KommunitetetOgRegentsen_1862

138

Kommunitetet og Regentsen. Klosteret og Regentsen, saaledes at man, afseet fra hiint reent udvortes Sammenhold ligeoverfor andre Stænder og en eller anden fælles Adspredelse, der dog i Reglen fandt Modstand fra Bestyrelsens Side1), i det Hele taget hver især passede sig selv og levede for sine indskrænkede private Fornødenheder, sine smaa personlige Sympathier og Antipathier uden at føle sig som Led af noget større eller mindre Samfund, hvori der kunde tænkes fælles Interesser. Med dette Billede af Studenterne for Øie bliver det ogsaa. forklarligt, at der ikke er Spor til, at de, der nøde Godt af Universitetets to største materielle Goder, Kommunitetet og Regentsen, nærede nogen synderlig Pietet for disse Stiftelser eller Trang til ved given Ledighed at lægge den for Dagen. De toge den Understøttelse, der ydedes dem, for hvad den i Datidens Sprog ligefrem hed, en Almisse, og mod Giveren af en Almisse nærer Mod­ tageren, saaledes somMenneskene nu engang ere, i Reglen ikke nogen sær varm Følelse. Hiin ovenfor omtalte sær­ lige Fest til Stifterens Minde kunde synes at tale herimod, men den havde et reent officielt Anstrøg, og fra Alum­ nernes Side sees der intetsomhelst Tegn til nogen Deel- tagelse ved de tvende Ledigheder, da der kunde have været størst Opfordring hertil, nemlig ved Hundredaars- dagene for Kommunitetets og Regentsens Stiftelse. Den første af disse Dage synes overhovedet slet ikke at være *) I en Indstilling fra Provsten af 6 April 1725 (theol. Fak. Kopibog III. S. 132S IT) hedder det: »Syntes og fornødent, at Noget blev sluttet om en Deel Vildsinde.de deres Lyst til enten at spille Boldt i Regentsgaarden, hvorved Vinduerne baade paa Regentsen og hos Naboerne staae i Fare, eller og at anrette Keglebaner sammesteds, hvorved en uanstændig Raaben og Tilløb af Andre udenfor Re­ gentsen og Hinder for dem, som ville tage sine studia iagt, i Re­ gentsen foraarsages«.