KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

174 i hvilket man søgte at finde den fremtidige Form. Foredragene paa Møde- aftenerne prægedes i høj Grad af Principet »noget for enhver Smag«; korte videnskabelige Afhandlinger vekslede med Referater over nyudkommen Litte­ ratur, og man fremførte ikke saa lidt om Kollegerne, dog ikke meget af hvad man vilde henføre til chronique scandaleuse. At flere omtalte den Seidelinske Sag paa Bidstrup Gaard, kunde vel næsten kaldes selvfølgeligt; den fremførtes af Nutzhorn, Thune og Ussing og optog alles Sind paa den Tid. Seidelin havde ved at anvende den psykiske Kurmetodes kraftige disciplinariske, Straffe- midler overfor Patienterne paadraget sig Publikums Uvilje, han var desuden i Strid med sin Inspektør og havde ikke kunnet forhindre, at der 1825 ansattes en Reservelæge og en Kandidat, der sluttede sig til Inspektøren, saa at Striden holdtes gaaende, indtil den endte for en Kommission (3). En Sag, som denne, var Vand paa den unge Forenings Mølle, selv om den endte paa en noget uventet Maade med Afsked af alle de i Sagen implicerede Læger. Ogsaa de praktiserende Lægers Forhold toges for, selv om de ikke var knyttet til Institutioner. Sans for det i højeste Grad aktuelle havde man, og da Dagbladene begyndte at strømme over med Beretninger om »de siamesiske Tvillinger«, der havde begivet sig paa en Verdenstourné, skaffede man sig straks en Afbildning af dem til Forevisning. Møderne afholdtes i et lille Værelse i Løvstræde 127. Aaret efter, 1830, vedtog man Love og gav Selskabet Navnet Philiatrien, et Ord man konstruerede selv. Det var nu ikke saa nyt som man troede, for Kølpin havde i 1799 dediceret sine melemata de capitis læsionibus til amicis philiatris, og der skal endda have eksisteret en medicinsk Forening med Navnet Philiatrien af hvilken H. Callisen skal have været Medlem, men om den er intet kendt nu. Hvad Lovene angik, saa tiltræbte de, at gøre Medlemmerne saa frit­ stillede som muligt, men alligevel kunde nogle af de Bebrejdelser som fra de unges Side jævnlig rettedes mod det kongelige medicinske Selskab med samme Ret vendes mod Philiatrien. Man opretholdt en Eksklusivitet, der var lige stor i begge Selskaber og maaske endda størst i de unges Sammenslut­ ning. Formaalet skulde være, at de unge skulde være hinanden til den størst mulige gensidige Nytte og det blev fastslaaet, at man, ikke skulde søge at paavirke Omverdenen, uden at denne dog skulde udelukkes helt, noget der ser lidt underligt ud, naar man erindrer, at et udadgaaende Skridt absolut maatte gøres, hvis det, der havde foranlediget Philiatriens Oprettelse, skulde gennemføres. Paragraf 1 redegjorde for hvad der kunde diskuteres eller komme paa Tale paa Møderne og deriblandt anføres specielt anatomiske og pato­ logiske Præparater. Paa et senere Tidspunkt blev det fra de ældres Lejr bespottet, at man gav sig saa ivrigt af med den patologiske Anatomi. Man fastholdt at Professorer ikke maatte optages; Medlemmerne skulde være Studenter fra Københavns Universitet. Hvis en eller anden, der var