KommunitetetOgRegentsen_1862

Første Tidsrum. 1569 — 1728 . V. 109 maa Tallet paa de stakkels Exspektanter, der levede af de Smuler, der faldt fra Alumnernes Bord, ikke have været ubetydeligt, og mange af dem derfor ofte have maattet gaae bort med tomme Maver; thi i Aaret 1590 sees der at have været klaget over, at de gjorde Optøier med Økonomen og for­ drede som en Ret, hvad der kun var indrømmet dem af INaade. Denne Begivenhed var det, der fremkaldte det oven­ omtalte Kongebrev af 18 April s. A., som bl. A. gik ud paa, at de for Fremtiden ikke maatte indlades i Kommunitetets Spisesal, men skulde opholde sig udenfor, og at herefter kun de 12 nærmeste Exspektanter kunde gjøre Fordring paa Levningerne, som strax efter Bordet skulde bringes ud til dem af Klosterets Famulus, — en Befaling, der nok iøvrigt i den senere Tid ikke strængt overholdtes. Forat der virkelig kunde blive Noget tilovers til Exspek- tanterne, var det, at det, som forhen berørt, forbødes Alum­ nerne at medtage deres Opvartere og lade disse fortære, hvad de selv maatte lade staae. Ja Kommunitetslovene af 1662 gik endog saa vidt i at værne om Exspektanternes Tarv, at den Alumnus, der hemmelig tog noget af Lev­ ningerne til sig, straffedes med 8 Dages Udelukkelse fra Bordet, i hvilket Tidsrum den af Exspektanterne, der angav Brøden, fik Tilladelse til at indtage hans Plads. — løvrigt var det ikke alene til Maden paa de egentlige Kloster­ alumners Borde, at der var Exspektanter, men en lignende Institution fandt Sted med Hensyn til det Bord, ved hvilket de ovenomtalte Davids-Degne bespistes. Disse Expektanter — sandsynligviis ligesom de 12 Davidici Disciple af Mester- lektien — bleve indladte til Bordet, inden man tog fat paa den anden Ret, og maatte da ikke atter forlade Salen, inden Takkebønnen efter Maaltidets Slutning var fremsagt1). 3) Leges Davidicis prcescriptce (Beckman a. St. S. 38) ¡j§ 1 3 og 15.