KøbenhavnskeBoligtyper

allersidste par aar dog med tilløb til en stærkere accentuering a f rummene i retning a f en enkelt større opholdsstue, flere smaa soverum og udeladelsen a f spisestuen. Interessant, men ikke meget kendt, er det, at Ulrik Plesner i 1902 i de paa skolebestyrer Fichs initiativ opførte forsøgshuse ved Duevej og Mariendalsvej har anvendt typer, der fuldstændig sva­ rer til de typer, vi nu 34 aar efter, er naaet til. Bebyggelsesmaaden er den samme: fritliggende stokke, plansystemet med 4 eensidige lejligheder pr. trappe, eentrappesystemet med stentrappe og brand­ altaner ligeledes. Bebyggelsen blev gennemført ved dispensation fra kommunens side, hvilket vistnok væsentligst skyldtes davæ­ rende telefondirektør, borgerrepræsentant Fr. Johansen. Plantypen er rigtig og naturlig, det mærkeligste er, at den ikke før nu har sat sig spor i det følgende byggeri. Lejlighedstyperne bestaar a f to værelser, hvoraf det ene i sin tid var tænkt som opholdskøkken og er forsynet med en kogekakkel­ ovn, en slags centralkomfur, der opvarmer hele lejligheden. Ved siden a f dette værelse ligger et lille skyllekøkken med vask, spise­ kammer og porcelænsskab. Loftet her er sænket, og derover giver en lysskakt fra et højtsiddende vindue lys til det bagved liggende wc. Brandaltanerne er forrykket saameget fra hinanden, at man fra den ene kan springe lodret ned paa den anden. Trappen er a f granit med terrazzorepos’er og har vægge i blank mur a f røde sten. Lejligheden var oprindelig forsynet med faste møbler, vægskabe og slagbænke, men det meste a f dette er fjærnet. I den følgende planoversigt er samlet en række typer som er fore­ kommet mig særlig karakteristiske for dette nyere byggeri. De valgte typer er karakteristiske udfra vidt forskellige synspunkter: a f konstruktive aarsager, med hensyn til rummenes placering i forhold til hinanden, til rummenes indbyrdes størrelsesforhold, til opholdsrummets placering i forhold til trappen, til badeværelsets beliggenhed, den benyttede husdybde, o.s.v. A lle de gengivne typer er grupperet omkring en grundtype. Hvor en grundtype forekommer i flere bebyggelser er det ældste exem- pel optegnet. Grundtypen er gengivet i 1:200 og forsynet med maal, installationer og nordpil. Typevarianterne, der slutter sig til grundtypen, er gengivet i 1:500 og vendt saaledes, at nord er opad, hvad der giver det bedste sammenligningsgrundlag. Da en del a f de nyeste typer arbejder med usymmetriske trappesystemer, er der som regel gengivet en hel trappegruppe, mindst to planelementer. A lle typerne er forsynet med ensartede oplysninger og ved grund­ typen er vedføjet en karakteristik a f typens egenskaber. Typerne omfatter som sagt kun københavnske og kun udført byggeri, men til forstaaelsen a f typedannelsen er undtagelsesvis medtaget uden­ landske typer og i enkelte tilfælde ogsaa ikke udførte typer. Opgaven har iøvrigt kun været at give en oversigt over existerende boligtyper, ikke at behandle teoristiske ideal typer, hvorpaa f. ex. i de sidste aar svenske og norske konkurrencer og udstillinger og vor egen konkurrence om betonhuse ifjor, har givet interessante exempler. Ligeledes henvises i den henseende til Alexander Kleins 37

Ulrik Plesner: Forsøgshuse ved Mariendalsvej. Op­ ført 1902. Eentrappesystem med altaner. 4 lejlig­ heder pr. trappe. 1 :500

Alexander Klein: plantype med 6,5 m husdybde og udvendig sidegang. Areal 52 m2. 1 :250