KommunitetetOgRegentsen_1862

Første Tidsrum. 1569 — 172 S. VIL 137 Hertil kommer endelig, at der i de Tider ikke synes at have været Tale om noget egentlig frugtbart og vækkende Samqvem mellem Studenterne indbyrdes, ligesom de paa den anden Side heller ikke stode i syn­ derlig Vexelvirkning med det øvrige Tolk, men snarere som Stand betragtede stode skarpt afgrændsede fra de andre Samfundsklasser. Et vist Laugs-Sammenhold, om vi saa maae sige, har der ganske vist været mellem den akademiske Ungdom som overhovedet mellem Med­ lemmerne af den lærde Republik: man betragtede hver­ andre som naturlige Forbundsfæller i Sammenstød med Lægfolk, man hjalp hverandre i forefaldende Slagsmaal og drak med hverandre, naar man traf sammen paa Ølhuse og slige Steder. At dette Sammenhold ikke har manglet en vis Styrke, fremgaaer af, at det nu og da turde yttre sig paa Maader, der kunde blive høist faretruende for de Paagjældendes hele Vee og Vel, og det omtales t. Ex., at en Deel Studenter, da en af deres Standsfæller 1651 blev halshugget paa Gammeltorv, med Kjæppe og Stene over­ faldt Underfogden ogVagten, hvad enten det nu har været som et Forsøg paa at frie Synderen eller for at hævne sig paa deres Kammerats Bødler1). Sammenholdet har selv­ følgelig været stærkest netop hlandt Kommunitetets og Regentsens Alumner, der under den daglige Samværen paa Klosteret og bag Kollegiets Mure ved Bekendtskabets Baand særlig knyttedes til hverandre. Men hvor godt et Giund­ lag end de tvende Stiftelser frembøde for Udviklingen af et Samliv i dybere Forstand mellem deres Alumner, synes et saadant dog at have manglet ligesaavel paa som udenfoi l) Acta cons. 4 Juni 1651. Den Henrettede har mulig været den Morten Viby, der i A. O. 19 Juli 1647 o. il. St. omtales som a n ­ klaget for at have dræbt en Bogbindersvend med en Steen.