KommunitetetOgRegentsen_1862

108

Kommunitetet og Regentsen. mere Grund til med Iver at tage sig af Sagen, som det i Klageskriftet bl. A. ogsaa hed, at Studenterne, naar de henvendte sig med deres Anker til ham,»bleve afbidte og afviste som Hunde, truede med .Kjælder og Fængsel samt Velfærds Spilde«, og at det i det Hele under hans Inspektion gik langt værre til end før. Der blev da ogsaa i Konsistorium optaget et formeligt Forhør over Provsten og Dekanerne, som vel benægtede Rigtigheden af flere af de værste Ankeposter, t. Ex. at Portionerne kun vare halv saa store, som de skulde være, at Maden var raaden o. s. v., men derimod maatte give Alumnerne Medhold i, at den undertiden var skiden, at Smørret nu og da var gammelt, at der et Par Gange havde været Maddiker i det, og at Bergfisken var altfor haard til at kunne skjæres itu. Der sees derfor heller ikke at have været Tale om nogen Straf for For­ fatterne af Klageskriftet, og Sagen endtes ligeledes denne Gang ikkun med en Paamindelse til Kokken, der nok lo­ vede Bedring, men dog erklærede, at han ikke godt kunde være paa eengang baade i Kjælder og Kjøkken1). Det stod Alumnerne frit for ved Maaltiderne at til­ fredsstille deres Appetit, saavidt det anordnede Qvantum Mad og Drikke strakte til. Derimod turde de ikke med- tage, hvad der blev tilovers; thi Levningerne tilhørte de saakaldte e x s p e c ta n te s eller fattige Studenter, der vare indskrevne ( inscripti ) til Kommunitetet, men endnu ikke havde kunnet faae Plads ved Bordene ( admissi ), til hvilke iøvrigt stundom gamle Studerende, der forlængst havde forladt Klosteret, ikke undsaae sig ved at slutte sig-2). Formodentlig ' *) Sm stds. S. 1 3 5 f. 2) I en Indberetning til Fakultetet fra Provsten af 6 Dec. 1 7 0 1 (i Ny kgl. S ml. 12 2 5 . 4to) hedder det: »En Deel Gam le h æ nger altid ved Klosteret, endskjøndt de ere m ellem 14 og 1 5 A a r s Studenter, som Poul Rytter og Andre«.