeellers Provsten paahvilendePligter (smstds. 3 Aug. 1691).