KommunitetetOgRegentsen_1862

1 4 6 Kommunitetet og Regentsen. Som et Sidestykke til dette Optrin skulle vi meddele føl­ gende til Konsistoriums Forhandlingsprotokol optagne Be­ retning om, hvad der foregik i sammes Møde den 3 Okt. 1632. Det hedder: »Johannes Bondæus, p ræ p o situ s , klager atter over Morten Nielsen, stu d io s o , at han for nogen Stund siden havde yppet Parlament med hannem og nu nyligen igjen revet ham i Haaret og kradset ham i An­ sigtet. Morten Nielsen var til Vedermaal og nægtede sig ikke at have slaaes med ham, men at Provsten havde givet ham Aarsag dertil og slaget ham først, og hver be- raabte sig paa Vidnesbyrd. Men efterdi Morten Nielsen for nogen Tid siden ikke aleneste havde drukket sig drukken og yppet Parlament i Regentsen, som Rektor selv blev tilkaldt og stillet det, men ogsaa siden med blotte Degen utilbørlig grasseret udi samme Regents, saa skal han nu først gaae in ca rcerem , siden procedere med Provsten og føre sine Vidnesbyrd paa, hvis han hannem beskylder«. Med saadanne Optrin for Øie kan det ikke forundre, om Provsten stundom fandt sit Kald besværligt og uoverkommeligt. Der fortælles saaledes, at Jørgen Hammer, der i Midten af det 17de Aarhundrede beklædte Embedet, erklærede, at han ikke kunde ønske sin argeste fjende Værre end at være i hans Sted1), og den bekjendte Jens Bircherod, der senere blev hans Efterfølger, fandt allerede et Par Maaneder efter at være udnævnt til Vice- provst Anledning til i sin Dagbog at nedskrive en Klage over, at han nu fornam, »hvad Uro og Fortræd det giver at have med Studenternes Inspektion at bestille« 2). Endmindre vil det vække Forundring, at Kommunitets-Lovene ved

*) Beckman a. St. S. 134. 2) Bircheiods Dg]). S. £16.