KøbenhavnskeBoligtyper

rummet gennembrudt a f forstuen. Yderligere kan de opdeles efter trappernes beliggenhed, nemlig efter som a. hovedtrapper og køkkentrapper ligger overfor hinanden, „modsat“ , b. forskudt for hinanden og i hver side a f huset, „forsat", og d. lagt i samme side a f planen, „eensidigt". Blandt de plankonstellationer, der derved opstaar er fire grupper blevet dominerende, nemlig: A gennemgaaende hovedskillerum, trapper modsat beliggenhed. B afbrudt hovedskillerum, modsat beliggende trapper og C gennemgaaende hovedskillerum, forsat beliggende trapper og D gennemgaaende hovedskillerum, een- sidigt beliggende trapper. A f de udførte typer udgør type A mindst ca. 60 pCt. Indtil 1928 arbejdedes der praktisk talt kun med disse typer. Den i 1916 nedsatte boligkommission havde foranlediget en orga­ nisation a f det offentligt støttede byggeri, som fik stor betydning, men at lette den byggelovmæssige spændetrøje, vi var klemt inde i eller forbedre typerne paa anden maade havde den ikke været istand til, tværtimod virkede som ovenfor nævnt organisations­ formen hæmmende paa plantypernes udviklingsmuligheder. Der blev fra arkitekternes side gjort mange forsøg paa at forbedre typerne, baade teknisk og brugsmæssigt. Alexander K lein frem­ kom i de aar med sine interessante undersøgelser a f berlinske boligtyper og sin analyse a f kravene til den moderne bolig. Dette arbejde satte ogsaa spor hos os. Henning Hansen fremkom paa Akademisk Arkitektforenings udstilling i 1925 med en plantype med mange kamre, som senere i lidt ændret form blev udført i Solgaarden (IV 43), og Monberg udførte til den senere udstilling i Forum en type, der udtrykte de Kleinske principer. D a bestræbelserne fra arkitekternes side resulterede i dispensa­ tionsmulighederne fra to-trappesystemet, ifølge cirkulæret a f 22. 1. 1929, ifølge hvilket det ved 5-6 etages bebyggelse kan tillades at nøjes med een brandfri trappe naar lejligheden forsynes med for- bindelsesaltaner til een side eller selvstændige altaner til to sider, var der dannet basis for helt nye plantypers opstaaen og i de føl­ gende aar udvikles entrappehusene med altaner meget stærkt. De er blevet en dominerende faktor i byens udseende og har fuldstæn­ dig revolutioneret den traditionelle type paa det københavnske beboelseshus. Da vi slap for den ene trappe opstod der mulighed for en mere utvungen planudformning. Planerne blev selvfølgelig først og fremmest mindre og billigere, men a f endnu større værdi blev det, at det indbyrdes forhold mellem de enkelte rum blev mere variabelt og brugsmæssigt fordelagtigere. O g altanerne, der var en brand­ foranstaltning, blev en værdi for boligen. Arkitekterne var saa kloge at gøre en dyd a f nødvendigheden og udforme disse altaner saadan at de blev værdifulde opholdssteder. Altanhusene blev da ogsaa populære, saa populære, at man nu daarligt tør bygge et hus uden altaner selv om de ikke byggelovmæssigt er paakrævet. Statsboligfondens fire plansystemer er i det nyere byggeri blevet afløst a f en lang række plankonstellationer, hvori grundstammen dog stadig er de samme konstruktive krav og i det store og hele og­ saa de samme krav til boligens funktion og brug som tidligere, i de

Eentrappesystem

36