KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

43 Im id lertid var der ikke megen Udsigt til at denne Ver- denscirkus, i hv ilken m an fremførte baade 2 og flere Heste ad Gangen i Manegen, vilde ulejlige sig til København. Thi hvor skulde den for Resten ogsaa være nu da alle de Lokaliteter, der tidligere havde staaet til Disposition og som for Resten ogsaa vilde have væ ret for smaa, ikke længere var til Raadighed. Det nye A lham bra vilde næppe heller slaa til. Man havde derfor opgivet at se den meget omtalte »Cir­ kus R en z« i København, da m an pludselig en Dag læste paa store Opslag paa Mure og P lankevæ rker, at han vilde gæste den danske Hovedstad paa Vej fra Leipzig over København til Hamborg. Han vilde opføre sin egen store, komfortable Cirkus af T ræ i »Gyldenløves Bastion«, med et Selskab, der bestod af Verdens bedste A rtister og af nogle og tredive He­ ste af de ædleste Racer, hvilke ere dresserede dels i den høje­ re Skole, dels i F rih ed sam t medfulgt af et eget Musikkorps. løvrigt hed det tilsidst: »Da jeg for første Gang h a r den Lykke at give P roduk ­ tioner i denne Stad, saa vil saavel jeg, som m it Selskabs øv­ rige Medlemmer iv rigt anstrenge os for at vinde det ærede Pub likum s Bifald, og i dette Øjemed indbyder ærbødigst Ernst Renz.« Som m an vil se, er S tilen knap nok saa bombastisk som den, der anvendes af C irkusdirektører nu til Dags. Det var K øbenhavnerne selv, der var højst oppe, og som ud tryk te sig i de m est overstrømmende Begejstringens Ord, medens de modtog den tyske C irkusdirektør næsten som en Konge. I P ressen blev h an saaledes bud t Velkommen i følgende hø jtravende Vendinger: »Renz h a r vidst, at Dannelse og Kunsten ogsaa er naaet højt op i Norden, og at Københavnerne er et Folkefærd, der sæ tter ikke liden P ris paa Videnskab og Kunster!« Mere ovenud kunde det ikke være. Med stor Spæ nding imødesaa m an den Prem ière, der sku l­ de finde Sted den 28. Maj, og m an fulgte med Interesse Op