KommunitetetOgRegentsen_1862

Første Tidsrum. 1569 — 1728 . VI. der tillige at have været afholdt et Slags Examinatorium over de af de theologiske Professorer holdte Forelæsninger. Allerede dengang synes det endelig at have været for­ ordnet, at paa Søn- og Helligdage ved Middagsbordet Dagens oplæste Evangelium og ved Aftensmaaltidet Epistlen skulde danne Grundlaget for en Disputereøvelse 1). — Medens dette sidste Bud holdtes ved Magt gjennem hele Tidsrummet til 1728 , undergik de her fremstillede Regler iøvrigt ved Kommunitetslovene af 1603 (§§ 7 og 8) den Forandring, at Disputatsen ved Middagsbordet henlagdes til Onsdag og Løverdag (samt, som allerede antydet, Søndag), og at Emnerne alene skulde tages af de hørte Forelæsninger eller Prædikener, medens de øvrige Dage i Ugen skulde anvendes til Recitation, dog saaledes at Valget af de Bøger, hvoraf de til Udenadslæren bestemte Stykker skulde tages, udvidedes til Davids Psalmer, Peder Plades Katechismus og Niels Hemmingsens Haandbog i Theologien ( Enchiridion theologicum) , ligesom det ogsaa kunde tages af de brugelige Lærebøger i Rethorik, Ethik eller Physik eller endelig af en eller anden alvorligere Poet (e poeta aliquo gravioré). Ved Aftensbordet ind­ skrænkedes ligeledes Disputereøvelserne, saaledes at der kun Tirsdag og Torsdag skulde debatteres 3 til 4 »nyttige Theses«, medens der de andre Dage skulde fremsiges en lille udenadlært historisk Fortælling eller Andet, der kunde bidrage til at befæste Sædelighed og Religiøsitet {quod bonos mores aut pietatem facit). — Allerede dengang skete der altsaa en I n d s k r æ n k n i n g i Ø v e l s e r n e s Gj en- s t a n d , og senere gik man langt videre paa den saaledes betraadte Vei. Ifølge Klosterlovene af 1638 (g 7 ) skulde

1) Jfr. Tabellen hos Beckman.