KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

175 foreslaaet til Optagelse, var Lektor eller havde akademisk Borgerret ved et udenlandsk Universitet, skulde det, inden Voteringen fandt Sted, først afgøres »om Selskabets øjeblikkelige Trang for denne ene Gang kunde tillade eller endog fordre, at der gjordes en Undtagelse fra den almindelige Regel.« Man optog iøvrigt kun saadanne Læger som Medlem, der var duelige og havde en passende moralsk Karakter, og der fordredes yderligere af dem, »at de skulde holde en ubrødelig Tavshed i Ting, der i Selskabet ere fortalte og ei videre maa udbredes,« en Bestemmelse, der snart skulde bringe Selskabet i Konflikt med Politiet. Hvert Aar skulde det bestemmes, hvor mange Med­ lemmer, man vilde have. Optagelsen fandt Sted paa Mødet efter, at man var bragt i Forslag, men det var ingenlunde let at slippe ind, da der fordredes 2/3 af de afgivne Stemmer ,og disses Sum skulde igen udgøre mindst 2/3 af det samlede Medlemsantal. Var nogen faldet igennem, kunde han først optages efter et Aars Forløb. For Embedsmændene gjaldt højst mærkelige Bestemmelser. Præses maatte kun fungere i 3 Maaneder og Sekretæren kun i én. Der holdtes fire Generalforsamlinger, en paa det sidste Møde i hvert Kvartal og paa hver af dem skulde der aflægges Beretning om. det passerede. I Maj 1834 kunde man omdele de trykte Love til Medlemmerne, hvis Underskrift fordredes i Forhandlingsprotokollen, hvor Lovene var indførte. I alt findes 45 Underskrifter dér, stammende fra en længere Aarrække. Paa Generalforsamlingen 27. April 1830 bestemtes det, at Medlemsantallet foreløbig skulde være 20 og at Kontingentet skulde være 3 Mark maanedlig. Nutzhorn blev Præses og Ballin Sekretær. Lovene blev endeligt approberede den 4. Maj paa et Møde, hvor der desuden holdtes et Foredrag om Medicinal­ forholdene i Trankebar og refereredes over fremmed Litteratur. Allerede i det andet Møde begyndte man at tage Kollegernes Færd under Behandling. Ussing meddelte nemlig, at en Dr. Troitt(T) i Vestindien havde søgt Kancelliet om licentia practicandi, da han havde været Amanuensis i lamgere Tid, var Dr. med. fra Edinburg og havde forestaaet et medicinsk Selskab dér. Han havde imidlertid faaet Afslag, da Sundhedskollegiet havde erklæret, at han tvende Gange var befundet uduelig. Desuden fortalte samme, at en Dame i 3 Fjerdingaar var bleven behandlet af en yngre Læge for en Svulst paa Laaret; Lægen havde aldrig set paa den, og nu havde Prof. Thal erklæret, at det drejede sig om en ulægelig fungus hæmatodes. I Proto­ kollen er der ikke føjet nogen som helst Bemærkning til disse Oplysninger, man har maaske knap diskuteret dem, men kun taget dem til Efterretning. Møderne antog snart en fast Form med talrige Demonstrationer af patolo­ gisk-anatomiske Præparater eller Referat af Sygehistorier eller af Indholdet af Afhandlinger fra udenlandske Tidsskrifter, ganske som man havde gjort det inden Selskabet var blevet konsolideret eller som i medicinsk Selskabs første Tid. Nogle Gange søgte man ogsaa sit Stof i dette Selskabs Forhånd-