KommunitetetOgRegentsen_1862

Første Tidsrum. 1569—1728. VII.

1 4 5

Drukkenskaben var ikke alene Studenterstandens mest udbredte Last, men den blev for en stor Deel tillige Kilden til de raae og toilesløse Handlinger, der iøvrigt maae be- breides Datidens akademiske Ungdom. Naar Hovedet var hedt og Forstanden omtaaget af den umaadelige Nydelse af den stærke Drik, svækkedes Respekten for den strænge Tugt, der ellers kunde bidrage til at bolde de vilde Natur­ drifter itømme, den knyttede Haand tøvede ikke længe, før den slog til, og Kniven sad løs i Skeden. Det vilde blive for vidtløftigt at dvæle ved de mange Exempler paa voldeligt Overfald, Løsagtighed, Kaadhed og Optøier af enhver Art, der satte den akademiske Justits i Bevægelse; men det fortjener dog her særlig at erindres, for hvilke Udbrud af Raahed Klosterets og Regentsens nærmeste Foresatte Provsten stundom var udsat — Udbrud, i hvilke det tydske 01 vistnok havde sin store Andeel. Allerede fra Aaret 1577 foreligger der saaledes en Beretning om, at en Kommunitets-Alumnus Hans Skarbæk indlod sig i Klammeri og derefter i et formeligt Slagsmaal med Provsten, og at Kampen førtes med en saadan Heftighed, at den efter at være begyndt paa Klosteret fortsattes i en Bog­ lade og sluttedes i Provstens egen Gaard. Hvem der gik af med Seiren, melder Historien Intet om; men det ende­ lige Udfald af Sagen blev, at Studenten »extruderedes«, dog med Tilkjendegivelse om, at han, hvis han forbedrede sig, muligen vilde blive tagen til Naade igjen, hvorimod Prov­ sten som den, der ved at modtage Slagsmaalet havde krænket den Embedet tilkommende Værdighed, blev afsat fra sin Post1). ') Efter etUddrag af Acta cons. i Nykgl. Sml. 1225. 4to. Det nævnte Aar synes overhovedet særlig at have udmærket sig ved Op­ tøier fra Alumnernes Side; thi noget senere sees flere af disse paa Klosteret at have bandet og undsagt Provsten. 10