KommunitetetOgRegentsen_1862

1 6 6 Kommunitetet og Regentsen. Skik og Esse igjen«, stilledes endog en yderligere Efter­ givelse i Udsigt. Hvor indgribende en Foranstaltning det nye Reglement end var, og med hvor megen Grund det end tor paastaaes, at det fornemmelig rnaa tilskrives dette, al der efterbaan- den oprandt bedre Tider for Frederik H.s og Christian IV.s veldædige Studenterstiftelser, er det ¡øvrigt en Selvfølge, at det ikke med eet Slag kunde raade Rod paa den næsten fortvivlede Tilstand. Uagtet saaledes Regentsen efter det nys Antydede var i en saagodtsom ubeboelig Forfatning, kunde der dog i længere Tid ikke afsees de fornødne Midler til dens Istandsættelse, og et Forslag til at skaffe Penge til dette Øiemeds Opnaaelse, som Provst Bircherod tre Aar, efterat Reglementet var udkommet, indgav til Be­ styrelsen, røbede mere god Villie end praktisk Sands og førte derfor ikke til Noget1). Da Arbeidet endelig ikke længer kunde udsættes og Kollegiet i Aarene 1693 —95 undergik en omfattende Reparation, var det kun for en mindre betydelig Deel af Kommuiiitetets egne Midler, Om­ kostningerne herved afholdtes, idet Universitetet maatte forstrække Størsteparten af de fornødne Summer2). Et ') Han vilde, at enhver dayærende akademisk Borger skulde forplig­ tes til en vis Tid, efterat han var kommen i Embede, at erlægge en Kjendelse af 10, 20 eller flere Rdr. til Stiftelsen, at alle geist- lige og verdslige Embedsmænd skulde opfordres til i Betragtning af den Nytte, Regentsen kunde ydederes Børn, al gjøredet Samme, og at endelig alle »Magnater i Riget, helst heri Staden« skulde anmodes omat give et anseligt Tilskud. 2) Acta cons. 4 Nov. og 6 Dec 1693, 12 Sept. 1694. I Aaret 1705 gjorde Universitetet Paastand paa, at Kommunitetet, »som nu er i god Stand«, skulde tilbagebetaleBeløbet, hvilket da ogsaa skete, uagtet det theologiske Fakultet ikke ret vilde gaae ind paa at be­ tragte Forstrækningen som et Kommunitetet ydet Laan og paastod, at der ikke fandtes nogen Resolution, som forbandt dette til at